svarer 
Morten Bødskov

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om kommentar til henvendelsen af 28/11-19 fra Finans Danmark om definition på skatteordningen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 49, Spørgsmål 6
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. november 2019 fra Finans Danmark, jf. L 49 - bilag 5.

Svar fra fredag den 6. december 2019
1.

Finans Danmark bemærker, at ifølge direktivet er en ordning også en række ordninger, og en ordning kan omfatte flere trin eller dele.

I lovforslagets bemærkninger nævnes desuden, at en ordning kan være enhver transaktion, plan, handling, operation, aftale, tildeling, forståelse, løfte, tilsagn eller begivenhed. Det nævnes også, at begrebet omfatter en aftale, et skema, en plan eller en forståelse, hvad enten den er retligt bindende eller ej. Det fremgår videre, at definitionen er så bred, at definitionen i sig selv ikke er det væsentligste element i definitionen af indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger.

Denne brede definition betyder ifølge Finans Danmark, at man reelt ikke afgrænser definitionen af ordninger.

For Finans Danmarks medlemmer kunne dette i praksis betyde, at fx en helt generisk ratepensionsordning efter afsnit 1 i pensionsbeskatningsloven kunne tænkes omfattet, fordi den kan anses som en ordning.

Kommentar For så vidt angår det generelle spørgsmål om, hvorledes begrebet ”ordning” defineres, henviser jeg til mit svar på SAU L 49 – spm. 3.

En ratepensionsordning vil utvivlsomt være omfattet af denne definition. Idet der henvises til de elementer, som kan indgå i definitionen, jf. Finans Danmarks omtale heraf, kan det konstateres, at en ratepensionsordning vil være en aftale mellem ejeren af ordningen og pengeinstituttet (og eventuelt tillige en anden, som indskyder på ordningen, som fx en arbejdsgiver). Der vil tillige indgå transaktioner (indskud og udbetalinger) i ordningen, ligesom ratepensionsordningen kan betegnes som en plan om opsparing med pensionsformål.

For at en ratepensionsordning vil være indberetningspligtig, kræves det dog tillige, at den er grænseoverskridende, og at der er knyttet et eller flere af kendetegnene i bilag IV til DAC til ordningen. Der vil således ikke skulle indberettes, blot der er tale om en ordning.

2.

Finans Danmark anfører, at definitionen af en grænseoverskridende ordning er, at der er tale om en ordning i mere end én medlemsstat eller en medlemsstat og et tredjeland, hvor bl.a. mindst en af følgende betingelser er opfyldt:



Ikke alle deltagerne i ordningen er hjemmehørende i den samme jurisdiktion.



En eller flere af deltagerne i ordningen er samtidig skattemæssigt hjemmehørende i mere end en jurisdiktion.

Det er ikke klart defineret, hvad der skal forstås ved ”deltagerne”. I eksemplet med en ratepension er spørgsmålet, om det omfatter udbyderen af ratepensionen, dvs. pengeinstituttet, kontohaveren, den begunstigede og/eller indskyderen, som fx kontohaverens arbejdsgiver.

Finans Danmark opfordrer til at begrebet ”deltagerne” defineres så klart som muligt, idet det er afgørende for det helt centrale begreb om, hvorvidt en ordning kan anses som grænseoverskridende eller ej. Finans Danmark opfordrer desuden til at det præciseres, hvornår målingen af, om deltagerne er hjemmehørende i samme jurisdiktion m.v., skal foretages. Er der tale om en statisk måling eller dynamisk måling?

Kommentar Ved deltagere forstås de personer eller selskaber mv., som på den ene eller den anden måde er involveret i ordningen.

I eksemplet med ratepensionsordningen vil det kunne være såvel pengeinstituttet, kontohaveren, en evt. begunstiget og indskyderen (fx en arbejdsgiver).

Vurderingen af, hvilke deltagere der er i ordningen, skal foretages på det tidspunkt, hvor indberetningspligten udløses. Når det er en mellemmand, som fx en rådgiver, der indberetter, vil tidspunktet være det første af følgende tidspunkter: Dagen efter, at ordningen er stillet til rådighed for gennemførelse, dagen efter, at ordningen er klar til gennemførelse, dagen efter, at første skridt til gennemførelsen af ordningen er taget, eller dagen efter den dag, hvor støtten eller assistancen til eller rådgivningen om ordningen er givet.

Opmærksomheden henledes dog på, at en senere ændring af en ordning kan indebære, at der skabes en ny ordning i DAC6’s forstand.

I disse tilfælde vil en sådan ændring kunne udløse indberetningspligt. Hvis således en ratepensionsordning indgås mellem et dansk pengeinstitut og en kontohaver, som er hjemmehørende i Danmark, er ordningen ikke grænseoverskridende og dermed heller ikke indberetningspligtig. Indsættes efterfølgende en begunstiget, som er hjemmehørende i udlandet, vil ordningen imidlertid blive grænseoverskridende, og dermed vil indsættelsen af den begunstigede kunne udløse en indberetningspligt.

3.

Finans Danmark bemærker, at der findes i alt 15 kendetegn i bilag IV, som er inddelt i 5 kategorier. En række af kendetegnene må der kun tages hensyn til, hvis ”kriteriet om det primære formål” er opfyldt.

I relation til eksemplet med en ratepensionsordning oprettet i et pengeinstitut kan man ifølge Finans Danmark umiddelbart overveje to kendetegn.

Under punkt. 3 i kategori A findes ordninger, der i væsentlig grad bygger på standardiseret dokumentation og/eller struktur, og som er tilgængelig for mere end én relevant skatteyder uden i væsentlig grad at skulle tilpasses. Under punkt 2 i kategori B ordninger, der bevirker, at en indtægt omdannes til kapital, gaver eller andre former for indkomst, som beskattes lavere eller helt er fritaget fra beskatning.

En ratepensionsordning kunne ifølge Finans Danmark umiddelbart tænkes at opfylde kravene nævnt i disse kendetegn inden vurderingen af, om kriteriet om det primære formål er opfyldt.

Finans Danmark anfører, at det i forhold til kendetegnet i punkt 2 under kategori B kunne antages, at selv om pensionsudbetalinger som udgangspunkt er skattepligtige, så er der typisk tale om en beskatning, som er lavere end fradragsværdien ved indbetaling. Det skyldes, at indkomsten på pensionsudbetalingstidspunktet typisk er lavere end på indbetalingstidspunktet. De kan også være afgiftspligtige eller helt undtaget fra dansk beskatning ved udbetaling, fx som følge af at pensionen betales som engangssum til de efterladte efter kontohaverens død, eller som følge af at kontohaveren på udbetalingstidspunktet er emigreret og på udbetalingstidspunktet bor i et land, hvormed Danmark har indgået en DBO, som alene sikrer (en lav) beskatning i bopælslandet.

Kommentar En ratepensionsordning vil, hvis den er baseret på standarddokumentation, kunne være omfattet af kendetegnet i punkt 3 i kategori A. For at ordningen skal være indberetningspligtig, kræves det dog tillige, at ordningen er grænseoverskridende, jf. kommentarer til pkt.

2 ovenfor, og at det væsentligste eller et af de væsentligste formål er at opnå en skattefordel, jf. kommentarer til pkt. 4 nedenfor.

For så vidt angår kendetegnet i punkt 2 under kategori B, er det afgørende, hvad forventningen til ordningen er, når rådgivningen foretages, eller aftalen indgås eller ændres. Udgangspunktet for en ratepensionsordning er, at den anvendes til pensionsformål. Dette betyder ikke en omdannelse fra en indkomst til en anden form for indkomst, da fradraget for indbetalingen foretages i den personlige indkomst, og udbetalingen af raterne beskattes som personlig indkomst.

Som udgangspunkt er punkt 2 under kategori B dermed ikke opfyldt ved oprettelsen af ordningen.

Ved kontohaverens død vil der kunne ske omdannelse fra en personlig indkomst til en afgiftspligtig udbetaling. Ved fraflytning til et land, hvor Danmark ikke har beskatningsretten til, vil der – afhængigt af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det pågældende land – endvidere kunne ske omdannelse fra en indkomst, som er skattepligtig til Danmark, til en indkomst, som alene er skattepligtig til det pågældende andet land. I disse tilfælde er det dog dødsfaldet eller fraflytningen, og ikke selve ratepensionsordningen, der fører til omdannelse til en anden type indkomst.

I disse tilfælde vil det herefter skulle vurderes, om den beskatning, der sker efter omdannelsen af indkomsten, er lavere end beskatningen ved udbetaling af pensionen efter danske regler. I princippet kan punkt 2 under kategori B i nogle særlige situationer være opfyldt. Fx hvis en pensionskunde søger rådgivning i forbindelse med overvejelser om flytning til et land, hvor Danmark ikke længere vil have beskatningsretten til udbetalingerne fra ordningerne, og udbetalingerne beskattes lavere i det pågældende land end i Danmark.

4. Finans Danmark anfører, at for at et kendetegn i kategori A og B må tillægges vægt kræves, at det primære formål eller et af de vigtigste formål er at opnå en skattefordel.

Det er Finans Danmarks vurdering, at det primære formål med pensionsordninger generelt set er at sikre finansiering for personer i den 3. alder. Det er dog tillige Finans Danmarks vurdering, at indskydere på pensionsordninger med rimelighed kan forvente at opnå en skattefordel ved at indskyde på ratepension. Det er imidlertid usikkert, om denne generelle fordel er et af de vigtigste formål.

Hertil kommer, at der allerede sker indberetninger om udbetalinger fra pensionsordninger mm. efter skatteindberetningsloven. Det er Finans Danmarks opfattelse, at en dobbelt indberetning ikke er en ønskelig situation for hverken Skattestyrelsen eller pengeinstitutterne.

Kommentar Der er anført i høringsskemaet vedrørende lovforslaget, at hvis fx en person, som er fuldt skattepligtig til Danmark, indskyder på en pensionsordning i udlandet med samme skattemæssige konsekvenser som ved indskud på en pensionsordning i Danmark, kan formålet ikke siges at være at opnå en skattemæssig fordel. Det primære formål må således siges at være pensionsformålet, når en person, der er fuldt skattepligtig til Danmark, indskyder på en pensionsordning.

Dette udelukker dog ikke, at danske pensionsordninger kan indgå i indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger. Fx er det således i kommentarerne i høringsskemaet til høringssvaret fra Forsikring & Pension omtalt, at det ikke kan udelukkes, at danske pensionsordninger kan bruges til omgåelse af CRS (Common Reporting Standard), og dermed at pensionsordningen omfattes af kendetegn et i punkt 1 i kategori D. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis en pensionsordning bruges i forbindelse med konvertering af en indberetningspligtig finansiel konto til fritaget finansiel konto, Det er korrekt, at pengeinstitutter efter skatteindberetningsloven indberetter en række oplysninger om pensionsordninger. Indberetningen sker dog årligt, og opfylder dermed ikke indberetningsfristerne efter DAC6.

Det bemærkes desuden, at indberetning efter DAC6 indebærer, at en række nærmere specificerede oplysninger skal indberettes i en struktur, der er tilpasset den videregivelse, der skal ske efter direktivet.

Indberetninger om pensionsordninger indeholder ikke nødvendigvis alle de oplysninger, der skal udveksles. Selv i de tilfælde, hvor alle oplysninger måtte være indberettet efter andre regler, er de ikke struktureret med henblik på den forudsatte udveksling.

0:000:00