Dennis Flydtkjær
 svarer 
Joy Mogensen

Dennis Flydtkjær (DF) spørger kulturministeren, Joy Mogensen, om den selvstændige funktion, der foreslås oprettes under Team Danmark, hvor atleter, trænere og andre kan gå til vedr. mistrivsel og uacceptabel adfærd i eliteidrætten

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 19, Spørgsmål 3
Hvordan adskiller den selvstændige funktion, der foreslås oprettes under Team Danmark, hvor atleter, trænere og andre kan gå til vedr. mistrivsel og uacceptabel adfærd i eliteidrætten, sig fra den whistleblower ordning, der allerede er etableret under Danmarks Idrætsforbund, og mener ministeren ikke med fordel, at man kan benytte den allerede etablerede funktion og eventuelt tilrette den i stedet for at oprette en ny funktion?

Svar fra mandag den 2. november 2020
Den selvstændige funktion, der foreslås oprettet med lovforslaget, er specifikt målrettet de elitetræningsmiljøer, som Team Danmark samarbejder med. Det vil sige, at funktionen skal håndtere indberetninger, der kommer fra eliteatleter, trænere og ændre vedr. netop sager om mistrivsel og uacceptabel adfærd, som relaterer sig til disse elitemiljøer.

Team Danmark samarbejder med ca. 25 specialforbund, som de indgår en samarbejdsaftale med. Team Danmark har også en forpligtelse til at føre tilsyn med, at disse specialforbund overholder vilkårene i samarbejdsaftalen, herunder at specialforbundene overholder Team Danmarks etiske og sociale grundlag for eliteidræt.

Når jeg synes, det er relevant at oprette en selvstændig funktion målrettet elitemiljøerne, som Team Danmark samarbejder med, er det fordi Kammeradvokatens undersøgelse viste, at elitesvømmerne fortsat kan være i tvivl om, hvem de kan gå til, hvis de oplever uacceptabel adfærd i deres træningsmiljø.

Dok. nr. 20/04968-4 Danmarks Idrætsforbunds (DIF) etiske komité og whistleblowerordning har et bredere sigte, hvor idrættens forbund, foreninger, instanser og atleter på både elite- og breddeidrætsområdet kan henvende sig, hvis de oplever uregelmæssigheder og dårlig forvaltning i idrættens verden. Ifølge DIF er den etiske komité og whistleblowerordningen et redskab til at fremme etisk forsvarlig adfærd og ansvarligt lederskab i idrætten i bred forstand.

Joy Mogensen Side
0:000:00