Der er skadesomkostninger forbundet med forbrug af brændeovne i form af partikelforurening. En nyere opgørelse fra Aarhus Universitet (DCE) af skadesomkostningerne ved luftforurening fra brændefyring viser, at de årlige skadesomkostninger udgør 6,8 mia. kr. om året. Aarhus Universitet (DCE) vurderede i 2019, at luftforurening er årsag til sygdomstilfælde og ca. 4.200 for tidlige dødsfald årligt i Danmark. Heraf er ca. 1.200 dødsfald koblet til danske forureningskilder. Af de 1.200 for tidlige dødsfald årligt som følge af danske kilder til partikelemissioner anslås brændefyring at udgøre ca. halvdelen, heraf brændeovne den største andel. Der er betydelig usikkerhed om tallene for skadevirkningerne.

Der er ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatse mv. i Danmark. Skadesomkostningerne varierer markant mellem ovnene mv., fx afhængig af alder, placering, herunder landzone vs. byzone, brændselstype og fyringsvaner. Også nye brændeovne indebærer partikeludledninger i betydeligt omfang.

Ved indførelse af afgifter vil der være tilpasningsomkostninger for ejerne af brændeovnene i form af udgifter til at skille sig af med den og ændrede fyringsvaner. Derudover vil opvarmning fra brændeovne skulle erstattes af anden rumvarme. Det samlede billede ift.

afledte konsekvenser er derfor usikkert. Samlet er det uklart, om de sundheds- og provenumæssige gevinster står mål med tilpasnings- og kompenserende omkostninger, samt administrative omkostninger for staten ved udvikling af afgiftsgrundlag, administration og kontrol.

Ved en differentieret afgift målrettet udledninger i bymæssig bebyggelse, hvor skadesomkostningerne er størst, kunne en mindre samfundsøkonomisk gevinst opstå. Der foreligger dog ikke et afgiftsgrundlag til at indføre en sådan afgift, ligesom den lovgivningsmæssige berettigelse til differentieringen skal undersøges.

Grundet de ovennævnte usikkerheder og uklarheder foreligger der ikke et grundlag til at beregne forventede helbredseffekter.