14. januar 2021 kl. 08.00Ministersvar
Henning Hyllested svarer Benny Engelbrecht
Henning Hyllested (EL) spørger transportministeren, Benny Engelbrecht, hvordan ministeriet på baggrund af en EU-dom, der retter sig mod en administrerende direktør i et rederierhverv i Holland – som mestendels opererer internationalt i modsætning til taxierhvervet, der hovedsageligt er nationalt forankret – kan drage den konsekvens, at også bopælskravet for daglige ledere og chauffører i taxierhvervet skal bortfalde
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 117, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeriet på baggrund af en EU-dom, der retter sig mod en administrerende direktør i et rederierhverv i Holland – som mestendels opererer internationalt i modsætning til taxierhvervet, der hovedsageligt er nationalt forankret – kan drage den konsekvens, at også bopælskravet for daglige ledere og chauffører i taxierhvervet skal bortfalde?
Svar fra torsdag den 14. januar 2021
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeriet på baggrund af en EU-dom, der retter sig mod en administrerende direktør i et rederierhverv i Holland som mestendels opererer internationalt i modsætning til taxierhvervet, der hovedsageligt er nationalt forankret kan drage den konsekvens, at også bopælskravet for daglige ledere og chauffører i taxierhvervet skal bortfalde?
Svar:
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, baseret på rådgivning fra Kammeradvokaten, at dommen af 14. oktober 2004 Kommissionen mod Nederlandene (C-299/02, EU:C:2004:620) fastlægger nogle generelle principper for fri bevægelighed, som ikke kun gælder for rederier og administrerende direktører i Holland, men også gælder på andre områder.
EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed gælder også på området for taxikørsel, selvom dette erhverv i højere grad end rederierhvervet er nationalt forankret.
Transport- og Boligministeriet vurderer på baggrund af de generelle principper, der kan udledes af dommen, at kravene om, at både den ansvarlige leder og chauffører skal have bopæl i EU eller EØS, i mange tilfælde kan være for vidtgående i forhold til EU-retten. Det skyldes, at disse bopælskrav i taxiloven på samme måde som i den ovennævnte dom principielt ikke er nødvendige for at udføre kontrol og tilsyn. Dermed er der risiko for, at taxivirksomheder og chauffører bliver pålagt en unødvendig restriktion.
Chauffører skal tilvejebringe en straffeattest fra tidligere opholdslande, og det er et krav, at attesterne sendes direkte fra de udenlandske myndigheder til Færdselsstyrelsen. Denne kontrol med chaufførens vandel, som er forudsat i Side reglerne, synes principielt ikke vanskeliggjort eller umuliggjort af, at den pågældende har bopæl i et tredjeland.
For så vidt angår ansvarlige ledere bemærkes det, at det skal kunne dokumenteres, at betingelserne i lovgivningen er overholdt, og at ansvarlige ledere faktisk og vedvarende forestår virksomhedens drift. Ansvarlige ledere skal være tilgængelige og kunne optræde på virksomhedens vegne i blandt andet tilsynssammenhænge. En tilladelse til den ansvarlige leder vil kunne inddrages, hvis disse krav ikke bliver overholdt. På den baggrund er det principielt ikke afgørende for muligheden for at føre tilsyn, om den ansvarlige leder har bopæl i EU eller EØS eller ej.
Svar:
Det er Transport- og Boligministeriets vurdering, baseret på rådgivning fra Kammeradvokaten, at dommen af 14. oktober 2004 Kommissionen mod Nederlandene (C-299/02, EU:C:2004:620) fastlægger nogle generelle principper for fri bevægelighed, som ikke kun gælder for rederier og administrerende direktører i Holland, men også gælder på andre områder.
EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed gælder også på området for taxikørsel, selvom dette erhverv i højere grad end rederierhvervet er nationalt forankret.
Transport- og Boligministeriet vurderer på baggrund af de generelle principper, der kan udledes af dommen, at kravene om, at både den ansvarlige leder og chauffører skal have bopæl i EU eller EØS, i mange tilfælde kan være for vidtgående i forhold til EU-retten. Det skyldes, at disse bopælskrav i taxiloven på samme måde som i den ovennævnte dom principielt ikke er nødvendige for at udføre kontrol og tilsyn. Dermed er der risiko for, at taxivirksomheder og chauffører bliver pålagt en unødvendig restriktion.
Chauffører skal tilvejebringe en straffeattest fra tidligere opholdslande, og det er et krav, at attesterne sendes direkte fra de udenlandske myndigheder til Færdselsstyrelsen. Denne kontrol med chaufførens vandel, som er forudsat i Side reglerne, synes principielt ikke vanskeliggjort eller umuliggjort af, at den pågældende har bopæl i et tredjeland.
For så vidt angår ansvarlige ledere bemærkes det, at det skal kunne dokumenteres, at betingelserne i lovgivningen er overholdt, og at ansvarlige ledere faktisk og vedvarende forestår virksomhedens drift. Ansvarlige ledere skal være tilgængelige og kunne optræde på virksomhedens vegne i blandt andet tilsynssammenhænge. En tilladelse til den ansvarlige leder vil kunne inddrages, hvis disse krav ikke bliver overholdt. På den baggrund er det principielt ikke afgørende for muligheden for at føre tilsyn, om den ansvarlige leder har bopæl i EU eller EØS eller ej.
Miljø
