Debat: Manglende faglighed er skyld i ældres underernæring

Foto: /ritzau/Ole Lind
Af Elisabeth Gregersen, formand for Danske Tandplejere
Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet
Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen
Satspuljepartierne har netop afsat 13,2 millioner kroner til tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre. Det er et meget positivt tiltag, fordi et tværfagligt fokus har langt lettere ved at finde årsagerne til de ældres spise- og ernæringsproblemer og kan gøre noget ved problemerne.
I dag er cirka hver femte af de ældre underernæret. Årsagerne kan være mange, men ofte ser vi, at det skyldes problemer med at drikke og spise den tilbudte mad, blandt andet på grund af mangel på daglig mund- og tandpleje.
Dårlig tandpleje og vejledning
Flere undersøgelser viser, at mellem 60-87 procent af de ældre i plejeboliger har problemer med at tygge og synke. Det øger risikoen for fejlsynkning, lungebetændelser og en svækket sundhedstilstand. De ældre går glip af fællesskabet med andre og de fælles måltider, som giver næring, og som samtidig er en af de vigtigste sociale aktiviteter i hverdagen.
Ofte taber de ældre sig, uden at de og deres pårørende får vejledning i, hvordan de selv kan stoppe et vægttab.
Elisabeth Gregersen, Ghita Parry og Tina Nør Langager
Formænd i hhv. Danske Tandplejere, Kost & Ernæringsforbundet og Ergoterapeutforeningen
Undersøgelser viser også, at de ældre ikke får tilstrækkelig hjælp til den daglige tandpleje, når de ikke længere er i stand til, for eksempel selv at børste tænder. Manglende tandpleje fører til infektioner omkring tænder og problemer med proteser, som ikke længere passer, og derfor gør ondt, når de bruges.
En tredje væsentlig årsag til underernæringen er et manglende fokus på de ældres ernæringstilstand og utilstrækkelig ernæringsbehandling. Ofte taber de ældre sig, uden at de og deres pårørende får vejledning i, hvordan de selv kan stoppe et vægttab før, under og efter sygdom - eller få hjælp til at blive visiteret den rette mad.
Det kræver tværfaglig indsats
Da underernæring hos ældre skyldes flere årsager, er det vigtigt, at de tværfaglige ernæringsteams består af ernæringsfaglige til at vejlede i og behandle med ernæringsrigtig mad i rette konsistens; af tandplejere, der underviser og støtter plejepersonalet i daglig mund- og tandpleje; og af ergoterapeuter, som undersøger og træner de ældre i at synke og spise, samt rådgiver i siddestillinger og afprøver relevante hjælpemidler.
Indsatserne i de tværfaglige ernæringsteams vil ikke kun være til gavn for den enkelte ældre, men også for samfundet, da indsatserne kan hindre dyre indlæggelser og genindlæggelser på sygehusene.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Muskelsvindfonden: Handicapordførere har ansvar for en million danskere. Alligevel løber politikere fra posten























