Familiecenter: Sårbare familier skal tilbydes akut støtte i eget hjem

Af Nikolaj Nissen
Souschef, Center for Unge og Familier

Der er endelig blevet åbnet op for, at de ældste elever igen kan komme tilbage i skolen. Det er godt på mange områder, men der ligger et kæmpe arbejde forud og venter.

For fraværet af kvalificeret undervisning i længere tid kan have mange store konsekvenser – ikke kun i forhold til det faglige. Skolen er en beskyttelsesfaktor for børn og unge i mange henseende og derfor en institution, som vi bør gå langt for at sikre som base for vores børn og unge, ikke mindst de mest sårbare, som gennem en længere periode har været frataget muligheden for daglig støtte i skole mm.

Formentligt har karantænen for mange betydet, at kendte problematikker er blevet forstørret. Men hvor går familierne hen, når konflikter truer med at blæse taget af "hjemme", og barnet eller familien ønsker hjælp?

Til læreren? Til klubpædagogen? Til træneren? Til kommunen? Alle disse mulige safe houses kører, fuldt forståeligt og fornuftigt, på lavt coronablus.

Store dele af de sociale arenaer, der dagligt er i kontakt med sårbare familier, børn og unge, eller som står for kommunernes opsøgende indsatser, har været sendt hjem for at undgå smittespredning. Nogle vender så småt tilbage nu, men med alt hvad det kræver af fokus på at få en ny dagligdag til at fungere.

Vi skal holde afstand, men samtidig turde række ud til de familier, der mistrives.

Nikolaj Nissen
Souschef, Center for Unge og Familier

Familiers negative dynamikker forstørres
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, har for nyligt udtalt i Kristeligt Dagblad, at han frygter, at vi ender med at udskyde vigtige foranstaltninger.

Han fortæller til avisen om en episode på Børnetelefonen, hvor en ung netop fortalte, at hans børnesamtale med kommunen var parkeret på ubestemt tid på grund af coronakarantæne, selvom den unge oplevede mistrivsel.

Jeg er enig. Hjælpen er i bedste fald ikke tilstrækkelig nu, og jeg er bekymret for, at karantænen – om end den nu er blevet lempet – betyder, at vi ikke ser og hører de tegn på mistrivsel, som vi ellers havde fået øje på.

Som det er nu, forstørres mange familiers negative dynamikker bag lukkede døre, lydløst og usynligt for dem, der skulle hjælpe.

Et stort oprydningsarbejde har allerede nu efter to måneder med coronakarantæne hobet sig op, og vi kan ikke komme hurtigt nok i gang med en indsats for de udsatte familier.

Vi skal opspore og hjælpe nu
Der er kun ét at gøre: Jo før vi kan komme i gang med at kompensere for karantænens konsekvenser, jo bedre.

Vi skal have modet til nu at fokusere på de sårbare børn (og unge), der betaler en høj pris for karantænen. Vi skal sætte stort ind nu med indsatser, der hjælper og støtter familierne i alle de problematikker, der presser sig på.

For faren er ellers, at vi presser de mest udsatte familier, som vi har, ud over kanten. Og familiens yngste er de første, der vil miste fodfæstet (grunden under fødderne).

Det bliver ingen nem opgave at opdage og opspore de familier, der lige nu har allermest brug for hjælp. For vi har travlt med at få samfundet op at køre igen, men færdes stadig meget inden for egen matrikel.