FADD: Socialtilsyn skal styrkes gennem én direktion med fem lokalkontorer

Af Søren Skjødt
Formand, Foreningen af døgn – og dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD)

Siden loven om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014 har vi i FADD givet konstruktionen medvind i ønsket om at understøtte behovet for kontrol, kvalificering og udvikling af de tilbud, der arbejder med de mest udsatte borgere i landet.

Vi har fulgt udviklingen nøje og har haft jævnlige møder med såvel tilsynsledere, medarbejdere og det kontor i Socialstyrelsen, der varetager audit-funktionen.

Opgaven med at implementere den nye lovgivning for så vidt angår afklaring af mandat, styr på praksis, opgradering af egne kompetencer og i forhold til ansættelse og oplæring af de rigtige medarbejdere var vanskelig, men det er vors klare overbevisning, at missionen er lykkedes.

Handlekraftige ledere, dedikerede medarbejdere og overvejende gode resultater fortæller historien om et relevant lovgivningsinitiativ. Operationen lykkedes. Patienten er oppegående, men har visse senfølgeskader. Så der er plads til forbedringer.

Enstrenget organisation
Først og fremmest er der brug for at samle konstruktionen i en enstrenget organisation.

Tilsynene skal tage den almindelige inddragelsesdagsorden alvorligt og komme i gang med at afrapportere til børnene i børnehøjde.

Søren Skjødt
Formand, Foreningen af døgn – og dagtilbud for udsatte børn og unge

Med fem selvstændige socialtilsyn, og fem tilsynsledere funderet i fem kommuner er det indlysende, at der kan opstå (for) store forskelle i håndteringen af i særlig grad kontrolopgaven.

Man har med den kommunale forankring sat sig mellem to stole: Behovet for ensartethed og myndigheder har svært ved at fungere sammen.

Vi har set eksempler på betydelige forskelle, som er kommet til udtryk gennem forskellige præmisser og fortolkninger af de kvalitetskriterier og indikatorer inden for syv temaer, der i kvalitetsmodellen danner grundlaget for opgørelse af resultater og effekt af den sociale indsats.

I den forbindelse beder vi om, at det seneste indikatortema, sundhedsforhold, bliver omfattet af dokumentation af, hvor meget det enkelte tilbud bruger af taksten til kost og sundhedsfremmende aktiviteter.

En direktion og fem lokalkontorer
Da kvalitetsmodellen samtidig er generisk (gælder på tværs af alle de forskellige tilbud) er det indlysende at socialtilsynets vurdering af kvaliteten skaber vanskelige vilkår for den ensartethed, der var et af målene med konstruktionen.

Vi foreslår, at konstruktionen samles med en direktion og fem lokalkontorer.

Derudover beder vi om, at tilsynslovgivningen ændres, så det fremover bliver socialtilsynet, som qua dets mangefacetterede kompetencer, der skal tage stilling til om magtanvendelser er tilladte eller ikke-tilladte. 

Som det er nu, er det det enkelte tilbuds leder, der skal træffe den beslutning.

En ændring, som foreslået, skal desuden omfatte den nødvendige sparring og refleksion, så man på området samlet set kan blive (endnu) bedre til at håndtere de fysiske indgreb, der altid skal give anledning til særlig opmærksomhed og organisatorisk læring.

Nu vi er ved lov om voksenansvar, så bør det præciseres i lovgivningen, at den lov også skal gælde på dagbehandlings- og aflastningsinstitutioner.