Peter Seier Christensen
 svarer 
Lea Wermelin

Peter Seier Christensen (NB) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, hvorfor det er nødvendigt at vedtage lovforslag L 31 om BNBO, herunder om det har nogen væsentlig effekt i forhold til at sikre grundvandet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 31, Spørgsmål 6
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det er nødvendigt at vedtage lovforslag L 31 om BNBO, herunder om det har nogen væsentlig effekt i forhold til at sikre grundvandet?

Svar fra mandag den 11. november 2019
Effekten af et forbud mod anvendelse af pesticider indenfor BNBO er, at man mindsker risikoen for, at drikkevandet på sigt vil indeholde pesticider over kravværdien. Fund af pesticider over kravværdien betyder, at der enten skal etableres nye boringer, at vandet midlertidigt skal renses eller, at man på vandværket kan blande sig ud af problemet med rent vand fra andre boringer, hvis dette er muligt.

Etablering af en ny boring og tilhørende installationer koster mellem 2- 5 mio. kr. Derfor er det fornuftigt at træffe forebyggende foranstaltninger.

Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke beregne den konkrete miljømæssige effekt ved forslaget, da forureningsrisikoen ikke kan kvantificeres, men det vurderes, at forslaget generelt vil øge beskyttelsen af drikkevand i BNBO.

BNBO er en zone, hvor der kan være en relativt ringe fortynding af en eventuel forurening. Der er også relativt kort transporttid for grundvand til boringen og dermed kort tid til at træffe forholdsregler, hvis der skulle ske forurening af grundvand. En forureningshændelse i boringens nærområde kan i værste tilfælde føre til, at magasinet forurenes i et omfang, så indvindingen må ophøre, eller at der skal gennemføres meget bekostelige afværgeforanstaltninger. Dette kan betyde, at den øvrige indsats i boringens indvindingsopland er spildt. Desuden kan indvindingen fra boringen under særlige geologiske og hydrologiske forhold øge grundvandsdannelsen fra terræn, hvorved en forurening eventuelt hurtigere vil kunne nå grundvandet.

Der er gennem de sidste 20-25 år strammet op på selve godkendelsesordningen, men den eksisterende restriktive godkendelsesordning tager i sig selv ikke fuldt ud højde for den særlige risiko indenfor BNBO.

Lea Wermelin www.mfvm.dk
0:000:00