Debat

Hækkerup og aftalepartier: Stalkere skal mærke konsekvenser

Stalkingudsatte får ikke altid den beskyttelse, de har krav på. Det skal der gøres noget ved. Stalkere skal mærke konsekvenser og tilbydes behandling, skriver justitsminister Nick Hækkerup og partierne bag stalkingaftalen.

Justitsminister Nick Hækkerup og og et bredt politisk flertal præsenterede 23. august en ny aftale med 14 initiativer, som skal bekæmpe stalking.
Justitsminister Nick Hækkerup og og et bredt politisk flertal præsenterede 23. august en ny aftale med 14 initiativer, som skal bekæmpe stalking.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forestil dig, at din telefon ringer flere hundrede gange på en weekend. At der er nogen, som står på lur uden for dit hus. At du modtager sms’er med trusler om vold og uønskede breve på din dørmåtte.

Afsendere

Nick Hækkerup (S), justitsminister

Bjørn Brandenborg (S), retsordfører

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), retsordfører

Samira Nawa (R), retsordfører

Rosa Lund (EL), retsordfører

Torsten Gejl (ALT), retsordfører

Britt Bager (K), retsordfører

Peter Skaarup (DF), retsordfører

Pernille Vermund (NB), retsordfører

Sådan er hverdagen for mange af de danskere, der udsættes for stalking. Op mod 100.000 danskere oplever hvert år at blive forfulgt eller chikaneret af en stalker. Det er alt for mange. For ligegyldigt hvilken form stalking kommer i, er det en grænseoverskridende og skræmmende oplevelse for de mennesker, det går ud over.

En undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at op mod halvdelelen af de ofre, der udsættes for stalking, må ændre deres hverdagsrutiner som følge af stalkingen: Gå en anden vej hjem efter arbejde, skifte telefonnummer, ændre e-mailadresse eller afstå fra at deltage i sociale arrangementer. For nogle bliver det endda nødvendigt flytte til en helt ny landsdel for at slippe for den stalker, der ødelægger vedkommendes liv.

Det er fuldstændig uacceptabelt. Stalking er et kolossalt indgreb i den enkeltes frihed og retten til at bestemme over sit eget liv.

Mulighed for straf uden foregående tilhold

Til trods for de enorme konsekvenser, stalking har – både for den stalkingudsatte og vedkommendes familie – er det et overset område i Danmark, og ofrene får ikke altid den beskyttelse og hjælp, de har krav på.

Helt uacceptabelt, mener regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet, Konservative, Dansk Folkeparti og Ny Borgerlige. Derfor har vi fremlagt et udspil med 14 initiativer, der skal sikre en bedre og hurtigere støtte til stalkingofrene. Samtidig skal stalkingudøverne mødes med konsekvens og tilbydes behandling, så deres stalkingadfærd kan blive brudt.

I dag er stalking ikke ulovligt i sig selv. Det bliver det først, hvis stalkingudøveren overtræder et udstedt tilhold. Det ændrer vi nu, så stalkeren kan straffes, selvom der ikke på forhånd er meddelt tilhold. Vi lægger op til, at strafferammen skal være bøde eller fængsel indtil tre år.

Vi styrker også politiets videre- og efteruddannelse, ligesom der oprettes specialiserede teams i politikredsene, der skal behandle sager om blandt andet stalking. Sidst men ikke mindst skal samarbejdet mellem myndighederne styrkes, så både ofre og stalkingudøvere kan få den rette hjælp.

Stalking er en uhyggelig forbrydelse. Ingen skal opleve den utryghed, det er at være genstand for andre menneskers chikane og forfølgelse. Nu gør vi noget ved det.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Samira Nawa

MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 2014)

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

Bjørn Brandenborg

MF (S), formand for Folketingets Skatteudvalg, organisator, 3F Sydfyn
bachelor i Politik & Administration (Aalborg Uni. 2015)

0:000:00