Gidseldramaer og studehandler: Få overblikket over de nye EU-chefers vej til magten

STRASBOURG: Så er det nu. I kølvandet på et flere måneder langt forløb med op- og nedture ser Europa-Parlamentets flertal ud til at kunne give den afgørende godkendelse onsdag, så den nye EU-Kommission kan tiltræde allerede i næste uge.

Selv om der stadig er utilfredshed blandt især venstrefløjens parlamentarikere, så ligner det et ja til Dan Jørgensen og resten af Ursula von der Leyens nye hold. Afstemningen kræver kun almindeligt flertal fra de fremmødte parlamentsmedlemmer, og i sidste uge lavede de vigtigste midtergrupper i Parlamentet – konservative EPP, socialdemokratiske S&D og liberale Renew – en aftale om at lade Kommissionen slippe igennem.

Samtidig er der støtte fra en af grupperne på den yderste højrefløj, Europæiske Konservative og Reformister (ECR), der toner frem som en ny magtfaktor. Gruppen har deltagelse af Danmarksdemokraterne og Sverigedemokraterna, og den er domineret af Giorgia Melonis italienske regeringsparti, Fratelli d’Italia, som står til at få en af de seks næstformandsposter i den nye Kommission.

Eftersom over halvdelen af de 26 andre kommissærer er konservative, bliver det den mest højreorienterede EU-Kommission nogensinde, hvis den bliver godkendt. I så fald er det en succes for EPP og en personlig sejr for den konservative, tidligere social- og forsvarsminister i Tyskland, Ursula von der Leyen, som dermed får endnu fem år som formand for Kommissionen. Du kan læse et portræt af hende her.

Altingets journalister har dækket hele forløbet nøje. I gennemgangen her kan du finde links til en lang række af de artikler, vi har skrevet undervejs. 

Ursula von der Leyens anden omgang

Von der Leyen fik først grønt lys fra de europæiske stats- og regeringsledere på et topmøde i slutningen af juni, hvor lederne vedtog en pakke med tre nye EU-chefer. Pakken omfattede også Portugals tidligere regeringsleder, Antonio Costa, som ny rådsformand, og Estlands statsminister, Kaja Kallas, som ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk chef.

Efter intenst lobbyarbejde lykkedes det ved en afstemning midt i juli for Ursula von der Leyen at blive godkendt af Europa-Parlamentet til en periode mere som kommissionsformand. Straks efter gik hun i gang med at drøfte med statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre stats- og regeringsledere, hvem de ønskede at præsentere som kommissærkandidater.

I slutningen af august offentliggjorde Danmark som et af de sidste medlemslande, at den danske kandidat som ventet blev Dan Jørgensen (S), daværende minister for udvikling og global klimapolitik. Altinget forudsagde få dage efter, at regeringen ville gå efter at få Jørgensen gjort til energikommissær.

Da Ursula von der Leyen 24. september kunne præsentere sin færdige holdopstilling blev det bekræftet, at Dan Jørgensen skal være EU-kommissær for energi og boligpolitik de næste fem år. Efter den præsentation gik alle de 26 kandidater i træningslejr, mens Europa-Parlamentet forberedte de høringer, der skulle teste deres egnethed til rollerne som kommissærer.

Dansk godkendelse og svensk studehandel

Høringerne forløb på tværs af Parlamentets forskellige fagudvalg fra mandag 4. november til tirsdag 12. november, og de begyndte i fred og ro med foreløbig godkendelse af de fire første kandidater – blandt andre den kommende handelskommissær, slovakiske Maroš Šefčovič, og kandidaten til transportkommissær, grækeren Apostolos Tzitzikostas.

Dagen efter gik Danmarks Dan Jørgensen glat igennem sin høring, også selv om der kom nogle kritiske spørgsmål om hans holdning til atomkraft, russisk energi og billige boliger. Samme dag blev irske Michael McGrath godkendt som kommende justitskommissær, mens Østrigs Magnus Brunner fik grønt lys til at blive kommissær for grænsekontrol og migration. Under sin høring erklærede østrigeren sig åben overfor blandt andet danske tanker om asylcentre placeret uden for EU.

Samtidig blev der lagt i kakkelovnen til de første studehandler mellem Europa-Parlamentets politiske grupper, fordi Sveriges konservative kandidat til miljøkommissær, Jessika Roswall, klarede sin høring meget dårligt. Dagen efter blev Roswalls kandidatur reddet i en udveksling, hvor konservative EPP til gengæld godkendte den liberale belgier Hadja Lahbib som fremtidig EU-kommissær for beredskab og ligestilling.

Ballade om den upopulære ungarer

Senere på ugen udviklede der sig et andet drama, der som ventet fik Ungarns kontroversielle kandidat, Olivér Varhelyi, i centrum. Mange EU-parlamentarikere ser Varhelyi som nationalisten Viktor Orbáns håndlanger i Kommissionen. Den ungarske kandidat blev udsat for kraftig kritik af sine grundværdier, og hans foreløbige godkendelse måtte udskydes.

Andre kandidater som Litauens Andrius Kubilius (forsvar), Letlands Valdis Dombrovskis (økonomi) og Sloveniens Marta Kos blev godkendt, selv om sidstnævnte kandidat til jobbet som udvidelseskommissær måtte parere en masse påstande om, at hun skulle have været hemmelig agent i det gamle Jugoslavien. Det blev også tommelfingeren op for Polens kandidat til det magtfulde job som budgetkommissær, Piotr Serafin, der kommer til at spille en vigtig rolle i forhandlingerne om EU’s næste langtidsbudget.

Faktisk gled så mange af kandidaterne igennem nærmest uden problemer, at især politikere på Parlamentets yderfløje advarede om rent spil for galleriet. Enhedslistens Per Clausen sagde for eksempel, at Parlamentet ”ikke tager sin egen opgave alvorligt.”

Gidseldrama med spansk og italiensk kandidat

Anklagerne lød, at de største grupper havde aftalt det hele på forhånd, og at de blot ville udveksle kandidater med hinanden som en slags politiske gidsler. Den påstand hang over processen, da høringerne gik ind i deres anden og afgørende uge, hvor de seks kommende næstformænd skulle til eksamen.

Trods en uges tids palaver var Ungarns Olivér Varhelyi stadig ikke godkendt, og nu begyndte der at udspille sig en strid, som ud over Varhelyi primært involverede Spaniens socialistiske kandidat, Teresa Ribera, og Italiens Raffaele Fitto. Andre kommende næstformænd som finske Henna Virkkunen, Rumæniens Roxana Minzatu, Frankrigs Stéphane Séjourné og udenrigschef Kaja Kallas klarede sig fint igennem.

Derimod var venstrefløjsgrupperne S&D, De Grønne, The Left, og også mange af de liberale imod at give en næstformandspost til Fitto, der kommer fra Italiens nationalistiske regeringsparti og dermed hører til gruppen ECR på den yderste højrefløj. Så nu var kandidaterne fra både Ungarn og Italien bragt i fare, hvorefter højrefløjen til gengæld såede tvivl om Teresa Ribera. Det var et politisk gidseldrama, der kom til at stå på en hel uge mere.

Aftale mellem højre og venstre

Først efter en del armlægning frem og tilbage kunne de tre midtergrupper EPP, S&D og Renew sidste onsdag indgå en aftale bag lukkede døre, som baner vej for godkendelse af hele det nye hold kommissærer.

Det er den aftale, der skal stå sin prøve, når Europa-Parlamentet i Strasbourg ved middagstid i dag skrider til den endelige afstemning om EU-Kommissionen Ursula von der Leyen II.

Hvis det bliver ja, kan den nye Kommission begynde arbejdet allerede på mandag.

Skulle Europa-Parlamentet omvendt – mod forventning – afvise holdet, så må Ursula von der Leyen og medlemslandenes regeringer tilbage til tegnebordet.