svarer 
Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesudvalget spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om kommentar til henvendelse af 26. oktober 2020 fra Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 21, Spørgsmål 2
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26. oktober 2020 fra Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) vedr. inddragelse af arbejdsmedicinsk ekspertise ved ansøgning om seniorpension, jf. L 21 - bilag 3?

Svar fra torsdag den 5. november 2020
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26. oktober 2020 fra Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) vedr. inddragelse af arbejdsmedicinsk ekspertise ved ansøgning om seniorpension, jf. L 21 - bilag 3?

” Svar:

Det følger af lovgivningen om seniorpension, at kommunerne og Seniorpensionsenheden kun kan indhente sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra ansøgerens egen læge eller regionernes kliniske funktioner.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en sag er tilstrækkelig oplyst, kan kommunen eller Seniorpensionsenheden anmode klinisk funktion om rådgivning.

De kliniske funktioner blev oprettet i forbindelse med reform af førtidspension og fleksjob (2013) hvormed der blev etableret en ny samarbejdsmodel mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.

Samarbejdsmodellen bidrager bl.a. til at sikre en samlet og entydig indgang til det regionale sundhedsvæsen for borgere, kommuner og snart også Seniorpensionsenheden og dermed en klar struktur for et målrettet samarbejde med det regionale sundhedsvæsen.

De kliniske funktioner kan trække på et bredt spekter af faglige kompetencer, herunder arbejds-, samfunds- og socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk og reumatologisk ekspertise mv.

De kliniske funktioner har således allerede mulighed for at trække på arbejdsmedicinske kompetencer herunder fra fx DASAMs medlemmer.

Etableringen af Seniorpensionsenheden og samarbejdet med de kliniske funktioner skal netop bidrage til at sikre ensartethed og høj faglighed i de helbredsmæssige udredninger og vurdering af arbejdsevnen.
0:000:00