DF: Tilliden bliver brudt, hvis reserven fordeles med kun 90 mandater

DEBAT: Midlerne i satspuljens afløser, reserven, er bundet af satspuljeforliget, og det vil bryde tilliden mellem partierne, hvis regeringen får held til at opløse forliget, skriver Karina Adsbøl (DF). 

Af Karina Adsbøl (DF) 
Socialordfører

Regeringen vil gerne have så frie hænder som overhovedet muligt til at fordele pengene fra den såkaldte reserve, der opstod som følge af, at den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti afskaffede satspuljen.  

Reserven finansieres ved, at en række satspuljeprojekter står til at udløbe i de kommende år, og det vil give 700-800 millioner kroner årligt frem mod 2025. 

Men i Dansk Folkeparti vil vi ikke acceptere regeringens præmis om, at bare regeringen kan finde 90 mandater, så kan de bruge pengene fra reserven, som de lyster. 

De sædvanlige forligsbindinger består
Reserven er en udløber af satspuljen, og derfor må det fortsat være partierne bag satspuljen, der bestemmer, hvilket formål midlerne skal gå til. Det er almindelig logik.  

Alle partierne bakkede op om at afskaffe den skæve finansiering af satspuljen. Først indgik VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti en aftale, som de øvrige partier fra den hidtidige satspuljeforligskreds tilsluttede sig den 21. december 2018.  

Puljen er som sagt afsat med midler, som er tilvejebragt delvis fra tilbageførte midler fra satspuljeprojekter og delvis fra det ekstraordinære bidrag besluttet med finansloven for 2019.  

Rammen herfor er den aftale, som blandt andre Socialdemokratiet tilsluttede sig i december 2019. I bilag 4 i aftalen står der: ”Det nye forlig, som træder i stedet for det hidtidige satspuljeforlig, indebærer ...” 

Det er altså tydeligt, at partierne tilsluttede sig et forlig med de sædvanlige forligsbindinger. Det kan regeringen ikke løbe fra. Vi er derfor helt uforstående over for, at regeringen mener, at der ikke er forligsbindinger på midlerne. 

Reserven skal gentænkes 
Der er fremadrettet behov for at gentænke den såkaldte reserve. Derfor har partierne bag reserven aftalt, at der frem mod næste års fordeling skal forberedes en drøftelse af nogle principper for, hvordan reserven kan udmøntes.  

Det skal sikre, at den i videst muligt omfang kan fremme en forventet mere virkningsfuld socialpolitik med henblik på at implementere virkningsfulde indsatser i praksis. 

Dansk Folkeparti ønsker ikke, at vi igen skal sidde og kæmpe for de samme ting, som allerede er aftalt, fordi regeringen omprioriterer midlerne.  

Derudover skal ministeren også sikre, at de midler, der er afsat, bliver fordelt efter hensigten. Desværre kan det opleves, som om man ikke udmønter tingene, fordi man hellere vil prioritere midlerne til noget andet.  

Det så vi blandt andet med plejehjemspuljen og handlingsplanen for det gode ældreliv, som regeringen mere eller mindre skrottede. 

De ældre må ikke glemmes

Vi er enige i, at pengene fra reserven hovedsagelig skal gå til det sociale område, men dertil hører naturligvis også ældreområdet.  

Vi ønsker ikke, at pengene eksempelvis ender med at gå til indvandrere og efterkommere under dække af at være sociale projekter. Den slags har vi set rigelig af og med meget begrænset gavnlig effekt.  

Med den nuværende regering er der ingen tvivl om, at smalle aftaler om fordelingen af reserven vil blive aftaler indgået med de røde partier. Det er en rigtig dårlig idé.  

Hvis historien ellers kan bruges til noget, ved vi, at de ældre vil blive stedmoderligt behandlet, og at integrationsprojekter vil nyde fremme. Det er stik imod den dagsorden, vi har i Dansk Folkeparti. 

Hvis regeringen på den ene eller anden måde får held til at opløse forligskredsen, vil det trække dybe spor for fremtiden. Regeringen vil i så fald have brudt et forlig uden varsel og reelt besluttet at lægge 700-800 millioner kroner oven i det beløb, der kan fordeles i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.  

Det vil bryde tilliden mellem partierne.  

Det kan vi aldrig have nogen interesse i, og det vil vi bekæmpe med næb og kløer for ikke sker.  

Forrige artikel Konsulenthus: Jobcentre skal gennem paradigmeskifte for også at hjælpe syge Konsulenthus: Jobcentre skal gennem paradigmeskifte for også at hjælpe syge Næste artikel Borgmester: Frederiksen kender ikke den bedste løsning for det enkelte barn Borgmester: Frederiksen kender ikke den bedste løsning for det enkelte barn
Her er de vigtigste dagsordener på socialområdet i efteråret

Her er de vigtigste dagsordener på socialområdet i efteråret

OVERBLIK: 10-års plan for psykiatrien, forbud mod profit på velfærd, barnets lov og fordeling af satspuljereserven. Det er bare nogle af de politiske drøftelser, der venter forude. Få overblikket over et hæsblæsende politisk efterår her.