1.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.10.3.2 (Folketingstidende 202122, tillæg A, L 181 som fremsat), har Konkursrådet anbefalet, at der sker en vis ensretning af bestemmelserne i konkurslovens § 12 p, stk. 2, 1. pkt., og § 56, stk. 2, som omhandler dækningen af medkontrahenters krav i gensidigt bebyrdende løbende aftaleforhold. Konkursrådet har samtidig anbefalet, at bestemmelserne fremover udtømmende regulerer medkontrahentens stilling i sådanne aftaleforhold.

Den omtalte ensretning opnås bl.a. ved at ændre konkurslovens § 12 p, stk.

2, 1. pkt., således at »medkontrahentens krav« ændres til »vederlag« i overensstemmelse med ordlyden af § 56, stk. 2.

Med hensyn til medkontrahentens retsstilling har Konkursrådet foreslået, at det i lovbemærkningerne præciseres, at betegnelsen »vederlag« i de to bestemmelser alene omfatter krav på periodisk vederlag, der oppebæres for perioden efter rekonstruktionens indledning eller konkursdekretets afsigelse og frem til en opsigelse af den løbende ydelse. Konkursrådet har i samme forbindelse endvidere foreslået, at bestemmelserne skal omfatte faktiske dispositioner, der er foretaget efter rekonstruktionsbehandlingens indledning eller konkursdekretets afsigelse.

Ovenstående indebærer, at det fremover vil være tydeligt, at dispositioner, der er foretaget inden rekonstruktions- eller konkursbehandlingens indledning, ikke omfattes af den højere prioritetsstilling i konkursordenen, som følger af henholdsvis konkurslovens § 93 (konkurs) og § 94 (rekonstruktion).

Side 2/4 Det er i denne sammenhæng ikke tilstrækkeligt, at medkontrahentens krav kan henføres til rekonstruktions- eller konkursperioden, hvis kravet skyldes dispositioner foretaget forud for rekonstruktions- eller konkursbehandlingen. Et krav på en stay on-bonus (fastholdelsesbonus), som skyldneren har aftalt med den ansatte inden rekonstruktions- eller konkursbehandlingen indledning, omfattes med den foreslåede præcisering derfor ikke af bestemmelserne i §§ 93 og 94, uanset om bonussen er betinget af, at den ansatte udfører arbejde i en periode, der først udløber under rekonstruktions- eller konkursbehandlingen.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i konkurslovens § 12 p, stk. 2, og § 56, stk. 2.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.10.4, er Justitsministeriet enig i de af Konkursrådet foreslåede ændringer af bestemmelserne, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

2.

Hvad angår den konkrete retssag, som er omtalt i Kristelig Fagbevægelses henvendelse af 19. maj 2022 til Folketingets Retsudvalg (Retsudvalget 2021-22, L 181 – bilag 6), og som efter det oplyste aktuelt afventer en afgørelse fra Procesbevillingsnævnet vedrørende muligheden for at indbringe en af landsretten afsagt dom for Højesteret, bemærkes, at jeg af principielle årsager ikke kan udtale mig om konkrete sager, der behandles af domstolene eller af Procesbevillingsnævnet.

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det følger af overgangsbestemmelsen i lovforslaget § 2, stk. 2, at de foreslåede ændringer af reglerne om rekonstruktion og konkurs finder anvendelse på rekonstruktions- og konkursbehandlinger, der indledes efter loven ikrafttræden. For behandlinger, der er indledt før den 17. juli 2022, vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.

3.

Med hensyn til Kristelig Fagbevægelses bemærkninger om Konkursrådets sammensætning kan Justitsministeriet oplyse, at Konkursrådet er et stående lovforberedende ekspertudvalg, som efter Justitsministeriets anmodning afgiver indstilling om bl.a. ændringer af konkursloven med henblik på reform af denne lovgivning, herunder reglerne om rekonstruktion, konkurs og gældssanering.

Side 3/4 Konkursrådet består af 11 medlemmer og er bredt sammensat af repræsentanter fra universitetsverdenen, domstolene, advokatbranchen og revisorbranchen, ligesom Rigsadvokaten, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Justitsministeriet er repræsenteret i rådet.

Side 4/