Den her bog vil mere end alle de andre bøger om børns trivsel

De gør det med hver deres stemme og advarer mod, at vi med den dominerende trivselstænkning i dag risikerer at miste det menneskelige blik i forsøget på at sikre det gode liv.

Tre rejser tur-retur

Lene Tanggaard gør op med ideen om, at trivslen bor inde i barnet.

I stedet inviterer hun os til at forstå trivsel som noget, der opstår i relationer og kontekster, og som udspiller sig i det mellemmenneskelige rum – i møder, stemninger og betydningsfulde fællesskaber.

Med både forskning og litterære eksempler – ikke mindst fra Thomas Bobergs Insula – argumenterer hun for, at mistrivsel ikke nødvendigvis udspringer fra barnet, men kan være et ekko af de omgivelser, barnet befinder sig i.

Det er en grundpointe i bogen, at trivsel ikke er en individuel egenskab. Den er derimod relationel og situationsbetinget – og noget, der i højere grad bør forstås og mødes i praksis end måles på afstand.

Svend Brinkmanns rejse kredser om det, han kalder mistrivselsparadokset. Jo mere vi forsøger at måle, regulere og optimere trivsel, desto mere mistrivsel finder vi.

Bogen opfordrer til at forstå trivsel som dynamisk og relationel. Og vigtigst at vi ikke måler for at måle, men møder for at møde et menneske.

Helle Øbo
Adm. direktør, AskovFonden

Han skriver om, hvordan velmenende trivselsindsatser kan skabe præcis den mistrivsel, de søger at modvirke – og i sidste ende føre til en prævalensinflation, hvor vi ser en opblæsning af problemet, fordi vi leder så systematisk efter det.

Det er ikke, fordi børn ikke har det svært – det har alt for mange – men fordi vores svar på deres mistrivsel er ved at skabe et systemisk paradoks, hvor vi risikerer at forstærke det, vi forsøger at afhjælpe i forsøget på at kontrollere det.

Trivsel gøres til et styringsredskab. Vi spørger, men lytter vi også?

På Thomas Aastrup Rømers rejse føres vi ind i, hvordan trivsel er gået fra omsorg til målsystem og fra pædagogisk hensyn til styringslogik.

I takt med skolens forvandling fra dannelsesinstitution til præstationsmaskine, er trivsel blevet operationaliseret i indikatorer og handleplaner, og Rømer sætter lys på, hvad der sker, når trivsel bliver skolens formål frem for læring, dannelse og fællesskab.

Han viser, hvordan trivsel i sin nuværende anvendelse risikerer at overtage pladsen for de grundlæggende spørgsmål, pædagogikken tidligere havde mod til at stille.

Det er en analyse, der kalder på eftertænksomhed, og som fremhæver pædagogikken som et nødvendigt og modigt modtræk på tidens krise.

Skal vi tale mindre om trivsel?

Det spørgsmål, der rejser sig under læsningen, og som de tre forfattere hver især kredser omkring, er, om vi i virkeligheden bør tale mindre om trivsel.

Ikke fordi vi skal tale mindre om børn, unge, pædagogik eller skoleliv. Tværtimod. Men fordi tiden er kommet til at give plads til en mere mangfoldig samtale og et mere nuanceret sprog for det, som er på spil.

Lad os lytte til den for at kunne blive klogere på, hvad det betyder at være et menneske i en skole og ikke blot et individ i et system.

Helle Øbo
Adm. direktør, AskovFonden

En samtale, hvor ord som håb, ansvar, frihed, mod, dannelse og fællesskab ikke hele tiden skal vige for trivselsskemaer og indikatorer.

Trivsel tur-retur er ikke en nem bog, men en nødvendig bog.

Den siger ikke, at trivsel er ligegyldigt – tværtimod. Den ønsker derimod at frisætte begrebet fra den målingslogik, det er blevet fanget i, og kræver, at vi tør se på egne praksisser og antagelser med nye øjne.

Ikke mindst for beslutningstagere, skolefolk og pædagoger, der hver dag står i mødet med børn og unge, og som ved, at trivsel ikke opstår i regneark, men i relationer.

Bogen opfordrer til at forstå trivsel som dynamisk og relationel. Og vigtigst at vi ikke måler for at måle, men møder for at møde et menneske.

Rejsemetaforen er ikke tilfældig: Vi skal på tur – men også retur. Det handler om genopdagelsen af pædagogikkens sprog, som trivselsmålinger og styringsmål har fortrængt. Trivsel tur-retur er et vigtigt bidrag til den genrejsning.

Lad os lytte til den for at kunne blive klogere på, hvad det betyder at være et menneske i en skole og ikke blot et individ i et system. Og lad os lytte, når vi spørger, hvad har det enkelte barn og den enkelte unge brug for, her og nu – i fællesskabet?

4 A’er for at nuancere trivselsbegrebet, men den kræver noget af sine læsere, fordi der er mange forskellige udrejsepunkter for forståelsen.