svarer 
Lea Wermelin

Miljø- og Fødevareudvalget spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om kommentar til foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovnes præsentation fra foretræde 4/11 og høringssvar

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 54, Spørgsmål 8
Vil ministeren kommentere foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovnes præsentation fra foretræde 4/11 og høringssvar, jf. L 54 - bilag 3?

Svar fra tirsdag den 17. november 2020
Jeg bemærker, at DAPO overordnet støtter lovforslaget, ikke mindst fordi vi sikrer en hurtigere udfasning af gammel teknologi.

I forhold til DAPO’s synspunkt om bemyndigelsens rækkevidde, rummer bemyndigelsen mulighed for at omfatte flere typer af fyringsanlæg, skærpe det fastsatte alderskrav eller fastsætte et partikeludledningskrav, men kun i tilfælde af, at det findes nødvendigt af miljø- og sundhedsmæssige hensyn eller nuværende eller fremtidige EU- eller internationale forpligtigelser, herunder Danmarks reduktionsforpligtigelser i NEC-direktivet.

Lovforslaget vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. Et udkast til bekendtgørelse vil naturligvis blive sendt i offentlig høring efter gældende retningslinjer.

I forhold til DAPOs overvejelser om klageadgang, har Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med høringen af lovforslaget fundet, at Miljøstyrelsen har den faglige kompetence. Miljøstyrelsen vil træffe afgørelse på baggrund af bl.a. indsendt dokumentation og vurdering fra fagfolk, f.eks. skorstensfejere.

Jeg takker for de øvrige forslag i oplægget til at forbedre luftkvaliteten og reducere partikelforureningen herhjemme, herunder at skærpe skæringsåret i ejerskifteordningen til 2008, fremme af teknologiske løsninger og kommunernes håndhævelse af gældende regler. Jeg kan oplyse, at Miljø- og Fødevareministeriet løbende har en god dialog med DAPO om disse emner.

I forhold til ønsket om at relatere forureningen fra brændeovne til den samlede forurening, vurderer Aarhus Universitet (DCE), at al luftforurening er årsag til mange sygdomstilfælde og ca. 4.200 for tidlige dødsfald årligt i Danmark. Heraf er ca. 1.200 dødsfald koblet til danske forureningskilder. Af de 1.200 for tidlige dødsfald årligt som følge af danske kilder til partikelemissioner anslås brændefyring Lea Wermelin / Mikkel Dam Schwartz
0:000:00