1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Accept/ej accept fra et andet Dublin-land Tabellen nedenfor viser antallet af afgørelser på baggrund af et andet Dublin-lands accept/ej accept om tilbagetagelse/overtagelse af en asylansøger, der er modtaget som følge af Udlændingestyrelsens anmodning om tilbagetagelse/overtagelse til et andet Dublin-land eller en revurdering om tilbagetagelse/overtagelse i medfør af Dublinforordningen i pe2012 2013 2014 2015 26. marts 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Akt-id [email protected] 1.183 391 111 306 577 2.987 584

Note 1: På baggrund af registreringsgrundlaget er det kun muligt at opgøre statistikken over afgørelser om overførsler fordelt på kategorier fra og med 2014.

Note 2: Opgørelsen for 2016-2019 er opgjort efter en anden opgørelsesmetode end de tidligere år. For de tidligere år medtages kun én afgørelse af samme type pr. person inden for samme uge. Dette tages der ikke højde for i opgørelsen vedrørende perioden fra og med 2016.

Side 1/5 Det bemærkes hertil, at en afgørelse om overførsel på baggrund af en accept om tilbagetagelse/overtagelse ikke er udtryk for, at der nødvendigvis efterfølgende er sket en faktisk overførsel af den pågældende asylansøger. Videre bemærkes det, at antallet af afgørelser om overførsel på baggrund af en accept ikke er lig med antallet af accepter, da der kan være truffet flere afgørelser på baggrund af samme accept, ligesom der kan være modtaget en accept, hvor der ikke træffes afgørelse om overførsel.

Det bemærkes endvidere, at flere tilkendegivelser om ej accept kan relatere sig til den samme asylansøger. Når Udlændingestyrelsen sender en anmodning om tilbagetagelse/overtagelse, som besvares med en tilkendegivelse om ej accept, har styrelsen mulighed for at anmode om en revurdering. Hvis denne revurdering også besvares med en tilkendegivelse om ej accept, vil der således blive registreret flere tilkendegivelser om ej accept af tilbagetagelse/overtagelse i relation til den samme asylansøger. Ligeledes kan samme asylansøger både have tilkendegivelser om ej accept og accept.

Opgørelsen er endelig, opgjort på baggrund af registreringer i udlændingesystemerne samt en efterfølgende manuel korrektion. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer, og ikke som egentlige statistiksystemer.

Dansk accept/ej accept Tabellen nedenfor viser antallet af danske accepter/ej accepter om tilbagetagelse/overtagelse af en asylansøger eller en revurdering om tilbagetagelse/overtagelse af en asylansøger i medfør af Dublinforordningen 736 261 1.271 1.227 1.164 1.025 7.113 Note 1: På baggrund af registreringsgrundlaget er det kun muligt at opgøre statistikken over tilkendegivelser om accept fordelt på kategorier fra og med 2014.

Note 2: Opgørelsen for 2016-2019 er opgjort efter en anden opgørelsesmetode end de tidligere år. For de tidligere år medtages kun én afgørelse af samme type pr. person inden for samme uge. Dette tages der ikke højde for i opgørelsen vedrørende perioden fra og med 2016.

Det bemærkes hertil, at en accept om tilbagetagelse/overtagelse ikke er udtryk for, at der nødvendigvis efterfølgende er sket en faktisk fysisk modtagelse af den pågældende asylansøger.

Side 2/5 Videre bemærkes det, at antallet af accepter og ej accepter af anmodninger om tilbagetagelse/overtagelse ikke er lig med antallet af asylansøgere, som Udlændingestyrelsen har accepteret. Flere accepter kan relatere sig til den samme asylansøger, idet den samme person på et år kan rejse frem og tilbage mellem fx Danmark og Tyskland og derved have flere accept-sager.

Det bemærkes endvidere, at flere tilkendegivelser om ej accept kan relatere sig til den samme asylansøger. Når Udlændingestyrelsen besvarer en anmodning om tilbagetagelse/overtagelse med ej accept, har det andet Dublin-land mulighed for at anmode om en revurdering. Hvis styrelsen også besvarer en sådan revurdering med ej accept, vil der således blive registreret flere tilkendegivelser om ej accept af tilbagetagelse/overtagelse i relation til den samme asylansøger. Ligeledes kan samme asylansøger både have tilkendegivelser om ej accept og accept.

Opgørelsen er endelig, opgjort på baggrund af registreringer i udlændingesystemerne samt en efterfølgende manuel korrektion. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyri gssyste er, og ikke so ege tlige statistiksyste er.” 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, som har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Nordsjællands Politi, som den 11. marts 2020 foretog et datatræk fra Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS). På baggrund heraf kan Rigspolitiet oplyse følgende:

Antal registrerede ankomster i medfør af Dublinforordningen fordelt på år:

Ankomstår 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Antal Dublin-ind 309 331 517 406 391 57 2011 Side 3/5 Antal registrerede udsendelser i medfør af Dublinforordningen fordelt på år:

Udsendelsesår 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Antal Dublin-udsendelser 791 1358 969 798 2202 1018 576 473 88 8273 Det skal bemærkes, at datatrækket fra POLSAS alene kan redegøre for antallet af ankomster til Danmark (Dublin-ind) fra perioden januar 2015, idet politiet først fra denne dato fik systemmæssig mulighed for at foretage et udtræk af POLSAS af denne sagsgruppe.

For så vidt angår antallet af udsendelser (Dublin-ud) bemærkes, at politiet indtil 1. januar 2012 arbejdede i udlændingemyndighedernes sagsstyringssystem, UdlændingeRegisteret (UR). Der anmodes således om at rette henvendelse til Udlændingestyrelsen for så vidt angår data fra UR.

Rigspolitiet skal endvidere bemærke, at tallene i de to tabeller alene er udtryk for antallet af ankomster og udsendelser (både tilbagetagelser og overførelser) og er således ikke et udtryk for antallet af unikke udlændinge, idet den samme udlænding kan være ankommet flere gange og/eller være udsendt flere gange i den opgivne periode.

Rigspolitiet skal endelig bemærke, at opgørelserne er behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentlig statistiksystem. Tallene er endvidere ikke endelige, idet der ka foreko e efterregistreri ger.” 3.

Jeg mener, at bidragene overordnet viser, at Danmark har gavn af Dublinsamarbejdet. Hvis vi – som foreslået – i stedet beslutter at afvise asylansøgere på grænsen, vil det betyde, at Danmark ikke længere kan være en del af Dublinsamarbejdet, da vi dermed ikke ville overholde vores forpligtelser efter Dublinforordningen i forhold til at undersøge, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle asylansøgningen.

Side 4/5 Hvis Danmark ikke længere er en del af Dublin-samarbejdet, vil vi heller ikke kunne overføre eller tilbageføre asylansøgere til andre medlemsstater efter Dublinforordningens regler.

Da ark vil derved ku e blive e ” ag et” for asyla søgere, der allerede har søgt om og/eller har fået afslag på deres asylansøgning i en anden medlemsstat, idet en ansøgning indgivet i et andet land eller et afslag på asyl i f.eks. Frankrig ikke vil være til hinder for, at den pågældende rejser videre til Danmark og søger om asyl her i landet. I det tilfælde vil vi ikke have de rette værktøjer eller oplysninger fra den anden medlemsstat, f.eks. Frankrig, til at imødegå dette.

Jeg mener derfor, at det er i Danmarks interesse at forblive i Dublin-samarbejdet.

Mattias Tesfaye / Inge Fabricius Side 5/5