Handicapbranchen Danmark: Lavt honorar udfordrer hjælp til borgerne

DEBAT: Kommuner udmåler lavere end sammenlignelige offentlige overenskomster på handicapområdet. Det forhindre virksomheder i at ville hjælpe borgerne, mener Handicapbranchen Danmark.

Af Steen Pihl Sørensen
Formand, Handicapbranchen Danmark

I én kommune kan et menneske med handicap få en hjælperordning, der fungerer.

Det betyder en stor grad af selvstændighed i dagligdagen.

Men i en anden kommune er det ikke tilfældet.

I begge tilfælde er borgeren visiteret, og behovet er således anerkendt af forvaltningen. I begge tilfælde er lovgivningen den samme.

Alligevel står borgeren i to vidt forskellige situationer. Dét er et brud på retssikkerheden.  

BPA-ordning er en succes
Men lad os starte med udgangspunktet. Flere af velfærdssamfundets ydelser leveres i borgerens eget hjem. Ofte er det gennem et offentlig-privat samarbejde, at eksempelvis mennesker med handicap får støtte.

Et eksempel er hjælperordningen eller borgerstyret personlig assistance (BPA), som for mange mennesker i dag betyder mere frihed og selvbestemmelse i deres hverdag. Det er den enkelte borger, der med hjælp i dagligdagen får mulighed for at leve et selvstændigt liv eksempelvis med arbejde eller uddannelse.

Kommunerne skal foretage en vurdering af borgerens behov og udmåle et beløb, som bevirker, at borgeren med et handicap selv skal ansætte handicaphjælpere og have mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret.

Her åbner lovgivningen for, at foreninger og virksomheder kan hjælpe borgeren med overtagelse af arbejdsgiveransvaret og med alt det praktiske, som hører et moderne arbejdsmarked til.

Folketinget har besluttet at lade BPA-området være omfattet af Socialtilsynet. Nu er virksomhedernes faglighed og robusthed vurderet og ikke mindst godkendt. Det var og er stadig et fornuftigt tiltag, som vi er glade for i branchen.

Samtidig er vi glade for muligheden i at have en fælles arbejdsmarkedsoverenskomst på området, som er indgået mellem Dansk Erhverv og FOA.

Retssikkerheden er truet
Så skulle man tro, at alt er godt. Men retssikkerhed – eller mangel på samme – kan have mange udtryk.

Der er imidlertid store forskelle i kommunernes fortolkning af loven på udmåling af bevillinger.

Det lovgivningsmæssige honorar til administrationen er mange steder presset så meget, at det er vanskeligt, eller endda nogle gange er umuligt, for foreninger og virksomheder at gøre en forskel.

Når kommunerne udmåler lavere end de laveste sammenlignelige offentlige overenskomster, så er det svært for virksomheder at sige ja til at hjælpe borgere i en række kommuner.

Det samme gælder det honorar til virksomhederne, der ikke afspejler de reelle omkostninger – heller ikke kommunernes egne, såfremt de selv skulle varetage opgaven.

Udviklingen er desværre klart beskrevet i den praksisundersøgelse, som Ankestyrelsen præsenterede dette forår.

Det er derfor, at vi som brancheforening stiller os undrende.

Kommuner og Christiansborg må handle
Hvad er alternativet for de mennesker, hvis de har behov for en BPA-ordning, men ikke kan få hjælp til at varetage den hjemme i det private hjem?

Er det kommunal hjemmepleje og punkthjælp? Er det et bosted, selvom hele ideen med en BPA-ordning netop er selvstændighed i hverdagen og for mange giver mulighed for eksempelvis at passe et job, en uddannelse eller andre samfundsnyttige opgaver?

Det er her, at retssikkerheden ofte lider skibbrud i det daglige. Langt væk fra ambitionen om det selvstændige liv eller det individuelt rigtige tilbud, som står centralt i serviceloven og samtidig er noget, som vi på konferencer ellers altid er enige om – alle sammen.

Med andre ord er det tid til handling. Vi ser frem til, at kommunerne opnår en mere ensartet fortolkning, og at den afspejler de reelle omkostninger til at varetage BPA-ordningerne.

Derfor skal der politisk handling til. Lokalt i kommunerne, men også på Christiansborg, hvor vi må tage dialogen om at tydeliggøre reglerne.

Ganske enkelt, fordi at et menneske med handicap også reelt – uanset kommune – kan få den bedst mulige selvstændighed i dagligdagen og dermed kan opretholde et frit liv med en sikring af muligheden for et frit valg.

Forrige artikel Frikommuner til politikere: Brug vores erfaringer til ny lov for udsatte borgere Frikommuner til politikere: Brug vores erfaringer til ny lov for udsatte borgere Næste artikel RådgivningsDanmark til Astrid Krag: Tænk eksisterende og nye kvalitetsstandarder ind i socialpolitikken RådgivningsDanmark til Astrid Krag: Tænk eksisterende og nye kvalitetsstandarder ind i socialpolitikken
Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

FRIKOMMUNE: Ambitionen om at sikre udsatte borger og familier én samlet handleplan og indgang til kommunen er allerede omsat til lov. Forsøg viser, at omstillingen er ressourcekrævende, men gør en forskel for borgere og medarbejdere.