5. december 2019 kl. 08.00Ministersvar
Kristian Hegaard svarer Nick Hækkerup
Kristian Hegaard (R) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om ministeren kan redegøre nærmere om det aktuelle problems omfang vedrørende terrorfinansiering og hvidvask inden for de nuværende regler
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 42, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre nærmere om det aktuelle problems omfang vedrørende terrorfinansiering og hvidvask inden for de nuværende regler?
Svar fra torsdag den 5. december 2019
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vedrører et af de væsentligste kritikpunkter i The Financial Action Task Forces (FATFs) rapport om Danmark fra 2017 den eksisterende ordning i indsamlingslovens § 4, stk. 1, hvorefter organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, er undtaget kravet om forudgående tilladelse til at foretage indsamlinger.
Dette skal ses i sammenhæng med, at FATF vurderer, at non-profit organisationer (NPO’er) udgør den største risiko i forhold til terrorfinansiering.
FATF definerer NPO’er som en juridisk person eller organisation, der primært beskæftiger sig med at indsamle eller uddele midler til velgørende, religiøse, kulturelle, uddannelsesmæssige eller sociale formål eller at drive anden velgørende virksomhed. Netop sådanne organisationer vil ofte være omfattet af indsamlingslovens § 4, stk. 1, og vil dermed kunne samle ind uden tilladelse fra Indsamlingsnævnet.
Som det endvidere fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det ligeledes de danske myndigheders vurdering, at NPO’er udgør en særlig risiko i forhold til terrorfinansiering. Dette gælder også enkelte af de organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, og som altså i dag kan foretage indsamling uden tilladelse fra Indsamlingsnævnet.
Det kan i tillæg hertil bemærkes, at det fremgår af Europa-Kommissionens supranationale risikovurdering for hvidvask og terrorfinansiering fra juli 2019, at indsamlings- og foreningsområdet er meget alsidigt, og at trusselsniveauet for terrorfinansiering vurderes at være væsentligt. Dog bemærkes det, at trusselsniveauet vurderes at være mindre væsentligt for aktører, der modtager institutionel finansiering – eksempelvis fra EU, idet dette område er undergivet en række kontrol- og compliance-mekanismer.
2 Det er i lyset heraf Justitsministeriets vurdering, at der er behov for at styrke kontrollen med de organisationer, der er omfattet af ordningen i indsamlingslovens § 4, stk. 1, med henblik på i højere grad at sikre, at der ikke samles ind til ulovlige formål, herunder hvidvask og finansiering af terrorisme.
Dette skal ses i sammenhæng med, at FATF vurderer, at non-profit organisationer (NPO’er) udgør den største risiko i forhold til terrorfinansiering.
FATF definerer NPO’er som en juridisk person eller organisation, der primært beskæftiger sig med at indsamle eller uddele midler til velgørende, religiøse, kulturelle, uddannelsesmæssige eller sociale formål eller at drive anden velgørende virksomhed. Netop sådanne organisationer vil ofte være omfattet af indsamlingslovens § 4, stk. 1, og vil dermed kunne samle ind uden tilladelse fra Indsamlingsnævnet.
Som det endvidere fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det ligeledes de danske myndigheders vurdering, at NPO’er udgør en særlig risiko i forhold til terrorfinansiering. Dette gælder også enkelte af de organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, og som altså i dag kan foretage indsamling uden tilladelse fra Indsamlingsnævnet.
Det kan i tillæg hertil bemærkes, at det fremgår af Europa-Kommissionens supranationale risikovurdering for hvidvask og terrorfinansiering fra juli 2019, at indsamlings- og foreningsområdet er meget alsidigt, og at trusselsniveauet for terrorfinansiering vurderes at være væsentligt. Dog bemærkes det, at trusselsniveauet vurderes at være mindre væsentligt for aktører, der modtager institutionel finansiering – eksempelvis fra EU, idet dette område er undergivet en række kontrol- og compliance-mekanismer.
2 Det er i lyset heraf Justitsministeriets vurdering, at der er behov for at styrke kontrollen med de organisationer, der er omfattet af ordningen i indsamlingslovens § 4, stk. 1, med henblik på i højere grad at sikre, at der ikke samles ind til ulovlige formål, herunder hvidvask og finansiering af terrorisme.
Forskning
