Debat

Direktør i Mandecentret: Jeg savner, at banen for det sociale tilsyn kridtes klart og tydeligt op

Det sociale tilsyn skal arbejde ud fra tydeligere rammer for, hvad det enkelte tilbud skal og kan under lovgivningen. Hvis ’skal’ og ’kan’ er uklare, bliver det meget svært for tilsynet at være værdiskabende, skriver Jacob Engmose Astrup. 

One-size passer ikke til alle. Og det udfordrer det sociale tilsyns nuværende kvalitetsmodel, der mere eller mindre anvendes ensartet på tværs af tilbud og målgrupper, skriver Jacob Engmose Astrup. 
One-size passer ikke til alle. Og det udfordrer det sociale tilsyns nuværende kvalitetsmodel, der mere eller mindre anvendes ensartet på tværs af tilbud og målgrupper, skriver Jacob Engmose Astrup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jacob Engmose Astrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg vil nødigt undvære tilsynet. Både ved tilsynsbesøg og særligt i den løbende dialog har tilsynet inspireret og medvirket til udvikling af Mandecentrets indsats til de mænd og børn, som vi hjælper.

Temadebat

Hvad skal det sociale tilsyn kigge efter, når det kommer på besøg?

Hvordan får vi et sociale tilsyn, der både sikrer udsatte borgeres ret til hjælp af høj kvalitet i hele landet, samtidig med at hverken de sociale tilbud eller socialtilsynet drukner i krav? Det sætter Altinget Social til debat henover de kommende måneder. 

Om Altingets temadebatter
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock på [email protected].
 

Tilsynet skaber i den grad værdi for os, og dem vi hjælper. Men der er også potentiale til at øge denne værdiskabelse. 

1. Tilsynet holder os på tæerne

Visheden om et løbende tilsyn har en ’præventiv’ effekt.

For ligesom risikoen for en fartbøde ’husker’ os alle på at overholde fartgrænserne, så er tilsynet ved sin blotte eksistens med til at fastholde tilbuddenes ansvarlighed og fokus på de rammer, som vi alle sammen arbejder under.

Tilsynet holder os simpelthen på tæerne.

Og ligesom fartkontrollens succes ikke ligger i antallet af bøder, men derimod i at vi alle sammen overholder fartgrænserne, gælder det samme med tilsynet.

Succesen er ikke, at tilsynet finder fejl, men derimod, at tilbuddene lykkes i arbejdet for borgerne inden for de rammer, som er fastsat i lovgivningen mv.

2. Sheriffen der holder lov og orden

Der vil altid inden for alle områder være ’cowboys’ – personer, der forsøger at drage uberettiget fordel af systemet. Det gælder selvfølgelig også i den sociale sektor og både blandt offentlige såvel som private tilbud.

Det kan være tilbud, der bevidst eller ubevidst drives uden tilstrækkelig faglighed og ressourcer eller tilbud, hvor prisen slet ikke står mål med indsats og omkostninger.

Kravene til værdiskabende governance bør gennemarbejdes, så der sikres en høj grad af transparens omkring særligt de organisatoriske og økonomiske forhold

Jacob Engmose Astrup
Direktør, Mandecentret

Her er tilsynet sheriffen, der skal sikre, at borgerne får den indsats, som de har krav på, og at uregerlige ’cowboys’ sættes fra bestillingen.

Denne opgave forudsætter, at tilsynet kan gå i dybden med det enkelte tilbuds konkrete forhold.

Det gælder i forhold til forståelsen af faglighed men også i forhold til, hvad der generelt er 'good governance' for sociale tilbud.

Kravene til værdiskabende governance bør gennemarbejdes, så der sikres en høj grad af transparens omkring særligt de organisatoriske og økonomiske forhold, herunder i forhold til ledelsens aflønning, bestyrelseshonorar, brug af konsulenter, aftaler med nærtstående samt dokumentation for markedsleje hvis lejemål ikke er indgået mellem uafhængige parter.

Læs også

3. Faglighed og kvalitet – banen skal kridtes op

’Faglighed’ og ’kvalitet’ er fantastiske begreber, som fungerer godt på papiret.

Men i praksis er de i bedste fald uklare og ikke særligt anvendelige. For hvad er ’faglighed’ og ’kvalitet’ i socialt arbejde?

Det værdiskabende tilsyn må nødvendigvis tage udgangspunkt i konkrete og meget operationelle rammer for, hvad det enkelte tilbud skal og kan under en given lovgivning. Hvis ’skal’ og ’kan’ er uklare, vil det vanskeliggøre et værdiskabende tilsyn.

At kridte banen op er en myndighedsopgave for tilsynet. Men det er ikke nogen nem opgave.  

Jacob Engmose Astrup
Direktør, Mandecentret

Jeg savner, at spillebanen klart og tydeligt kridtes op, så spændet mellem hvad et tilbud ’skal’ og hvad det ’kan’ bliver tydeligt.

Og der må nødvendigvis være tale om et spænd. Der er noget vi skal overholde, og så er der rammer inden for hvilke de enkelte tilbud kan løfte sig fra ’godkendt’ til ’fremragende og nyskabende’.

At kridte banen op er en myndighedsopgave for tilsynet. Men det er ikke nogen nem opgave.

One-size passer nemlig ikke til alle. Og det udfordrer tilsynets nuværende kvalitetsmodel, der mere eller mindre anvendes ensartet på tværs af tilbud og målgrupper.

Dette basiskrav til faglighed og kvalitet kan suppleres af ’best practise’ med erfaringer og anbefalinger til, hvordan en indsats løftes fra ’godkendt’ til ’fremragende’.

Læs også

En opsamling af viden om bl.a. hvad der virker til en bestemt målgruppe, fastholdelse og udvikling af faglighed, måder at evaluere indsatser i et løbende læringsmiljø osv.

I et samspil mellem myndigheder, aktører samt forskere og andre eksperter kan der skabes en ambitiøs standard for det fremragende tilbud.

Ikke et sæt krav, der skal overholdes, men derimod anbefalinger, vi alle kan inspireres af og strække os efter for hele tiden at blive dygtigere.

En sådan ”top” og ”bund” for faglighed og kvalitet vil kunne løfte både tilsynets og de enkelte tilbuds arbejde for de borgere, som det hele handler om.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Engmose Astrup

Direktør, Mandecentret, næstformand, Lev Uden Vold, bestyrelsesmedlem, Krifa, Fri Forsikring
cand.jur. (Københavns Uni. 2008)

0:000:00