Morten Helveg Petersen
Bendt BendtsenMorten Helveg Petersen bliver formand for energi-interesseorganisation

Den tidligere EU- og folketingspolitiker Morten Helveg Petersen er ny bestyrelsesformand i Synergi.
Det skriver Synergi i en pressemeddelelse.
"Jeg har i min tid som parlamentariker haft et godt og tæt samarbejde med Synergi og har derfor et indgående kendskab til organisationen, sekretariatet og medlemmerne," lyder det fra Morten Helveg Petersen.
Morten Helveg Petersen sad i Folketinget for Det Radikale Venstre fra 1998 til 2009. I 2014 blev han valgt til Europa-Parlamentet og genvalgt i 2019.
Han overtager posten efter Konservatives tidligere partiformand, Bendt Bendtsen, som træder tilbage efter mere end fem år som bestyrelsesformand.
Bendt Bendtsen fortsætter i Synergi i en stilling som seniorrådgiver.
Synergi er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild. Organisationen blev stiftet i 2018 af Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux.
"Jeg er klart af den holdning, at energiforbruget grundlæggende får alt for lidt opmærksomhed i særdeleshed i Danmark," lyder det fra Morten Helveg Petersen.
Morten Helveg Petersen er uddannet cand.polit.
Indsigt
- Mette Frederiksen vil lade mandaternes logik tale
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Hård konfrontation på Naturmødet: ”Det her er den største stråmand nogensinde”
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- #dkpol: Hvem bliver ministre i den nye regering?









































