”Hvordan vil ministeren sikre, at borgerne kan beholde deres eksisterende hjælp, når de overgår til voksenlivet?” Svar:

Som det fremgår af mit svar af 27. november 2020 på SOU L 17 – spm. 5, er der en række forskelle på de bestemmelser i serviceloven som regulerer støtten til børn og unge med handicap og deres familier og de bestemmelser, som regulerer støtten til voksne med handicap.

Eksempelvis indeholder voksenbestemmelserne en række støttemuligheder – f.eks. mulighed for et midlertidigt eller længerevarende botilbud eller mulighed for støttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud – som kan være relevante for voksne med handicap, men som der ikke er grundlag for eller hjemmel til at tilbyde børn og unge under 18 år.

Desuden vil støtten efter voksenbestemmelserne skulle afspejle det forhold, at voksne over 18 år i udgangspunktet er både myndige og selvforsørgende, mens forældrene har såvel forældremyndighed som forsørgerpligt over for børn og unge under 18 år.

Selv om det overordnede formål med bestemmelserne i vidt omfang er det samme for børn og unge under 18 år, som det er for voksne, gives støtten efter voksenbestemmelserne således ikke blot efter andre bestemmelser, men har i vidt omfang også en anden karakter end støtten efter børnebestemmelserne.

Der ligger således en række faglige hensyn bag en del af de forskelle, der er på støtten før og efter man fylder 18 år.