Dansk Erhverv: Socialpolitikere skal sikre smæk for skillingen

DEBAT: Samfundet prioriterer hvert år at sætte store beløb af til at hjælpe socialt udsatte. Men det prioriteres ikke at sikre, at de mange penge på socialområdet bliver brugt så effektivt som muligt, skriver Dansk Erhverv.

Af Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv

Hvad er den vigtigste socialpolitiske dagsorden for en folketingsvalgkamp? Altinget har stillet det relevante spørgsmål.

Det korte svar er, at en valgkamp bør understrege det ypperste, som er kendetegnet ved netop socialområdet. Nemlig stor inddragelse af interessenter og en lang tradition for brede reformer og enighed, når skinnerne til fremtidens socialpolitik skal lægges. Det fortjener området, men nu er det jo valgkamp, så …

Det lidt længere svar blev jeg inspireret til, da jeg for nogle uger siden deltog på den konference om det sociale frikort, som Rådet for Socialt Udsatte afholdt i starten af det nye år. Her havde en deltager den gode pointe, at det sociale område ofte bliver nedprioriteret i forhold til andre politikområder. 

Jeg er sådan set enig, men så alligevel ikke helt. For socialområdet bliver prioriteret økonomisk, hvor det er ganske store beløb, vi som samfund bruger på eksempelvis området for udsatte børn og unge eller tilbud til mennesker med handicap. Spørgsmålet er, om vi bruger de penge rigtigt?

Den diskussion skylder vi området. Og det bør en valgkamp fokusere på. 

Slip de offentlige institutioner fri
Et eksempel er debatten om afspecialisering efter en sundhedsreform. Det er her, hvor 60 højt specialiserede tilbud i regionerne med over 3.800 pladser foreslås overtaget af kommunerne. Stærke udmeldinger fra politikere på tværs af politiske skel deler den bekymring, som flere organisationer, herunder også Dansk Erhverv, berettiget har rejst. Derimod er der ikke så mange bud på, hvordan udviklingen skal vendes. 

Et bud fra Dansk Erhverv er at arbejde videre med at slippe offentlige institutioner fri – afknopning, som det populært hedder. Til selvejende institutioner med egne selvstændige bestyrelser. Det er der gode eksempler på efter kommunalreformen i 2007, og den nysgerrighed må regering og kommuner afsøge.

Kommunerne står nu til at overtage en række tilbud, de tidligere har haft mulighed for at overtage, men ikke har ønsket uden at kende pris og kvaliteten bag. Derfor foreslår vi også en markedsprøvning af de 60 tilbud for at se, hvem der kan levere den bedste kvalitet til prisen.

Et andet eksempel er de forhandlinger om en revision af socialtilsynet, der brød sammen i efteråret. Der var stor politisk enighed om behovet for mere gennemsigtighed i kommunernes indkøb af sociale pladser, men alligevel kom man ikke i mål. På trods af at ikkeoffentlige leverandører i mange år har udgjort en helt nødvendig del af velfærdssamfundets kapacitet af bosteder og behandlingstilbud og generelt scorer højt på kvalitet, var det den ideologiske vinkel, der dominerede debatten. 

Mere økonomisk gennemsigtighed
I Sverige er politikerne gået den modsatte vej og har netop efter en lang debat anerkendt, at mangfoldighed i samfundets velfærdstilbud er en kvalitet, ikke det modsatte. Det er forudsætningen for blandt andet den kapacitet og specialisering, som de fleste efterspørger. Pengene skal bruges rigtigt.

At styrke den økonomiske gennemsigtighed på socialområdet bør være et fokusområde før, under og efter valget. Det skal ske, for at det er det bedste tilbud til prisen, som får opgaven, og for at pris og kvalitet reelt kan sammenlignes – fordi gennemsigtighed dur til alt godt. 

Endelig gælder det, at vi også efter et valg sammen skal løfte den dagsorden, der handler om en mere effektiv socialpolitik. Det er sagt før, men økonomi og styring bør bruges til at fremme, ikke begrænse, en mere virksom socialpolitik.

Derfor er debatten om Den Sociale Investeringsfond vigtig – også efter et valg. Men også bredere for rammerne for kommunernes indkøb af ydelser for over 40 milliarder kroner årligt. Derfor er et bredt samarbejde kommuner, leverandører og organisationer imellem vigtig. For at se, hvordan vi kan styrke netop de rammer med fokus på, hvad der virker. 

Socialpolitikken er for vigtig til at blive overset i en valgkamp. Men hvis det er rigtigt, som det ofte bliver fremhævet, at socialområdet bliver nedprioriteret politisk i forhold til andre områder, er et kig på strukturerne bag et godt sted at starte.

Forrige artikel Alternativist: Mette F. står til at blive statsminister for den varme luft Alternativist: Mette F. står til at blive statsminister for den varme luft Næste artikel FOA: Paradigmeskift rammer hårdt presset ældrepleje FOA: Paradigmeskift rammer hårdt presset ældrepleje
En dag i Løkkeland:

En dag i Løkkeland: "Det kan jo være, det er sidste gang, man er her ..."

INTERVIEW: Venstre har erstattet Socialdemokratiet som velfærdsstatens store arkitekt. Det er den røde tråd gennem 20 år med borgerlig dominans, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen. Altinget har fulgt ham fra tidlig morgenløbetur til et sent stop på en midtfynsk tankstation, mens han prøver at nå det hele. En dag, hvor tidsplanen skrider, og udlændingepolitikken er fraværende.