Debat

Aktører: Lav specialiseret børnerådgiver­uddannelse for at hjælpe udsatte børn

DEBAT: Regeringen vil hjælpe udsatte børn og unge til en god start på livet. Socialrådgiveres kompetencer i myndighedsarbejdet med udsatte børn skal løftes gennem ny børnerådgiveruddannelse, mener Mødrehjælpen, Børns Vilkår og Danske Professionshøjskoler.

Socialrådgiveruddannelsen er og bør således være en generalistuddannelse, skriver aktører.
Socialrådgiveruddannelsen er og bør således være en generalistuddannelse, skriver aktører. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ninna Thomsen, Rasmus Kjeldahl og Stefan Hermann
Direktør i Mødrehjælpen, direktør i Børns Vilkår og formand for Danske Professionshøjskoler

Der er i dag alt for mange udsatte børn og unge, der ikke får en god og tryg start på livet. Det sætter spor langt ind i voksenlivet og har vidtrækkende og tunge konsekvenser.

Både for den enkeltes livsduelighed, uddannelsesmuligheder og plads på eller uden for arbejdsmarkedet – og for samfundet generelt. I 2018 brugte kommunerne således 16,4 milliarder kroner på udsatte børn. 

Regeringen har sat en ambition om, at udsatte børn og unge skal hjælpes til en god start på livet. Skal det lykkes, spiller velfærdens fagprofessionelle en afgørende rolle – ikke mindst de socialrådgivere, vi som samfund har sat til at træffe nogle af de sværeste beslutninger, som vi står overfor, når det kommer til børn og unge: Hvad gør vi, når mor og far ikke slår til?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

I mødet med udsatte børn, unge og deres familier er det oftest socialrådgiveren, der har myndighedsansvaret for at finde gode løsninger – hvad end det er i familien eller uden for hjemmet.

Ankestyrelsen har gentagne gange rettet betydelig kritik af fejl i sagsbehandling og af socialrådgivernes kompetencer. Derfor er en styrkelse af socialrådgiverens faglighed og professionelle dømmekraft en afgørende nøgle i indsatsen for, at flere udsatte børn og unge får bedre muligheder og vilkår.

Et kompetenceløft er nødvendigt.

Ninna Thomsen, Rasmus Kjeldahl og Stefan Hermann, Direktør i Mødrehjælpen, direktør i Børns Vilkår og formand for Danske Professionshøjskoler

Specialisering kan skabe nødvendigt kvalitetsløft
Socialrådgivere uddannes på socialrådgiveruddannelsen, der er en professionsbacheloruddannelse.

Uddannelsen varer tre og et halvt år og uddanner til særligt tre områder: Beskæftigelsesområdet, udsatte voksne samt arbejdet med børn, unge og familier. Socialrådgiveruddannelsen er og bør således være en generalistuddannelse.

Med stigende politiske ambitioner for børneområdet og en øget kompleksitetsgrad i opgaverne foreslår Mødrehjælpen, Børns Vilkår og Danske Professionshøjskoler derfor, at der oprettes og afsættes midler til at udvikle en ny, specialiseret børnerådgiveruddannelse som et efteruddannelsestilbud for socialrådgivere med arbejdserfaring inden for området.

Det er næppe tilstrækkeligt alene med bedre regler og flere midler. Et kompetenceløft er nødvendigt. Børnerådgiveruddannelsen skal ruste specialiserede socialrådgivere i kommunerne til i højere grad end i dag at kunne indgå i og rådgive andre fagprofessionelle om arbejdet med udsatte børn og unge.

Den skal give et løft af de fagprofessionelle for eksempel i forhold til de ekstraordinært svære undersøgelser og samtaler, der skal tages i arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier: Barnets perspektiv og stemme skal sikres, ikke mindst gennem inddragelse.

Læs også

Uddannelsen er en investering i fælles samvittighed
Børnerådgiveruddannelsen skal give socialrådgiverne en autorisation til arbejdet – ligesom man for eksempel autoriseres til at blive sundhedsplejerske og kræftsygeplejerske, der begge er efteruddannelser til sygeplejersker.

Autorisationen skal sikre et seriøst, mærkbart og nødvendigt kompetenceløft. Alternativet til en egentlig juridisk reguleret autorisation, som det kendes fra sundhedsområdet, kan være udpegning som faglig specialist.

En uddannelse til børnerådgiver vil ikke alene i sig selv bidrage med et kvalitetsløft til gavn for børnene, men formentlig også gøre det muligt at fastholde flere socialrådgivere på et område, hvor der ofte er stor cirkulation af medarbejdere og dermed et skrøbeligt fagligt miljø.

En børnerådgiveruddannelse vil desuden gøre professionen mere attraktiv som uddannelsesvalg for unge og mere anerkendt i omverden som en profession med faglige specialiseringsmuligheder med rod i behov hos borgerne.

Dernæst og på lang sigt af stor vigtighed bør regeringen og Folketinget løfte socialrådgiveruddannelsen økonomisk. Uddannelsen er uhyre dårligt finansieret, og de studerende modtager generelt for få timer og for lidt feedback og vejledning på en ellers god uddannelse.

Et økonomisk løft med flere timer på uddannelsen vil gøre det muligt at give de studerende et mere robust grundlag at praktisere på. Socialrådgiveruddannelsen er en investering i vores fælles sociale samvittighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ninna Thomsen

Direktør, Mødrehjælpen
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

Stefan Hermann

Rektor, Københavns Professionshøjskole
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1999)