Bjarne Laustsen
 svarer 
Karsten Lauritzen

Bjarne Laustsen (S) spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, hvornår ministeren forventer, at den foreslåede udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe får virkning

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 225, Spørgsmål 1
Hvornår forventer ministeren, at den foreslåede udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe får virkning?

Svar fra mandag den 29. april 2019
Det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 5, at udvidelsen af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe vil få virkning fra og med indkomståret 2020. Da sømandsfradraget har karakter af statsstøtte iht. EUF-Traktaten, er det en forudsætning, at Kommissionen godkender udvidelsen som forenelig statsstøtte.

Kommissionen er på nuværende tidspunkt bekendt med forslaget om at udvide sømandsfradraget til forsknings- og havundersøgelsesskibe, men en endelig afgørelse fra Kommissionen vil først foreligge efter forslagets vedtagelse.

Skatteministeriet har indledt dialogen med Kommissionen på et tidligt stadie, og det er derfor min forhåbning, at Kommissionen vil være i stand til at træffe en afgørelse med et positivt resultat for de danske søfolk hurtigst muligt og sådan, at det forventede virkningstidspunkt kan fastholdes.

0:000:00