Thomas Bache, Edlund A/S, har fremsendt en række kommentarer til lovforslaget. Thomas Bache anfører, at lovforslaget ikke imødekommer det forhold, som har udløst de foreslåede ændringer af pensionsbeskatningsloven, og at han er bekymret for konsekvensen heraf. Han anfører i den forbindelse, at han ikke ved, hvordan brancheorganisationen Forsikring & Pension har kommenteret på lovforslaget.

Jeg kan oplyse, at Forsikring & Pension i sit høringssvar til lovforslaget sætter pris på, at der lovgives vedrørende spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt præmier og bidrag til pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser har fradrags- og bortseelsesmæssig betydning. Jeg kan henvise til Forsikring & Pensions høringssvar og høringsskemaet, jf. L 69 - bilag 1.

Jeg kan overordnet henvise til lovforslaget, som indeholder svar på mange af Thomas Baches spørgsmål, men vil herudover knytte følgende kommentarer til henvendelsen:

Den foreslåede periodiseringsregel i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 Under pkt. 1 og 2 anfører Thomas Bache bl.a., at forslaget har den konsekvens, at pensionsinstitutterne ikke er i stand til at foretage ordinær indberetning den 20. januar på et retvisende grundlag, da pensionsinstitutterne ikke vil vide, om pensionsopspareren rent faktisk er berettiget til at fratrække pensionsbidraget mv. Det mest sandsynlige vil ifølge Thomas Bache måske være, at pensionsinstitutterne vælger at foretage indberetning, som om bidraget mv. er betalt, og hvis det ikke er betalt senest 1. april i det følgende år, vil pensionsinstituttet foretage en rettelsesindberetning af den oprindelige indberetning.

Hertil bemærkes, at pensionsbidrag mv. efter forslaget kan fratrækkes under den forudsætning, at indbetaling sker senest den 1. april i det følgende år. Korrekt indberetning forudsætter ikke, at pensionsinstituttet ved, om indbetaling rent faktisk sker, idet pensionsinstituttet er forpligtet til at indberette forfaldne bidrag. Pensionsinstituttet skal således ikke træffe et valg om, hvorvidt det skal foretage indberetning. Bliver pensionsbidraget ikke betalt senest 1. april i det følgende år, vil pensionsinstituttet foretage en rettelsesindberetning. Indberetningspligten forudsætter ikke alene, at der indberettes, men også at der indberettes korrekt. Var dette ikke tilfældet, ville det være muligt uberettiget at fradrage forfaldne pensionsbidrag på selvangivelsen, uagtet at de aldrig bliver betalt – og uden reel mulighed for Skatteforvaltningen for at opdage, at indbetaling aldrig er sket.

Med til billedet hører, at forslaget for alle de pensionsinstitutter, der i dag foretager indberetning efter forfaldsprincippet, kun i begrænset omfang ændrer på, hvilket tidspunkt en pensionsindbetaling har skattemæssig virkning. Efter gældende praksis har en pensionsindbetaling skattemæssig virkning på forfaldstidspunktet under den ret oplagte forudsætning, at der rent faktisk sker indbetaling. Det nye er, at der med forslaget indsættes en frist for indbetaling til den 1. april i det følgende år. Indbetalingen vil være rettidig, hvis den er indbetalt på den modtagende pensionsordning senest den 1. april.

For så vidt angår de få pensionsinstitutter, der foretager indberetning efter indbetalingsprincippet, foreslås der i forslaget en overgangsregel, hvorefter justeringen først får virkning for bidrag m.v., der forfalder til indbetaling i 2023 eller senere.

Under pkt. 2 anfører Thomas Bache desuden, at et pensionsbidrag mv. efter forslaget efter omstændighederne kan fradrages to gange, både i forfaldsåret og i indbetalingsåret.

Hertil bemærkes, at det ikke er tilfældet. Den foreslåede periodiseringsregel fastslår på hvilket tidspunkt, ikke hvilke tidspunkter, at et pensionsbidrag mv. har skattemæssig virkning.

Under pkt. 2 anfører Thomas Bache yderligere, at der gælder helt særlige vilkår for arbejdsmarkedspensionsinstitutter, da etablering af nye pensionsordninger er bestemt af lovgivning og ikke et konkret valg fra arbejdsgivers side. Disse pensionsinstitutter vil kunne være i den situation, at en pensionsordning ikke findes på tidspunktet for den ordinære indberetning, men at der i perioden frem til den 1. april modtages et bidrag, hvor det er angivet, at beløbet vedrører det foregående år.

Hertil bemærkes, at dette allerede er et vilkår efter gældende ret, idet forslaget kun i begrænset omfang ændrer på, hvilket tidspunkt en pensionsindbetaling har skattemæssig virkning, jf. også min kommentar overfor.

Under pkt. 3 anfører Thomas Bache, at fristen den 1. april vil betyde, at Skattestyrelsen har nået at danne årsopgørelser, inden fristen udløber, og dermed vil der være en stor risiko for, at der skal udsendes korrigerede årsopgørelser, når pensionsinstitutterne foretager rettelsesindberetninger. Thomas Bache anfører endvidere, at forslagets forsøg på at undgå en større omlægning fra et forfalds- til et modtageprincip ikke virker til at være lykkedes, idet pensionsinstitutterne vil skulle foretage omfattende ændringer i it-systemer.

Hertil bemærkes, at det ikke er en ny situation, at der foretages korrektion af årsopgørelserne, når der konstateres, at et forfaldent pensionsbidrag mv. ikke bliver indbetalt. Det nye er, at der med forslaget fastsættes en frist for indbetaling den 1. april. Og i de allerfleste tilfælde vil der fortsat være sammenfald mellem betalings- og forfaldstidspunkt.

Den foreslåede korrektionsregel i pensionsbeskatningslovens § 22 E Under pkt. 1 spørger Thomas Bache, hvordan pensionsinstituttet skal blive klar over, at en pensionsindbetaling hidrører fra et beløb, der er tilbagebetalt efter den foreslåede korrektionsregel i pensionsbeskatningslovens § 22 E.

Hertil bemærkes, at dette er beskrevet i lovforslaget. Enten eksekverer instituttet selv tilbagebetaling og korrektionsindbetaling. Her ved instituttet, at korrektionsindbetalingen hidrører fra et tilbagebetalt beløb. Eller også – hvis korrektionsindbetalingen sker i et andet pensionsinstitut - vil pensionskunden eller arbejdsgiveren (hvis der er tale om en arbejdsgiveradministreret pension) kunne give besked til pensionsinstituttet herom.

Under pkt. 4 anfører Thomas Bache bl.a., at den foreslåede regel om en 30 dages-frist for korrektioner af pensionsindbetalinger i pensionsbeskatningslovens § 22 E i kombination med frist-reglen den 1. april vil give anledning til rettelsesindberetninger, når det vedrører beløb, der var forfaldent i det foregående år.

Thomas Bache anfører endvidere, at den foreslåede § 22 E vil kunne finde anvendelse ved siden af andre af pensionsbeskatningslovens korrektionsregler, og at pensionsinstitut/arbejdsgiver/pensionstager vil skulle vælge mellem disse.

Hertil bemærkes, at det kan bekræftes, at hvis den ordinære indberetning afviger fra det beløb, der rent faktisk er indbetalt, skal der foretages en rettelsesindberetning.

Det bemærkes endvidere, at det af bemærkningerne til forslaget fremgår, at situationer omfattet af § 22 E ofte også kan håndteres efter andre af pensionsbeskatningslovens flytteregler.

Under pkt. 5 spørger Thomas Bache, om institutterne kun skal foretage indberetning af tilbagebetalinger efter § 22 E, der sker i perioden 1. januar til 19. januar i det år, hvor indberetningen foretages, og hvor den oprindelige indbetaling er sket i det foregående år.

Hertil bemærkes, at det kan bekræftes, jf. også bemærkningerne til lovforslaget.

Under pkt. 6 og 7 stiller Thomas Bache spørgsmålstegn ved, om pensionsinstitutterne skal foretage indberetning, når det viser sig, at et forfaldent pensionsbidrag ikke bliver indbetalt senest den 1. april i det følgende år.

Hertil bemærkes, at fradrag i forfaldsåret efter forslaget er betinget af, at indbetaling sker senest 1. april i det følgende år. Denne betingelse for fradrag vil pensionsinstituttet endegyldigt kunne konstatere opfyldelsen af den 1. april. Er betaling ikke sket, bortfalder det retlige grundlag for den ordinære pensionsindberetning 20. januar, uanset at indberetningen på dette tidspunkt var korrekt, jf. lovforslaget. Indberetningspligten forudsætter ikke alene, at der indberettes, men også at der indberettes korrekt. Derfor skal pensionsinstituttet foretage en korrektionsindberetning, hvilket i øvrigt også ses at være praksis i pensionsinstitutterne i dag.

Under pkt. 8 kommenterer Thomas Bache den foreslåede regel om, at pensionsindbetalinger, der sker efter nytår, og som hidrører fra indbetalinger, der er foretaget før nytår og sidenhen er tilbagebetalt efter den foreslåede § 22 E, vil være fradragsberettigede, som om indbetalingerne var sket før nytår. Thomas Bache anfører, at når det i bemærkningerne anføres, at det vil være en betingelse, at den ordning, der indbetales på efter nytår, eksisterede eller var aftalt oprettet inden nytår, vil det betyde, at den foreslåede ”nytårs-regel” alene får betydning for indbetalinger, der bliver foretaget fra og med den 2. april og til og med den 30. april.

Hertil bemærkes, at indbetalinger, der foretages efter den 1. april, ikke vil have fradragsmæssig virkning for det foregående år, men for indbetalingsåret.