Handicapforbund til Christiansborg: Stop udskældning af kommuner og tag ansvar

DEBAT: Når retssikkerheden for mennesker med handicap krænkes, skælder Christiansborg automatisk kommunerne ud, fordi de bryder loven. Men Christiansborg har et medansvar, mener forbund.

Af Susanne Olsen
Landsformand, Dansk Handicap Forbund

Retssikkerhed, besparelser og tillidskrise imellem borgere og især det kommunale system har været en del af virkeligheden igennem mere end ti år.

Medierne har viderebragt forfærdelige historier om mennesker, som får frataget eller nedbarberet deres hjælp, og chokerede pårørende har kunnet berette om, hvordan familier bryder sammen, fordi det er så urimeligt svært at opnå den nødvendige hjælp, når man lever med et handicap.

I handicaporganisationerne har vi måttet opgradere på vores rådgivningsarbejde, fordi desperate medlemmer fortæller os, at kommunale afgørelser trækker tæppet væk under dem, og vi kan se, hvordan et meget stort antal sager er fejlbehæftede.

Da mange sager aldrig bliver anket, er der potentielt rigtig mange mennesker derude, hvis retssikkerhed krænkes.

Kombinerer vi dette med løbende nedjusteringer af kommunale servicestandarder og stram styring efter økonomi, står vi med en giftig cocktail, som fører til lovmæssige krumspring. Det er, som om det er en udvikling, som bare fortsætter og fortsætter.

Det er virkelig et stort problem, for når vi efterlader mennesker med utilstrækkelig og standardiseret hjælp, så pacificerer vi dem i en paralleltilværelse og skubber nogle store regninger foran os.

Fejl tager livsmodet fra mennesker
Som landsformand for mennesker med bevægelseshandicap hører jeg forfærdelige beretninger hver eneste dag, og hvis jeg skal sige det pænt, har jeg været og bliver ofte edderspændt rasende, når kommuner slet ikke ser det menneske, som står foran dem, og træffer fejlbehæftede afgørelser, som tager livsmodet fra mennesker.

Jeg er ikke den eneste, der er rasende. Både borgere, organisationer og sociale medier flyder med beretninger om kommunernes lovovertrædelser og umenneskelige behandling af borgere.

Og det har alt for ofte også været automatikreaktionen fra Christiansborgs side at skælde kommunerne ud, fordi de ikke overholder loven.

Egentlig er det ikke så mærkeligt, at vores vrede peger i den retning, for det er først og fremmest kommunerne, som står med myndighedsansvaret, og det er her, at vi møder systemet ansigt til ansigt.

Men er kommunerne de eneste, som bærer skyld i dette spørgsmål?

Kommuners system er ekstremt presset
Personligt er jeg altid meget interesseret i at forstå mekanismerne, der ligger bag den slags udviklinger, og jeg går ind for samarbejde og dialog.

Derfor har jeg også i løbet af de seneste år haft en del tætte drøftelser med kommunale repræsentanter – både politikere og administratorer – og ved medvirken i enkeltsager.

Uanset hvilket indtryk man sidder med, så møder jeg sjovt nok oftest sympatiske mennesker, som rigtig gerne vil gøre deres arbejde godt, men jeg møder også repræsentanter for et ekstremt presset system, hvor økonomien år for år tvinger dem til at løse en opgave, der dag for dag bliver mere og mere umulig.

For hvordan hjælper man en voksende målgruppe for stadigt færre midler? Hvordan sikrer man et miljø, hvor medarbejderne ikke flygter efter kort tid, fordi de presses af økonomisk styring, må bøje lovgivningen og derfor ikke kan holde deres arbejde ud?

Svaret er, at det er en næsten umulig opgave, og jeg tror faktisk ikke på, at vi kommer ret meget videre, hvis vi alene retter skytset mod kommunerne.

Retssikkerhed for mennesker med handicap kan ikke reduceres til blot at være et spørgsmål om jura og eventuel straf til dem, der ikke overholder loven – nej, vil vi en styrket retssikkerhed, kræver det et helt andet perspektiv.

Situationen for mange af vores medlemmer er efterhånden meget kritisk, og der er behov for en anden form for handling her og nu.

Folketinget har et medansvar
Med handling her og nu mener jeg, at vi øjeblikkeligt må zoome ud og blive enige om, at en god retssikkerhed først og fremmest kræver, at vi som samfund bliver enige om, at ligestilling af mennesker – for det er grundlæggende det, som vi taler om – koster.

Men til gengæld giver det mange fordele i kraft af velfungerende borgere, som kan bidrage, og som ikke får forværret deres funktionsnedsættelse på grund af manglende eller forkert hjælp.

Vi er flere ansvarlige parter. Kommuner og borgere – men så sandelig også Christiansborg – har et medansvar for, at enderne kan nå sammen.

Og med dette indlæg er det mit håb, at vi kan få fokus på, at handicapområdet nu er så udpint, at der skal leveres i form af tilstrækkelige og gerne øremærkede midler til kommunerne og lovændringer de steder, hvor regeringsreformer har skabt problemer for borgerne.

Ikke behov for lappeløsninger
Endelig skal der for alvor kigges på, om der er områder, som kræver så meget specialviden eller er så dyre, at de slet ikke bør ligge i kommunalt regi.

Et nyt hold har sat sig i regeringskontorerne, og vi kan glæde os over, at vores målgruppe er nævnt i forståelsespapiret, som ligger til grund for regeringsdannelsen.

De løsninger, som vi har behov for lige nu, er ikke tekniske juradiskussioner, lappeløsninger eller en ekstrabevilling her og der.

Nej, der er behov for at kigge grundigt ind i området og reformere det, så vi får en holdbar finansiering og en markant opgradering af både specialviden og specialiserede tilbud.

I handicaporganisationerne er vi klar til at levere – er I også det på Christiansborg?

Forrige artikel Formænd: Svigt af psykisk syge har voldsomme konsekvenser Formænd: Svigt af psykisk syge har voldsomme konsekvenser Næste artikel Mødrehjælpen: Ydelser har skabt børnefattigdom – ikke beskæftigelse Mødrehjælpen: Ydelser har skabt børnefattigdom – ikke beskæftigelse
  • Anmeld

    Ida Hermansen · Sygeplejerske

    Uværdigt

    Liv og livsmod blev frataget min handicappede mor efter fejl og fejlvisitation. Jeg har livet endnu efter en urimelig kamp mod faglig inkompetence

Radikale sætter S på plads: Fingrene væk fra satspulje-reserven

Radikale sætter S på plads: Fingrene væk fra satspulje-reserven

SATSPULJE: Regeringen vil finansiere sit børneudspil med 600 millioner kroner årligt fra satspulje-reserven. Men selvom satspuljen er nedlagt, er det fortsat satspuljepartierne, som disponerer over de tilbageværende midler, understreger Radikale.