Kristian Pihl Lorentzen
 svarer 
Morten Bødskov

Kristian Pihl Lorentzen (V) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om at stille ændringsforslag, hvormed de ønskede oplysninger om udbuds- og salgspriser m.v.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 32, Spørgsmål 10
Vil ministeren stille ændringsforslag, hvormed de ønskede oplysninger om udbuds- og salgspriser m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 6, købes fra private aktører, fremfor at erhvervet pålægges indberetningspligten? I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag herom.

Svar fra torsdag den 3. december 2020
Det kan indledningsvist oplyses, at udviklingen af det semiautomatiske værdifastsættelsessystem er en del af Aftale om omlægning af bilafgifterne fra september 2017, hvor der blev afsat midler til forbedring af kontrollen med bilafgifterne, herunder udvikling og implementering af bedre it-understøttelse i form af en semiautomatisk værdifastsættelse i DMR.

Ved værdifastsættelse af køretøjer tager Skatteforvaltningen i dag udgangspunkt i annoncerede priser, fx på internettet, og her ud fra skønnes handelspriser. Det nuværende datamateriale kan give anledning til usikkerhed og upræcise værdifastsættelser, da de bygger på annoncerede priser.

Skatteforvaltningen er således afhængig af, at der kan købes adgang til data om annoncerede priser fra private aktører. De enkelte annoncører er dog ikke forpligtede over for Skatteforvaltningen til at sikre rigtigheden af sådanne oplysninger.

Skatteforvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke adgang til data vedrørende faktiske salgspriser for brugte køretøjer, da der bl.a. ikke findes en mulighed for at købe oplysninger om salgspriser fra private aktører.

Det anses derfor ikke for en mulighed at fortsætte med at købe data fra private aktører, da der ønskes en generel forbedring af kontrollen med bilafgifterne.

På baggrund heraf stilles der ikke ændringsforslag, da Skatteforvaltningen allerede i dag køber data vedrørende udbudspriser fra private aktører. Skatteforvaltningen har ikke mulighed for at købe data vedrørende faktiske salgspriser.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at lovforslaget alene vedrører en bemyndigelse til, at skatteministeren senere kan udmønte indberetningspligten m.v. i en bekendtgørelse, når det semiautomatiske værdifastsættelsessystem er færdigudviklet. Bekendtgørelsen vil blive sendt i offentlig høring, hvor erhvervslivet får mulighed for at komme med bemærkninger.

0:000:00