Debat

Debat: Drop de romantiske forestillinger om ældremad

DEBAT: Vi kan ikke overføre vores egne holdninger til god mad til ældres måltider, for svage ældres særlige udfordringer kræver faglig viden, skriver Ghita Parry fra Kost & Ernæringsforbundet.

Vi skal se realistisk på den målgruppe, der er visiteret til madservice, for den kræver faglig viden, skriver Ghita Parry fra Kost & Ernæringsforbundet.
Vi skal se realistisk på den målgruppe, der er visiteret til madservice, for den kræver faglig viden, skriver Ghita Parry fra Kost & Ernæringsforbundet.Foto: /ritzau/Martin Lehmann
Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ghita Parry
Formand, Kost & Ernæringsforbundet

Regeringens forslag til Frit valg – bedre sammenhæng giver ældre borgere, der er visiteret til madservice, mulighed for mere frit valg hos for eksempel den lokale slagter eller kro i stedet for måltider fra den kommunale leverandør.

Og overordnet lyder det jo fint – hvis den, som modtager tilbuddet, hverken er underernæret, har problemer med at tygge eller synke sin mad, og hvis vi bare taler om et enkelt måltid. Men sådan forholder det sig jo typisk ikke. For eksempel vurderes op til 87 procent af de ældre på landets plejecentre at lide af tygge- og synkebesvær.

Se realistisk på målgruppen
Vi vil vores ældre det bedste. Også på madområdet. Derfor er det fristende udelukkende at bedømme madkvalitet ud fra det, vi alle nemt kan forholde os til, alt det sanselige som udseende, duft, og pæne og hyggelige rammer for måltidet.

Jeg er oprigtigt i tvivl om, hvorvidt den lokale slagter, kroen eller det lokale supermarked kan leve op til for eksempel særlige diættilbud på sit menukort. Det kræver faglighed om både mad og ældres behov.

Ghita Parry
Formand, Kost & Ernæringsforbundet

Alle de parametre taler til vores følelser. Og er de opfyldt, så er det for nogle et kvalitetsstempel i sig selv. Men det er ikke godt nok. Vi er nødt til at se realistisk på målgruppen, der er visiteret til madservice.

Vi ved, at op til 60 procent af brugerne af hjemmeplejen er i risiko for at blive underernæret. Og vi ved, at undernærede ældre har svagere immunforsvar, oftere er syge, hyppigere bliver indlagt og er dyrere at behandle. Det er en dyr affære, hvis der ikke sættes systematisk ind. Både på et menneskeligt og samfundsøkonomisk plan.

Særlige krav
Det er nok i høj grad os pårørende, der besøger vores ældre i eget hjem eller på et plejecenter, som har en romantisk forestilling om kravene til et godt måltid. Men for at lykkes med god mad til ældre, kræver det, at der også er tilbud om specielle diæter og opmærksomhed på, om maden er i den rette konsistens, så den for eksempel kan synkes.

Hvad hjælper det at servere grovbrød og pyntepersille til din mor, som skuemæssigt er smukt, men som kan være livsfarligt, hvis hun ikke kan tygge og synke mad i almindelig konsistens? Og hvad nytter det at købe maden hos slagteren eller den lokale kro, hvis maden ikke er energitæt, men i stedet for leveres i så store portioner, at den bliver uoverskuelig og spises over flere dage?

Udfordringer kræver viden
Der skal være faglig viden og opmærksomhed omkring de ældres måltider. Fordi de typisk har særlige udfordringer og dermed særlige behov. De skal have den rette mad, så de undgår underernæring, og så de hurtigt kan genvinde kræfter og muskelmasse efter for eksempel en hospitalsindlæggelse eller influenza. Den viden må ikke overses i ambitionen med frit valg.

Jeg er oprigtig i tvivl om, hvorvidt den lokale slagter, kroen eller det lokale supermarked kan leve op til for eksempel særlige diættilbud på sit menukort. Det kræver faglighed om både mad og ældres behov, når man skal lykkes med gode og velsmagende måltider, som også kan spises. Det er det, som vores medlemmer er uddannede til. Og det er den viden de bruger, når de leverer mad til de ældre.

Vi skal først og fremmest tænke på borgerens behov – frem for leverandørens. For uanset hvem der leverer maden, skal den både kunne tygges og synkes. Den skal være næringsrig og passe præcis til den ældres behov. Jeg håber derfor, at vi i et samarbejde mellem de ældre, regering og eksperter kan sætte en både kulinarisk og realistisk ramme for fremtidens frie madvalg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ghita Parry

Formand, Kost og Ernæringsforbundet
økonoma

0:000:00