Bilag 12 angiver følgende:

"Det danske forslag går længere end direktivet ved at gøre platforme ansvarlige - ikke kun for pressepublikationerne, men for værker, der indgår i publikationer - fx et uklareret digt eller pigen, der optager sig selv på gaden og der strømmer musik ud fra en butik. Det følger af direktivet og forhandlingerne herom, at man ikke kan kræve betaling herfor. Det var helt afgørende for direktivets tilblivelse, at kun hovedformålet kan belægges med betalingskrav. KD foreslår derfor, at den danske tilføjelse slettes, samt at det gøres klart, at ophavsret kun vedrører platformens hovedformål." Ændringsforslag •I det under nr. 3 foreslåede § 29 a, stk. 1, 1. pkt. udgår ordene »og værker, der indgår heri,«.

•I det under nr. 14 foreslåede § 52 c, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »udbyder af en informationssamfundstjeneste«: », der spiller en central rolle på markedet for onlineindhold ved at konkurrere med andre onlineindholdsdelingstjenester om det samme publikum, og….«.

" Til den foreslåede § 29 a:

Dok. nr. 21/03542-2 Det er korrekt, som angivet i bilag 12, at den foreslåede § 29 a går videre end direktivet.

Den foreslåede § 29 a indeholder imidlertid ikke en ny rettighed, men indeholder et klareringsværktøj i form af en aftalelicens, således at der på en nem og ubureaukratisk måde kan indgås en aftale mellem en tjeneste og alle de relevante rettighedshavere.

Såfremt ordene "og værker, der indgår heri" udgår af bestemmelsen, vil det indebære, at fx journalisters rettigheder ikke vil være omfattet af aftalelicensbestemmelsen, således at der ikke kan indgås en samlet aftale, som indeholder alle presseudgivere og journalisters rettigheder. Såfremt tjenesten benytter journalistrettigheder uden, at disse er omfattet af aftalelicensen, vil der således foreligge en krænkelse af journalistens rettigheder.

For så vidt angår de rettigheder, som tildeles presseudgiver i den foreslåede § 69 a, så går lovforslaget ikke videre end direktivet ift. værker, der indgår i pressepublikationer.

Lovforslaget skaber alene en ny ret ift. pressepublikationer. Se også den foreslåede § 69 a, stk. 3:

”Stk. 3. De i stk. 1 fastsatte rettigheder berører ikke rettigheder, der er indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere med hensyn til de værker og andre frembringelser, der indgår i en pressepublikation. Stk. 1 kan ikke påberåbes over for ophavsmænd og andre rettighedshavere og kan ikke fratage dem deres ret til at udnytte deres værker og andre frembringelser uafhængigt af en pressepublikation, som de indgår i.” Tilsvarende fremgår følgende af artikel 15, stk. 2, i DSM-direktivet:

”2.

De i stk. 1 fastsatte rettigheder berører på ingen måde rettigheder, der i henhold til EU-retten er indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere med hensyn til de værker og andre frembringelser, der indgår i en pressepublikation.

De i stk. 1 fastsatte rettigheder kan ikke påberåbes over for disse ophavsmænd eller andre rettighedshavere, og de kan navnlig ikke fratage dem deres ret til at udnytte deres værker og andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i….” I forhold til teknisk bistand til den foreslåede ændring, så er det foreslåede ændringsforslag udformet korrekt.

Til den foreslåede § 52 c, stk. 1:

Den foreslåede § 52 c, stk. 1, om indholdsdelingstjenester angiver følgende (Kulturministerens understregning):

”§ 52 c. Ved udbyder af onlineindholdsdelingstjeneste forstås en udbyder af en informationssamfundstjeneste, der har som hovedformål eller som et af sine hovedformål at lagre og give almenheden adgang til en stor mængde værker eller frembringelser, beskyttet efter §§ 65-71, som uploades af dens brugere, og som den organiserer og promoverer med det formål at opnå direkte eller indirekte profit.” Side 2 Følgende er endvidere angivet i lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 14 ((Kulturministerens understregning):

”Onlinetjenesten skal have som hovedformål eller et af sine hovedformål at lagre ophavsretligt beskyttet indhold og give brugere mulighed for at uploade og dele en stor mængde af ophavsretligt beskyttet indhold, jf. betragtning nr. 62. Ved fastlæggelsen af, om en tjeneste har denne type aktivitet som sit hovedformål, er den faktiske brug af tjenesten afgørende og ikke tjenestens selverklærede formål.

Hensynet bag tjenestens aktiviteter skal være enten direkte eller indirekte at opnå fortjeneste og med henblik på dette formål organisere, promovere, markedsføre eller kategorisere indholdet med henblik på at tiltrække et større publikum.

Direkte og indirekte fortjeneste vil eksempelvis kunne bestå i abonnementsordninger, reklamer, salg af data m.v.” I lovforslaget lægges der således vægt på den faktiske brug af tjenesten, således at en tjeneste ikke kan omgå bestemmelsen og unddrage sig sine forpligtelser ved at erklære sig selv som noget andet end en indholdsdelingstjeneste, selvom den de facto er det.

Følgende fremgår endvidere af lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 14 ((Kulturministerens understregning):

” Den foreslåede § 52 c, stk. 1, indeholder definitionen af en onlineindholdsdelingstjeneste. Det er en konkret vurdering om en onlineindholdstjenesten lagrer og giver adgang til store mængder af beskyttet indhold. Vurderingen bør i ‐

dere elementer såsom: tjenestens publikum og antallet af filer med ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af tjenestens brugere, jf. betragtning nr. 63. Det er en forudsæt ‐

ning, at en onlineindholdsdelingstjeneste, for at være omfat ‐

tet af § 52 c, skal spille en vigtig rolle på markedet for onlineindhold ved at konkurrere med andre onlinetjenester såsom online lyd- og videostreamingtjenester om det samme publikum, jf. betragtning nr. 62.” Det bemærkes i den forbindelse, at den danske oversættelse af direktivet - på linje med det foreslåede ændringsforslag i spørgsmålet - angiver følgende i præambelbetragtning nr. 62 (Kulturministerens understregning):

"Definitionen af en udbyder af onlineindholdsdelingstjenester fastlagt i dette direktiv bør kun omfatte onlinetjenester, der spiller en vigtig rolle på markedet for onlineindhold ved at konkurrere med andre onlineindholdsdelingstjenester såsom online lyd- og videostreamingtjenester om det samme publikum." I den engelsksprogede version af præambelbetragtning nr. 62 angives følgende ((Kulturministerens understregning):

Side 3 "The definition of an online contentsharing service provider laid down in this Directive should target only online services that play an important role on the online content market by competing with other online content services, such as online audio and video streaming services, for the same audiences." Der er således tale om en fejloversættelse i den danske version af direktivet, som ikke er gentaget i lovforslaget. Den danske version af direktivet taler om at konkurrere med andre onlineindholdsdelingstjenester (fx YouTube), mens den engelske version blot taler om onlineindholdstjenester (fx Spotify).

Henset til, at lovforslaget og dertilhørende bemærkninger er på linje med det foreslåede og således allerede indgår i lovforslaget, anser Kulturministeriet det ikke nødvendigt med et ændringsforslag.

Nedenfor er der dog for god ordens skyld anført et ændringsforslag med det indhold, som spørgeren beder om, idet der dog er medtaget den engelske version af direktivteksten ved at benytte termen ”onlineindholdstjeneste” i stedet for ”onlineindholdsdelingstjeneste”. Den sidstnævnte term ville indsnævre bestemmelsens anvendelsesområde.

Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (L 205) f (…):

udgår »og værker, der indgår heri,«. indsættes efter »udbyder af en informationssamfundstjeneste,«: »der spiller en central rolle på markedet for onlineindhold ved at konkurrere med andre onlineindholdstjenester om det samme publikum, og«.

[Ændring af definition af onlineindholdsdelingstjeneste]

Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås, at værker, der indgår i pressepublikationer, ikke skal være omfattet af aftalelicensen, således at denne alene dækker presseudgivernes rettigheder og ikke Side 4 eventuelle relevante ophavsmænd til værker, som måtte indgå i pressepublikationer.

Til nr. 2 Det foreslås, at definitionen af en onlineindholdsdelingstjeneste præciseres i lovteksten ved at tilføje, at tjenesten skal spille en central rolle på markedet for onlineindhold ved at konkurrere med andre onlineindholdstjenester om det samme publikum. Tilsvarende fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen.

Joy Mogensen Side 5