Eva Flyvholm
 svarer 
Jeppe Kofod

Eva Flyvholm (EL) spørger udenrigsministeren, Jeppe Kofod, hvorfor regeringen ikke lægger op til en behandling af et beslutningsforslag i Folketinget om udsendelse af transportflybidraget til FN-Missionen MINUSMA

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 297, Spørgsmål 2
Hvorfor lægger regeringen ikke op til en behandling af et beslutningsforslag i Folketinget om udsendelse af transportflybidraget til FN-Missionen MINUSMA, idet det har været behandlet i folketingssalen alle de gange det tidligere har været udsendt, og idet situationen i Mali er forandret siden det sidste mandat blev givet, ligesom det er vigtigt at sikre en ordentlig behandling - især når der er tale om udsendelse af danske militære bidrag?

Svar fra onsdag den 19. maj 2021
Det danske C-130J transportflybidrag med mandskab blev senest udsendt i november 2019 på grundlag af folketingsbeslutning B 6 af 24. oktober 2019 om danske militære bidrag til FN’s fredsbevarende mission i Mali, MINUSMA. Det fremgår af beslutningsforslagets afsnit VIII, at regeringen vil rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget, såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at genudsende, væsentligt justere eller væsentligt forlænge bidragene, eller såfremt der skulle ske væsentlige ændringer i forhold til de i beslutningsforslagets afsnit IV beskrevne opgaver eller operationsområder. Det er på denne baggrund vurderingen, at genudsendelse af transportflybidraget ligger inden for rammerne af folketingsbeslutning B 6, og at genudsendelse kan ske på grundlag af rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00