”Hvor mange udlændinge får dimittendsats i absolutte og relative tal opgjort på oprindelsesland?” Svar:

Spørger ønsker en opgørelse af, hvor mange udlændinge opdelt på oprindelsesland, der får dimittendsats i dagpengesystemet. Definitionen af oprindelsesland, som ligger til grund for opgørelsen, er gengivet i boks 1 nedenfor.

Boks 1 11. marts 2020 J.nr.

20/02205 / 2020-1189 Definition af oprindelsesland Personer med dansk oprindelse er defineret ved, at mindst én af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Det betyder, at en person, der er født i Danmark og som har dansk statsborgerskab, ikke defineres som af dansk oprindelse, hvis ikke også mindst én af forældrene både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

Personer med ikke-dansk oprindelse er dermed personer, hvor ingen af forældrene både har dansk statsborgerskab og er født i Danmark.

Det skal nævnes indledningsvist, at vi i Danmark har regler, der er med til at sikre, at udenlandske studerende ikke uden videre kan opnå ret til dimittend dagpenge.

Selvom fx en tredjelandsstatsborger har gennemført en uddannelse, der isoleret set giver ret til dagpenge på dimittendvilkår, så afhænger retten til dagpenge bl.a. af, om personen har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse, der giver ret til at tage et arbejde med dags varsel og arbejde i fuldt normalt omfang i Danmark.

Det betyder bl.a., at en tredjelandsstatsborger, der har en arbejdstilladelse, der kun giver ret til at arbejde mindre end fuldtid eller for en bestemt arbejdsgiver, ikke anses for at stå til rådighed, hvorfor vedkommende ikke vil have ret til dagpenge på dimittendvilkår. Det gælder f.eks. for udenlandske studerende, der har en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde 20 timer om ugen og fuldtid i juni, juli og august. Reglerne om ophold- og arbejdstilladelse hører under udlændinge og integrationsministerens ressort.

Tabel 1 neden for viser antallet og andelen af dimittendledige med andet oprindelsesland end Danmark.

Det bemærkes her, at andelen af danskere går fra 75,5 pct. til 85,2 pct., når man opgør på statsborgerskab i stedet for på oprindelsesland. Af de resterende 15 pct. har 11 pct. et statsborgerskab inden for EU/EØS. De sidste 4 pct. har statsborgerskab i et tredjeland.

Tabel 1 gjort på oprindelsesland og andel ift. fuldtidspersoner for 2019 0,4%

0,3%

50.793 Fuldtidspersoner Andel (fuldtidspersoner) ,0%

0,0%

100,0%

Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned i 2019 kunne medføre, at antallet vil blive øget ved næste opdatering. Grundet diskretionshensyn er der lavet en restgruppe "resterende lande" for de oprindelseslande, hvor der er under 4 fuldtidspersoner på dimittendsatsen i 2019. Enkelte lande har et oprindelsesland fra en tidligere nation, fx Jugoslavien. Disse lande indgår ligeledes i "resterende lande". I restgruppen "resterende lande" indgår der i alt 63 lande. I opgørelsen indgår både udlændinge fra EU/EØS-lande, andengenerationsindvandrere, flygtninge og statsløse.

Kilde: FLEUR, Fact-tabeller, CPR-registreret og egne beregninger.

Tabellen viser, at der i 2019 var i alt ca. 5.000 fuldtidspersoner med et andet oprindelsesland end Danmark, som modtog dagpenge på dimittendvilkår. Det svarer til ca. en fjerdedel af det samlede antal fuldtidspersoner på dimittendsats i 2019 (ca. 20.500 fuldtidspersoner).

Målt på antal berørte personer i løbet af 2019 var der ca. 13.000 personer med et andet oprindelsesland end Danmark, som modtog dagpenge på dimittendvilkår. Det svarer til ca. en femtedel af det samlede antal berørte personer på dimittendsats i 2019 (ca. 64.000 berørte personer).

4 Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at andelen af færdiguddannede, der benytter sig af dimittendretten inden for 52 uger efter afsluttet uddannelse, er ca. 35 pct. i 2018 for både dimittender med dansk og ikke-dansk oprindelsesland. Personer med ikke-dansk oprindelsesland benytter sig dermed af dagpengeretten i samme grad som personer med Danmark som oprindelsesland.

Jeg vil gerne understrege, at dimittender med ikke-dansk oprindelsesland, såvel som alle andre ledige, selvfølgelig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at man aktivt skal søge alt rimeligt arbejde, man kan varetage, og i øvrigt tage imod de job, man får tilbudt af sit jobcenter eller a-kasse. Hvis man ikke reelt står til rådighed for det arbejde, der er, så skal man selvfølgelig sanktioneres, som reglerne foreskriver det.