1.

Justitsministeriets overvejelser vedrørende spørgsmålet om afstemningsreglernes udformning er adresseret i den kommenterede høringsoversigt pkt.

II.4 (Retsudvalget 2021-22, L 181 – Bilag 1), hvoraf følgende fremgår:

”Justitsministeriet har forståelse for Finans Danmarks synspunkt vedrørende de foreslåede afstemningsregler. Justitsministeriet finder imidlertid, at hensynet til at undgå såkaldt ”forumshopping” samt hensynet til, at det rent administrativt er mest hensigtsmæssigt, at der gælder ensartede stemmeregler på tværs af procedurerne, bør vægtes højt, jf. lovforslagets pkt. 3.1.8.4.

Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at det med reglerne om klasseinddeling vil blive sværere for enkeltkreditorer at forhindre vedtagelsen af et rekonstruktionsforslag, der er vedtaget af en majoritet af klasseinddelingerne, og at der således sikres en effektiv anvendelse af reglerne om forebyggende rekonstruktion.” Adgangen til at kære skifterettens afgørelse om klasseinddeling er ligeledes adresseret i den kommenterede høringsoversigts pkt. II.4 (Retsudvalget 2021-22, L 181 – Bilag 1), hvoraf følgende fremgår:

”Justitsministeriet er endvidere enig i Konkursrådets overvejelser for så vidt angår kærebegrænsning, som allerede gælder for en række andre afgørelser i forhold til afstemningen, jf. konkurslovens § 249. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt.

3.1.8.” Konkursrådets overvejelser for så vidt angår kærebegrænsning fremgår af pkt. 3.1.8.3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at en adgang til at kære skifterettens afgørelse om klasseinddeling vil medføre en uhensigtsmæssig forsinkelse af afstemningen, der potentielt Side 2/3 kan føre til, at rekonstruktionen mislykkes. Dette harmonerer med, at der i forvejen gælder kærebegrænsning vedrørende en række andre afgørelser i forhold til afstemningen, jf. konkurslovens § 249.

Justitsministeriet bemærker videre, at begrænsningen i adgangen til at kære skal ses i sammenhæng med, at en almindelig rekonstruktionsbehandling skal ophøre, hvis denne har varet i en periode på et år, jf. den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 15, stk. 1, nr. 4. Hvis skyldneren forud for rekonstruktionsbehandlingen har været under forebyggende rekonstruktion, hvor der har været nedlagt et fyldestgørelsesforbud, medregnes varigheden af fyldestgørelsesforbuddet i beregningen af etårsfristen. Formålet hermed er at sikre, at den periode, hvor der er et fyldestgørelsesforbud som led i en forebyggende rekonstruktionsbehandling eller en almindelig rekonstruktion, højst kan vare et år, ligesom det sikres, at man ikke holder unødigt liv i virksomheder, der er eller viser sig ikke at være levedygtige.

2.

Den foreslåede indførelse af regler om forebyggende rekonstruktion, som skal implementere rekonstruktions- og insolvensdirektivet, indebærer en række grundlæggende ændringer i det danske insolvensretlige system, og det vil efter Justitsministeriets opfattelse på den baggrund være naturligt, at der efter en periode foretages en evaluering heraf.

Justitsministeriet vil derfor tre år efter lovens ikrafttræden iværksætte en høring af relevante organisationer mv. og på baggrund heraf udarbejde en evaluering af de ændringer af rekonstruktionsreglerne, herunder indførelsen af reglerne om forebyggende rekonstruktion, som er indeholdt i lovforslaget.

Evalueringen vil blive sendt til Folketingets Retsudvalg.

Side 3/