Brugernes Akademi: Udsatte har også ret til et nærværende sundhedsvæsen

Af Anja Plesner Bloch
Formand for Brugernes Akademi

Hos Brugernes Akademi glæder vi os over det store fokus, der er kommet på at sikre sammenhæng i det danske sundhedsvæsen, og på at ingen patienter må falde mellem to stole.

Men i den sammenhæng er vi nødt til at minde om de borgere, som befinder sig i vores hjørne – nemlig udsatte stofbrugere, der i dagens sundhedsvæsen slet ikke har en stol at falde fra.

Vi har så heldigvis nogle enkelte fantastiske læger og sygeplejersker, der hver dag forsøger at råde bod på det, men det er langt fra nok i forhold til det behov, der er.

Vi skal møde dem, hvor de er
Stofbrugere er nogle af de mest udsatte borgere, og de har et stort behov for sundhedsvæsenets ydelser.

Men ofte har de ikke ressourcerne til selv at opsøge behandling hos lægen eller på hospitalet, og endnu oftere holder de sig helt væk, fordi de ved, at sundhedsvæsenet ikke rummer dem og deres behov.

Ved at forene sektorernes kompetencer og ressourcer i innovative tilgange som for eksempel Hepatitisbussen kan vi hjælpe de mest udsatte borgere med en vej ind i sundhedsvæsenet, der fungerer for dem.

Anja Plesner Bloch
Formand, Brugernes Akademi

Derfor går stofbrugere ofte i måneder eller år med lidelser, der langsomt smadrer deres livskvalitet og i sidste ende slår dem ihjel.

Et godt eksempel er den smitsomme og livsfarlige sygdom hepatitis C, som op mod 70 procent af de injicerende danske stofbrugere har.

For nylig blev det til stor glæde for Brugernes Akademi besluttet, at alle danskere med hepatitis C kan få den behandling, der i de fleste tilfælde helt helbreder sygdommen.

Det er et vigtigt skridt. Men kun det første i en lang proces. Nu skal vi ud og opspore de mennesker, der lever med hepatitis C. Og det er ikke nogen nem opgave.

Ud over deres dårlige erfaringer med at blive mødt fordomsfrit, så er mange stofbrugere hjemløse, og langt fra alle er tilknyttet et herberg og har altså ingen fast base, hvilket besværliggør det yderligere at opsøge et sundhedssystem inden for faste åbningstider for at blive testet; det sker simpelthen ikke.

Derfor må vi møde stofbrugerne der, hvor de er: På varmestuer, herberger, på de kommunale misbrugscentre eller bare nede på torvet.

Nært og nærværende
For os at se er en sundhedsreform en oplagt mulighed for at overveje, hvordan vi kan gøre sundhedsvæsenet ikke bare nært, men også nærværende for alle danskere. Også for dem, der ikke selv har ressourcerne til at opsøge den hjælp, de har brug for.

Sammenhæng mellem sektorer bliver først relevant, når man har et ben inde i systemet. Men lige nu har vi en række udsatte grupper, der slet ikke har berøring med sundhedsvæsenet. De fortjener et sundhedsvæsen, der opsøger dem – et sundhedssystem, som er nærværende.

Der findes gode projekter, der viser vejen. I Brugernes Akademi har vi i samarbejde med Københavns Kommune lanceret Hepatitisbussen, som kører ud og tilbyder diagnostik og behandling tæt på borgerne.

Initiativet bygger blandt andet på de erfaringer, vi har i forvejen, da vi var med til at etablere det første mobile stofindtagelsesrum i København. Et projekt, der satte streg under, at hvis man vil komme denne brugergruppe til gavn, så må man stille sine ydelser til rådighed, dér hvor brugergruppen opholder sig.

Der er ingen tvivl om, at mobile initiativer er vejen frem til gruppen af stofbrugere.

Bussen skal parkeres midt i ”populationen”, for nu at tale lægesprog. Med en mobil enhed kan man køre ud og møde de udsatte borgere lige der, hvor de tilbringer deres tid. Man kan teste for og behandle hepatitis C, men også andre smitsomme sygdomme.

Man kan give helt basale sundhedstjek og gøre en indsats over for lurende dødstrusler som diabetes, hjertesygdom og kræft. Man kan måske endda opbygge en tillidsfuld relation mellem sundhedspersoner og udsatte borgere; relationer, som kan støtte borgeren i hans eller hendes behov.

Til gavn for samfundet
Vi ved, at samfundet kan få stor gavn af udkørende enheder, der fokuserer på udsatte borgere. Og vi ved, at det er økonomisk fornuftigt. Der kan spares formuer på udgifter til akut sygdom, indlæggelser, hjemmepleje mv.

Jane Heitmann (V) har tidligere skrevet i Altinget, at hun gerne ser, at behandlingen af stofbrugere med hepatitis C bliver flyttet ud blandt brugerne, hvor erfaringen viser, at der er stor succes med at opdage og behandle sygdommen i tide.

Den vision kan vi kun erklære os enige i. Og i vores optik er en kommende sundhedsreform den oplagte platform til at sikre, at det kommer til at ske.

Et styrket og mere forpligtende samarbejde mellem kommuner, regioner og praktiserende læger er en forudsætning for bedre behandling af de allermest udsatte borgere.

Alle parter skal forpligte sig på et fælles mål om, at sundhedsvæsenet skal være nærværende for alle – også for stofbrugere. 

Ved at forene sektorernes kompetencer og ressourcer i innovative tilgange som for eksempel Hepatitisbussen kan vi hjælpe de mest udsatte borgere med en vej ind i sundhedsvæsenet, der fungerer for dem.

På den måde kan vi både opnå WHO’s mål om at udrydde hepatitis C før år 2030, og vi kan give en gruppe borgere, der i forvejen har nok at kæmpe med, et liv med mindre sygdom og mere værdighed.

Og så kan vi for alvor begynde at tale om et nærværende sundhedsvæsen.