Henning Hyllested
 svarer 
Benny Engelbrecht

Henning Hyllested (EL) spørger transportministeren, Benny Engelbrecht, hvordan ministeren vil sikre, at taxilovens § 10 om lønniveau håndhæves, når chauffører ikke skal have bopæl i landet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 117, Spørgsmål 3
Hvordan vil ministeren sikre, at taxilovens § 10 om lønniveau håndhæves, når chauffører ikke skal have bopæl i landet?

Svar fra torsdag den 14. januar 2021
Hvordan vil ministeren sikre, at taxilovens § 10 om lønniveau håndhæves, når chauffører ikke skal have bopæl i landet?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Færdselsstyrelsen sikrer ved administrative tilsyn med virksomhederne, der er indehaver af én eller flere tilladelser til erhvervsmæssig persontransport, at kravene til løn- og arbejdsvilkår i taxilovens § 10 overholdes.

Det følger af taxilovens § 3, stk. 2, at tilladelser til erhvervsmæssig persontransport udstedes til virksomheder, hvorfor styrelsens tilsyn vedrørende § 10 overtrædelser er rettet mod de tilladelsesindehavende virksomhederne, og ikke de ansatte chauffører.

Taxilovens § 10 har til formål at sikre, at en tilladelsesindehaver sikrer de ansatte løn, herunder særlige ydelser, samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Færdselsstyrelsen indhenter til brug for sit tilsyn ansættelseskontrakter for et repræsentativt antal af virksomhedens ansatte chauffører, hvorved styrelsen har mulighed for at føre tilsyn med om virksomheden overholder taxilovens §

10.

Virksomheden skal endvidere indsende lønsedler samt kopi af timesedler, køresedler, ugerapporter eller lignende for den/de samme chauffører, der indsendes ansættelseskontrakter for, hvorved styrelsen har mulighed for at føre tilsyn med, om virksomheden udbetaler løn i overensstemmelse med ansættelseskontrakten og den anførte overenskomst.

Afslutningsvist anmoder styrelsen om oplysninger fra skatteforvaltningen vedrørende virksomhedens lønudbetalinger til de enkelte chauffører, hvorved styrelsen har mulighed for at føre tilsyn med, at virksomheden aflønner dens chauffører i overensstemmelse med den indsendte lønseddel.

Chaufførernes bopæl vil derfor ikke have indflydelse på styrelsens mulighed for at foretage et administrative tilsyn med den tilladelsesindehavende virksomhed, med henblik på at sikre at taxilovens § 10 overholdes.” Jeg kan henholde mig til det af Færdselsstyrelsen oplyste.

Side
0:000:00