V: Vi politikere har ikke været gode nok til at sikre klarhed efter satspuljen

DEBAT: Nedlæggelsen af satspuljen har skabt usikkerhed hos mange frivillige organisationer, og en del af skylden for dette ligger hos politikerne, skriver Venstres socialordfører. 

Af Anni Matthiesen (V)
Socialordfører

Efter knap tre årtier med den såkaldte satspulje besluttede VLAK-regeringen sammen med DF i efteråret 2018 at nedlægge satspuljen. En pulje, som hvert år blev brugt på en række initiativer, der skulle forbedre vilkårene for udsatte grupper i samfundet.

Derfor står rigtig mange nu tilbage med spørgsmålet: Hvordan ser fremtidens socialpolitik ud? Hvordan forbedrer vi vilkårene for de mest udsatte borgere?

Hvis vi skal sikre et velfungerende velfærdssamfund og en virkningsfuld socialpolitik, er der ikke blot brug for en stærk privat og offentlig sektor, men i særdeleshed også en dygtig og engageret frivilligsektor. Og netop de frivillige organisationer er nogle af dem, der modtog midler fra den daværende satspulje til at finansiere deres mange gode socialpolitiske indsatser.

Disse organisationer, som jo spiller en kæmpe rolle i arbejdet for de socialt udsatte, har siden nedlæggelsen af satspuljen fundet sig selv på usikker grund – særlig i perioden op til udmøntningen af den såkaldte reserve, der første gang blev udmøntet i efteråret 2019.

En usikkerhed, som er helt forståelig, hvis du spørger mig.

Vi politikere har ikke været gode nok
Jeg medgiver gerne, at vi politikere, siden nedlæggelsen af satspuljen, simpelthen ikke har været gode nok til at klarlægge, hvordan fremtidens socialpolitik nu skal se ud – noget, som i øvrigt ikke blev nemmere af sidste års folketingsvalg.

I mine øjne bebuder nedlæggelsen af satspuljen dog ikke en større kursændring i dansk socialpolitik. Næsten tværtimod, faktisk. Derfor mener jeg heller ikke, at de mange gode frivillige organisationer behøver være så bekymrede endda.

I forbindelse med sidste års udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet blev vi enige om at styrke rammerne for civilsamfundet.

Det vil sige, at vi i dette kalenderår skal aftale, hvordan midlerne fremover kan udmøntes, så de får en større effekt på socialområdet. Vi skal altså sikre, at støtten gøres mere langsigtet, ligesom vi vil prioritere civilsamfundet, så organisationerne får ro til det sociale arbejde.

Det er helt i tråd med Venstres tilgang til fremtidens socialpolitik.

Projekter med effekt skal på finansloven
Står det til os, skal vi fremover være bedre til at sikre, at vi ikke bare deler penge ud til højre og venstre og håber på, at en brøkdel af de mange socialpolitiske projekter rent faktisk har en effekt. Vi skal gennem forskning og opfølgning sikre, at projekterne virker.

Kan det påvises, at projekterne har en reel effekt, skal de på finansloven – de skal ikke søge om satspuljemidler år efter år. Er der en virkning, der rykker på noget, så skal de have permanent støtte på finansloven.

Derudover skal vi også forsøge at finde fælles fodslag om processen for fordelingen af reserven.

Står det til os i Venstre, skal udmøntningen af reserven ikke kun kræve et smalt flertal i Folketinget. En sådan udmøntning skal selvfølgelig være forankret i en bred aftale på tværs af rød og blå blok. Herved sikrer vi også, at socialpolitikken ikke bliver offer for skiftende regeringer.

Fremtidens socialpolitik kræver fortsat et stærkt samarbejde på tværs af offentlig, privat og frivilligsektor. Men også på tværs af rød og blå blok. 

Forrige artikel Bedre Psykiatri: Civilsamfundets vilkår skal ikke være politisk kastebold Bedre Psykiatri: Civilsamfundets vilkår skal ikke være politisk kastebold Næste artikel Forsker: Danmark taber en generation af børn og unge med handicap på gulvet Forsker: Danmark taber en generation af børn og unge med handicap på gulvet