Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Rigsadvokaten skal indledningsvis bemærke, at Højesterets dom af 3. juli 2015 vedrørte overtrædelse af straffelovens § 266 (trusler) og § 135 (misbrug af faresignal mv.). Rigsadvokaten har på den baggrund taget udgangspunkt i disse bestemmelser.

2.

Personer, der fremsætter trusler om bombesprængninger, vil efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens § 266 (trusler). Personer, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, misbrug af faresignal el. lign. forårsager udrykning af politi, ambulance, redningsberedskabet eller sø- eller luftredningstjenesten, vil efter omstændighederne endvidere kunne straffes efter straffelovens § 135 (misbrug af faresignal mv.).

Hvilken eller hvilke bestemmelser, en trussel om bombesprængning henføres under, vil afhænge af sagens konkrete omstændigheder.

Strafferammen i straffelovens § 266 er bøde eller fængsel indtil 2 år, og strafferammen i straffelovens § 135 er bøde eller fængsel indtil 3 måneder.

Sager om bombetrusler kan således omfatte forhold af meget forskellig karakter og grovhed. Udmålingen af straffen beror på en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, hvor de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens §§ 8082 finder anvendelse.

3.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foretaget en søgning i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) på fældende domme, hvor gerningskoden 74266 (bombetrusler/telefonbomber) fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) er registreret som hovedjournalnummer.

Side 2/7 På baggrund af de identificerede journalnumre fra datatrækket har Rigsadvokaten anmodet udvalgte politikredse og de regionale statsadvokater om at fremsende dommene. Rigsadvokaten har desuden anmodet politikredsene og de regionale statsadvokater om at fremsende øvrig relevant retspraksis efter Højesterets dom af 3. juli 2015 angående bombetrusler, der er henført under straffelovens § 266 og/eller § 135, som ikke måtte være identificeret ved søgningen i Kriminalregisteret.

4.

Overordnet set viser domsgennemgangen, at der er tale om sager af meget forskelligartet karakter og omfang.

Domsgennemgangen viser, at der i sager, hvor bombetruslen er henført under straffelovens § 266, er udmålt fængselsstraffe mellem 10 og 40 dage. I et enkeltstående tilfælde er der dog ud fra en helt konkret vurdering udstedt et bødeforelæg, der er afgjort ved udeblivelsesdom.

Straffene er i langt hovedparten af sagerne gjort betinget, eventuelt med vilkår om udførelse af samfundstjeneste, alkoholistbehandling mv. Kun undtagelsesvis ses straffen således at være ubetinget. I flere sager har retten lagt vægt på bl.a. forholdets karakter, personlige forhold, ustraffet, ung alder på gerningstidspunktet og sagsbehandlingstid. Desuden er flere af dommene behandlet som tilståelsessager efter retsplejelovens § 831.

Omvendt ses retten ved strafudmålingen f.eks. også at have lagt vægt på, at bombetruslen er fremkommet i en lufthavn, hvor mange mennesker passerer.

Fra retspraksis kan som eksempler nævnes følgende domme:

Retten i Århus’ dom af 12. oktober 2017 (afgjort som tilståelsessag). Tiltalte udtalte i lufthavn om sin medbragte bagage ”Jeg har en bombe” eller lignende over for lufthavnspersonale. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og straffet med 10 dages betinget fængsel. Retten lagde vægt på, at truslen var fremsat i en lufthavn.

Retten i Glostrups dom af 25. oktober 2019 (afgjort som tilståelsessag). Tiltalte fremsatte telefonisk bombetrusler, idet T udtalte: ”Jeg kan også sende en bombe i en plasticpose” eller lignende til en ansat i en udlejningsvirksomhed. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og straffet med 14 dages fængsel, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste samt eventuelt alkoholistbehandling. Retten lagde vægt på arten og karakteren af forholdet og tiltaltes personlige forhold.

Retten i Roskildes dom af 6. juli 2020 (afgjort som tilståelsessag). Tiltalte fremsatte telefonisk en bombetrussel til CallcenteSide 3/7 ret i Gældsstyrelsen. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og straffet med 20 dages fængsel, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Retten lagde vægt på forholdets beskaffenhed og tiltaltes personlige forhold.

Østre Landsrets dom af 26. november 2019. Tiltalte fremsatte en bombetrussel i en lufthavn i forbindelse med kontrol af taske.

Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og straffet med 30 dages fængsel samt udvist. Byretten lagde vægt på, at bombetruslen var fremsat i en lufthavn, hvor mange mennesker passerer. Hverken byretten eller landsretten fandt, at der var grundlag for at gøre straffen betinget.

Retten i Esbjergs dom af 11. april 2018. Tiltalte fremsatte telefonisk bombetrusler til politiets alarmcentral. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og straffet med 40 dages betinget fængsel. Retten lagde til grund, at baggrunden for opkaldet til alarmcentralen var tiltaltes beruselse sammenholdt med ønsket om tilkaldelse af lægelig hjælp. Retten lagde vægt på forholdets karakter, den forløbne tid, tiltaltes personlige forhold, at tiltalte var ustraffet, samt at der var tale om et enkeltstående tilfælde.

Fra retspraksis kan som eksempel på et tilfælde, hvor straffen er skærpet bl.a. pga. tidligere ligeartet kriminalitet, nævnes følgende dom:

Retten i Hernings dom af 25. maj 2020. Tiltalte fremsatte to bombetrusler telefonisk til henholdsvis kommunen og politiet.

Tiltalte blev dømt for overtrædelse af § 266. Tiltalte blev tillige dømt for to andre forhold om overtrædelse af straffelovens §

119, stk. 1 (trussel om vold) og retsplejelovens § 750 (på politiets forlangende at have undladt at give personoplysninger). Tiltalte var adskillige gange tidligere straffet for ligeartet kriminalitet. Tiltalte blev straffet med 6 måneders fængsel (tillægsstraf).

Retten lagde vægt på truslernes karakter og tiltaltes tidligere straffe for ligeartet kriminalitet.

5.

Domsgennemgangen viser, at der i sager, hvor bombetruslen er henført under straffelovens § 266 og § 135, er udmålt fængselsstraffe på mellem 20 dage og 3 måneder. Nogenlunde samme strafniveau ses i de sager, hvor bombetruslen er henført under straffelovens § 266 og/eller § 119, stk. 1 (trusler og vold mod offentligt ansatte), samt § 135 og evt. § 193 (omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler mv.), hvor strafniveauet ses at være 60 dage til 3 måneder.

Side 4/7 I flere tilfælde henvises der til det udgangspunkt om 3 måneders fængsel i sager om bombetrusler, der henføres under straffelovens § 266 og § 135, som følger af Højesterets dom af 3. juli 2015.

Det varierer, om straffen er ubetinget eller betinget, evt. med vilkår om udførelse af samfundstjeneste. I de tilfælde, hvor straffen er gjort betinget, ses retten bl.a. at lægge vægt på, at tiltalte var ustraffet, at forholdene ikke havde medført iværksættelse af evakuering, personlige forhold mv.

Fra retspraksis kan som eksempler nævnes følgende domme:

Østre Landsrets dom af 6. juni 2018. Tiltalte fremsatte bombetrusler i forbindelse med en koncert. Truslerne forårsagede, at politiet blev tilkaldt, og at de undersøgte stedet med sprængstofhunde. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet med 20 dages fængsel, som blev gjort betinget med vilkår om bl.a. eventuel alkoholistbehandling.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse, der havde idømt en ubetinget straf, og lagde ved sin vurdering vægt på tiltaltes personlige forhold. Tiltalte var spirituspåvirket, over 60 år og ustraffet.

Retten i Næstveds dom af 9. maj 2017 (afgjort som tilståelsessag). Tiltalte fremsatte telefoniske bombetrusler til politiet, som ugrundet forårsagede, at politiet brugte ressourcer på at gennemsøge en kælder for en bombe. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet med 30 dages betinget fængsel.

Retten i Esbjergs dom af 15. marts 2018. Tiltalte fremsatte telefonisk bombetrusler mod en virksomhed, hvilket forårsagede politiets udrykning, afspærring og evakuering. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet med 30 dages fængsel. Tiltalte var tidligere straffet for straffelovens § 119, stk. 1. Retten lagde vægt på forholdets karakter.

Retten i Odenses dom af 1. november 2016. To personer var tiltalt for at have fremsat bombetrusler i en bus – for så vidt angår den ene tiltalte, jf. straffelovens § 23 (medvirken). Retten frifandt for medvirken, men fandt at den tiltalte, der havde rettet henvendelse til buschaufføren og fremsat en bombetrussel og ugrundet forårsaget udrykning af politi samt evakuering af bussen, var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, §

266 og § 135. Tiltalte blev straffet med 60 dages betinget fængsel. Retten lagde på den ene side vægt på tiltaltes unge alder og gode personlige forhold. På den anden side lagde retten vægt på, Side 5/7 at truslen var egnet til at skabe utryghed hos et større antal personer og medførte indsats fra politiet og skabte forstyrrelse for enkelte personer og virksomheder.

Københavns byrets dom af 16. december 2015. To tiltalte fremsatte udtalelser om en bombe i deres taske i forbindelse med indtjekning i lufthavnen, hvilket forårsagede at politi og redningstjeneste blev tilkaldt, hvorefter terminalen blev evakueret, hvilket skabte omfattende forstyrrelse i tog-, metro- og flydriften, idet al trafik til lufthavnen blev spærret med omfattende ressourceforbrug for politi og redningstjeneste samt omfattende økonomisk tab for DSB, Københavns Metro og lufthavnen. De tiltalte blev varetægtsfængslet. Begge tiltalte blev dømt for overtrædelse af § 266, § 135 og § 193, stk. 2. Retten bemærkede ift. § 193, at der var tale om omfattende forstyrrelser af den almindelige samfærdsel og henviste til Højesterets dom fra 3. juli 2015. Retten fandt, at de tiltalte havde handlet groft uagtsomt.

Retten henviste i forbindelse med straffastsættelsen til, at det var tillagt betydning, at der var tale om en malplaceret joke. Begge blev straffet med 3 måneders frihedsstraf, hvor to af månederne blev udsat og bortfaldt efter en prøvetid på 1 år og på betingelse af, at der ikke begås strafbart forhold i prøvetiden. Den ubetingede del af straffen blev anset for udstået med varetægtsfængslingen. Begge blev desuden udvist.

Retten i Esbjergs dom af 28. september 2015 (afgjort som tilståelsessag). Tiltalte fremsatte telefonisk til politiets alarmcentral bombetrussel mod en skole, hvilket ugrundet forårsagede politiets og brandvæsnets udrykning samt evakuering og afspærring af skolen. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af § 266 og § 135 (samt ulovlig besiddelse af luft- og fjedervåben på sin bopæl) og straffet med 3 måneders fængsel, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Retten lagde vægt på, at der var tale om en impulsiv og uovervejet handling, tiltaltes gode personlige forhold, og at tiltalte ikke var tidligere straffet. Da truslen havde medført utryghed hos et større antal personer samt indsats fra politi mv., fandt retten imidlertid ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i Højesterets dom fra 2015.

Retten i Hillerøds dom af 20. september 2017. Tiltalte udtalte bombetrussel til medarbejdere fra Røde Kors. Udtalelsen medførte, at der blev tilkaldt runderingsvagter, ligesom der blev tilkaldt politi, som ankom med flere patruljevogne. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet med 3 måneders fængsel og udvist. Retten henviste til udgangspunktet i Højesterets dom fra 2015.

Vestre Landsrets dom af 19. marts 2018. Tiltalte, der var ansat i IKEA, fremviste for sin leder en seddel med en bombetrussel Side 6/7 mod IKEA, hvilket ugrundet forårsagede, at politiet blev tilkaldt. Tiltalte blev frifundet i byretten, men i landsretten blev tiltalte dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet med 3 måneders fængsel, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten henviste til udgangspunktet for straffastsættelsen, jf. Højesterets dom af 3. juli 2015, og bemærkede, at der ikke var oplysninger om forhold, der gav grundlag for at fravige udgangspunktet i opadgående eller nedadgående retning. Efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold fandt landsretten, at det var forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om bl.a. samfundstjeneste. Dommen blev afsagt med dissens i forhold til skyldsspørgsmålet.

Retten i Hernings dom af 15. januar 2019 (afgjort som tilståelsessag). Tiltalte fremsatte bombetrusler til henholdsvis busselskabs kundecenter og hotel (samme dag – i forlængelse af hinanden), hvilket ugrundet forårsagede udrykning af politi. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet med 3 måneders betinget fængsel. Retten lagde vægt på, at tiltalte var ustraffet, og at forholdene ikke havde medført iværksættelse af evakuering.

Retten i Holbæks dom af 4. november 2019. Tiltalte havde placeret en bombelignende genstand i en bankfilials postkasse, hvilket ugrundet forårsagede udrykning af politi, brandvæsen, forsvarets ammunitionsrydningstjeneste og bombehunde, ligesom der blev foretaget evakuering af banken. Tiltalte var tidligere straffet. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 og straffet med 3 måneders fængsel. Retten lagde vægt på, at truslen medførte evakuering og lukning af banken i en dag. Truslen medførte endvidere ugrundet udrykning af politi, brandvæsen, ambulance og forsvarets ammunitionsrydningstjeneste med et betydeligt ressourceforbrug til følge. Straffen blev under henvisning til Højesterets dom fra 2015 fastsat til fængsel i 3 måneder. Dommen blev afsagt med dissens, idet én voterende dommer ikke fandt, at tiltalte havde forsæt til at true eller at forårsage en ugrundet udrykning af politi, brandvæsen og forsvaret.” Justitsministeriet kan desuden henvise til de medsendte bilag, der indeholder relevante domme om bombetrusler siden Højesterets dom af 3. juli 2015.

Side 7/7