Eva Flyvholm
 svarer 
Nick Hækkerup

Eva Flyvholm (EL) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om, at kommissoriet skulle holdes hemmeligt for offentligheden og Folketinget.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 53, Spørgsmål 10
Har det hele tiden været ministerens plan, at kommissoriet skulle holdes hemmeligt for offentligheden og Folketinget?

Svar fra mandag den 16. november 2020
Undersøgelseskommissionen vil efter lovforslagets § 3 have til opgave at undersøge og redegøre for visse forhold omfattet af Tilsynet med Efterretningstjenesternes særlige undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste, som blev afgivet til Forsvarsministeriet den 21. august 2020. Undersøgelseskommissionens opgaver fastlægges nærmere i et kommissorium, som fastsættes af justitsministeren.

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det bl.a., at bestemmelsen betyder, at rammerne for kommissoriet fastsættes i loven, mens den nærmere afgrænsning af undersøgelseskommissionens opgaver vil blive fastlagt af justitsministeren i et kommissorium. Det skyldes, at den nærmere afgrænsning af den foreslåede undersøgelse vil indeholde klassificerede informationer.

Af samme grund forudsættes det generelt i lovforslaget, at den parlamentariske forankring af undersøgelsen ligger i Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.

0:000:00