Hæstorp: Lad regionerne få flere permanente midler til psykiatrien

Af Sophie Hæstorp (S)
Formand for Psykiatri- og Socialudvalget, Danske Regioner

Da psykiatriplanen blev præsenteret i statsministeriet 21. september 2018, udtalte sundhedsministeren, at langt flere midler til psykiatrien fremover vil være varige midler frem for midler til midlertidige projekter.

Det er regionerne glade for, selv om midlerne ikke rækker langt, når de spredes ud over 43 initiativer, som beskrevet i mit indlæg 10. oktober.

Men varige midler kan bruges til at understøtte allerede igangsatte initiativer, som udspringer af lokale behov og prioriteringer tæt på borgerne og – ofte i tæt dialog med kommunerne og brugerne.

Nye indsatser og initiativer i psykiatrien har længe været finansieret af satspuljemidler, som ofte udløber efter en årrække. Hvis projektet skal videreføres, er det herefter op til den enkelte region at finde pengene, som ofte må tages fra et andet område.

Det er ikke holdbart, og det skaber utryghed hos patienter og medarbejdere i en forvejen presset psykiatri.

Regionerne behandler flere og flere patienter i psykiatrien, og det skaber et øget behov for ressourcer.

Sophie Hæstorp (S)
Formand for Psykiatri- og Socialudvalget, Danske Regioner

Ventetiden er nedbragt markant
Efterspørgslen på behandling i psykiatrien har været stigende i alle regioner de senere år.

Siden 2013 er antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien steget med 23 procent, og for voksenpsykiatrien er tallet 14 procent. 

Dertil kommer, at der inden for samme periode er sikret psykiatriske patienter samme ret til hurtig udredning som somatiske patienter på 30 dage.

Men på trods af stigningen i antallet af patienter har regionerne med stor succes nedbragt ventetiden for patienter i psykiatrien, og ni ud af ti patienter udredes inden for 30 dage.

I satspuljeaftalen 2015-2018 fik psykiatrien tilført 300 millioner kroner i varige midler til øget kapacitet af høj kvalitet.

Det har understøttet regionerne i at imødegå det stadig stigende pres på psykiatrien, og midlerne er blandt andet brugt på at ansætte mere personale på landets psykiatriske afdelinger.

Siden 2012 er antallet af ansatte i psykiatrien steget med over 13 procent, hvilket blandt andet har medført hurtigere udredning og behandling og dermed kortere ventetid for patienterne.

Siden 2013 er den gennemsnitlige ventetid i voksenpsykiatrien faldet fra 43 til 19 dage, og i børne- og ungdomspsykiatrien er den gennemsnitlige ventetid faldet fra 45 dage i 2013 til 22 dage i 2017.

En fleksibel psykiatri med mindre tvang
Udover at nedbringe ventetiden er de varige midler også brugt på at sikre en fleksibel og tilgængelig psykiatri, hvor borgerne tilbydes behandling tæt på deres bopæl.

Regionerne har derfor udbygget de psykiatriske ambulatorier og udvidet åbningstiderne i ambulatorierne i eftermiddags- og aftentimerne, så borgeren kan modtage den rette hjælp og behandling, når det passer dem.

Derudover har regionerne etableret udgående akutpsykiatriske teams, der kan udrede og behandle borgere med akutte psykiatriske tilstande i eget hjem.

I regionerne har man bevist, at man kan nedbringe brugen af tvang ved at ansætte mere personale.

For flere hænder betyder mere tid til patienterne, og det har en forebyggende effekt, som blandt andet er med til at nedbringe antallet af bæltefikseringer. Det konkluderer en helt ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. 

Derfor er det positivt, at der med finansloven for 2019 foreslås at afsætte 30 millioner kroner årligt i permanente midler til nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams, der blandt andet skal forebygge, at flere børn og unge udsættes for tvang i psykiatrien.

Psykiatrien har brug for varige midler
Regionerne behandler flere og flere patienter i psykiatrien, og det skaber et øget behov for ressourcer.

Med psykiatriplanen afsætter regeringen 2,1 milliarder kroner til at løfte psykiatrien over de næste fire år, hvoraf regionerne årligt får cirka 400 millioner i permanente midler.

Det er et skridt i den rigtige retning – men der er brug for varige midler – og flere hænder - hvis regionerne fortsat skal levere gode resultater.