Mads Fuglede
 svarer 
Mattias Tesfaye

Mads Fuglede (V) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, hvad baggrunden er for afslag i henhold til kravet om vellykket integration til de børn, der er omfattet af overgangsordningen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 43, Spørgsmål 27
Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for de afslag i henhold til kravet om vellykket integration, som er givet til de børn, der er omfattet af overgangsordningen?

Svar fra tirsdag den 3. december 2019
Jeg har ikke set og er ikke i besiddelse af akterne i de sager, der er omtalt i spørgsmålet. Det ønsker jeg heller ikke, da jeg som minister ikke kan og vil gå ind i enkelte personsager, men holde fokus på og stå på mål for de generelle regler, som udlændingemyndighederne træffer afgørelse efter.

Jeg kan dog oplyse, at ministeriet i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget har fået oplysninger fra Udlændingestyrelsen om, hvilke elementer der generelt er indgået i vurderingen af, om integrationskravet var opfyldt.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at fælles for afgørelserne i disse sager er, at der i den skønsmæssigt prægede vurdering er indgået oplysninger om:



Barnets alder 

Den herboende forælders integration i Danmark 

Barnets eventuelle ophold i Danmark 

Barnets eventuelle danskkundskaber 

Evt. ældre søskende, der tidligere er familiesammenført til Danmark 

Den herboende forælders intentioner og vilje i forbindelse med at lade barnet blive i hjemlandet 

Generelle formålsbetragtninger om genopdragelse Udlændingestyrelsens gennemgang pr. 26. juni 2019 viser, at det for hovedparten af de 83 sager er forhold som barnets alder og oplysninger om skolegang i kortere eller længere tid i hjemlandet samt oplysninger om karakteren af den herboende forælders integration i Danmark, der samlet har ført til, at der ikke anses at være 3. december 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Familiesammenføring Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 17685 1097311 mulighed for en vellykket integration, mens der ikke i nogen sager er oplysninger, der kunne indikere at genopdragelse er baggrunden for, at barnet ikke har søgt opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt.

Mattias Tesfaye / Moya-Louise Lindsay-Poulsen Side
0:000:00