Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), hvortil Rigsadvokaten kan henholde sig:

”SØIK kan oplyse, at det ikke er muligt ved et elektronisk træk i Hvidvaskssekretariatets systemer at tilvejebringe retvisende oplysninger om, hvor mange af de modtagne underretninger i 2020, der vedrører almennyttige foreninger, idet det ikke elektronisk registreres, hvilken virksomhedstype der underrettes om. Der kan endvidere indgå mange virksomheder og foreninger i en underretning, som ikke er mistænkte, men som blot indgår i en mistænkelig aktørs kontoudtog. Besvarelsen af de stillede spørgsmål vil derfor kræve en større ressourcekrævende manuel gennemgang af alle modtagne underretninger i 2020.

For så vidt angår hvilke orienteringer og meddelelser om hvidvask og terrorfinansiering i forbindelse med almennyttige foreninger, som Hvidvasksekretariatet har tilsendt bankerne de seneste 2 år, kan det oplyses, at Hvidvasksekretariatet løbende giver de underretningspligtige feedback, når deres underretninger behandles og videregives til andre myndigheder. Det er ikke muligt at oplyse, hvor mange af disse feedbackmeddelelser som vedrører almennyttige foreninger.

Det kan oplyses, at Hvidvasksekretariatet løbende sender generelle orienteringsskrivelser eller meddelelser til alle de underretningspligtige med relevant information. I de seneste to år er der ikke sendt generelle orienteringsskrivelser eller meddelelser til de underretningspligtige vedrørende almennyttige foreninger.”

2. Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om, hvor mange af de 73.261 underretninger til Hvidvasksekretariatet i 2020 om hvidvask og terrorfinansiering, der vedrører almennyttige foreninger og har ført til anklage. Rigsadvokaten har endvidere undersøgt mulighederne for at trække oplysninger fra POLSAS om, hvor mange af de nævnte underretninger, der har ført til domfældelse. Endelig har Rigsadvokaten undersøgt mulighederne for at trække oplysninger fra POLSAS om, hvor mange af de nævnte underretninger, der vedrører almennyttige foreninger, der hverken foretager indsamlinger eller overfører penge til modtagere uden for EU, og som har ført til, at der er rejst sag.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser, der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret karakter. Rigsadvokaten kan således ikke trække de ønskede oplysninger vedrørende almennyttige foreninger.”