Foreningen Lev: Operation X-dokumentar viser konsekvensen af besparelser og forråelse af socialområdet

Faldende kvalitet og faglighed, færre uddannede medarbejdere og markant mindre hjælp til den enkelte. Forringelser med store negative konsekvenser for beboerne. Omkring 40 procent af de pårørende angiver eksempelvis, at konfliktniveauet og utrygheden er stigende, og mere end halvdelen mener, at deres pårørende i botilbud taber kompetencer, fordi de ikke modtager den nødvendige hjælp.   

Det burde vel ikke overraske, at svigt og utilstrækkelig støtte til sårbare mennesker med handicap fører til mistrivsel. Og vel heller ikke, at den mistrivsel i sig selv øger risikoen flere konflikter og mere utryghed

Anni Sørensen
Landsformand, Lev

For mig at se er det meget nærliggende at koble den generelle forringelse af vilkårene for den brede gruppe af beboere i botilbud med stigningen i kommunernes udgifter til de få meget dyre indsatser for mennesker med meget komplekse handicap.  

Dyre katastroferedninger
Det lyder måske umiddelbart paradoksalt, at besparelser fører til øgede udgifter. Men med lidt eftertanke, så burde det vel ikke overraske, at svigt og utilstrækkelig støtte til sårbare mennesker med handicap i botilbud fører til mistrivsel. Og vel heller ikke, at den mistrivsel i sig selv øger risikoen flere konflikter og mere utryghed – og risikoen for den medarbejder-forråelse, som vi fik et indblik i med de skjulte Operation X-optagelser?  

Denne nedadgående spiral er en tragedie for sårbare mennesker i botilbud. Men det er det formentlig også for kommunekassen. For når konflikter og mistrivsel eskalerer, så ender kommunerne ofte med at måtte gribe til intensive og ofte meget dyre katastroferedninger. Nødløsninger som ikke bare dyre – de er i mange tilfælde også fagligt utilstrækkelige.  

Når sådanne nødløsninger sættes i værk, så skulle man jo tro, at kommunerne ville indhente og gøre brug af den specialviden, som de kunne få fat i. Men sådan forholder det sig tilsyneladende langt fra. 

En anden nylig opgørelse fra Momentum, baseret på 50 kommuner, viser således, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO, kun har været anvendt i godt en tredjedel af de i alt 721 borgersager, som hver især årligt koster disse 50 kommuner over to millioner kroner.  Et både absurd og ekstremt bekymrende resultat.  

Den kommunale selvtilstrækkelighed er først og fremmest (endnu) et svigt af ekstremt sårbare mennesker, der ikke får den rette specialiserede indsats

Anni Sørensen
Landsformand, Lev

Et mislykket system
Tænk sig, at kommunen i to tredjedele af tilfældene ikke gør sig den ulejlighed at indhente gratis specialviden og ekspertise fra VISO, selvom der tydeligvis både er tale om fagligt og ressourcemæssigt udfordrende indsatser.

Denne kommunale selvtilstrækkelighed er først og fremmest (endnu) et svigt af ekstremt sårbare mennesker, der ikke får den rette specialiserede indsats. Men også her taler vi formentlig om et svigt af kommunekassen, der ender med at betale for dyre, men også dårlige indsatser. 

Omsorgssvigt, overgreb og ligegyldighed i botilbud, er – men langt fra kun – et spørgsmål om forrået medarbejderkultur og ledelsessvigt. Det er samtidigt et billede på et mislykket system, der ikke formår at investere i specialisering, kvalitet og faglighed. Et opgør med det system kræver andet og mere end småjusteringer i en halvhjertet specialeplan, en ny ansøgningspulje eller et par projekter.  

Det, håber jeg, står klart for socialministeren og resten af regeringen, når der dette efterår skal forhandles om specialeplan på handicapområdet.