Hjerteforeningen: Frivillige kan styrke kampen mod ulighed i sundhed

Af Betina Egede Jensen
Frivilligchef, Hjerteforeningen

Børne- og socialminister Mai Mercado åbner i et interview med Altinget debatten om, hvordan vi bringer det offentlige og det frivillige tættere sammen på socialområdet. Hun har ikke en løsning klar, men inviterer til, at mange kommer på banen og forholder sig til emnet.

I Hjerteforeningen hilser vi denne invitation velkommen. Den åbner for nogle meget betydningsfulde muligheder og udfordringer for vores velfærdssamfund, som vi meget gerne bidrager med input til.

Tænk på tværs af social- og sundhedsområdet
Et stort ønske for os er, at vi tænker på det hele menneske og på tværs af sektorer – og dermed også på den betydning frivilligheden har i relation til mental sundhed og sundhed generelt, som vi ikke mener kan adskilles fra socialområdet.

Mennesker med svær, langvarig sygdom og deres pårørende har tre-fem gange højere forekomst af ensomhed end gennemsnitsbefolkningen. At stå i en situation med svær og langvarig sygdom kan pludselig sætte patienten og pårørende i en meget sårbar situation, hvor de omgivende relationer trækker sig, fordi det kan være svært at håndtere langvarig sygdom.

Den anden vej rundt så øger svage sociale relationer risikoen for for eksempel åreforsnævring i hjertet med 29 procent og for apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) med 32 procent.

Risikoen for tidlig død ved svage sociale relationer og social isolation overstiger risikoen ved mange veletablerede risikofaktorer, for eksempel overvægt og fysisk inaktivitet.

Betina Egede Jensen
Frivilligchef, Hjerteforeningen

Risikoen for tidlig død ved svage sociale relationer og social isolation overstiger risikoen ved mange veletablerede risikofaktorer, for eksempel overvægt og fysisk inaktivitet, imens den beskyttende effekt af gode sociale relationer i forhold til tidlig død er sammenlignelig med effekten af rygestop (ved let rygning).

Tallene er tankevækkende og fortæller os, hvor tæt en sammenhæng der er mellem social- og sundhedsområdet.

Frivillighedens kerneegenskab ligger i høj grad i fællesskabelsen, hvilket har afgørende betydning for sundhed og livskvalitet.

Med det hastigt voksende kronikerområde er der behov for nye indsatser og tværsektoriel tænkning både for det enkelte menneske, men også for at reducere de enorme økonomiske omkostninger, denne udvikling har for vores samfund.   

Erfaringsbaseret frivillighed
Der har typisk ikke været samme fokus på frivilligheden i behandlingssektoren som i andre sektorer i velfærdssamfundet, men der er en åbenlys mulighed for at udvikle dette område yderligere.

Det er klart, at behandlinger og faglig rådgivning aldrig må være afhængig af frivillige hænder, men måske kan den frivillige indsats noget helt andet, som i samspil med den afgørende professionelle kan lette patienternes vej gennem et sygdomsforløb.

Vi har i Hjerteforeningen for eksempel patientstøtter, der selv har prøvet på egen krop, hvad det vil sige at være hjerte-kar-patient, og derfor igennem erfaringsbaserede samtaler kan være en sparringspartner i forhold til mestring af det nye liv, man pludselig kan befinde sig i.

Netop nu forsker vi i, hvilken betydning den frivillige patientstøtte har på hospitalerne. Vi forventer, at den er med til at skabe tryghed og mindske ensomhed, men den har åbenlyst også nogle faldgruber, hvad sker der, når den frivillige for eksempel siger noget faktuelt ukorrekt?

Kan patienten navigere i det? Det er noget af det, vores forskning skal kigge på. Kernen i den professionelle samtale er den faglige viden og korrekthed. I frivilligsamtalen handler det mest af alt om at tænde et håb – at patienten ser et medmenneske, der smiler og står på benene efter selv at være kommet igennem et svært sygdomsforløb.

Vi tænker med respekt for det hele menneske, at dette samspil kan tænkes langt mere strategisk, end det gøres i dag.

I ovenstående er reflekteret en situation inden for regionernes resort, men da meget rehabilitering og mestring flyttes til kommunalt regi, kunne dette scenarie lige så godt forekomme i kommunalt perspektiv - i et samarbejde mellem sundhedscentret og en frivillig forening. Dette altid med respekt for den lokale kontekst - med blik for, at der er forskellige behov fra Rønne til Randers, som Marie-Louise Gotholdt fra Røde Kors tidligere så rigtigt skrev i sit debatindlæg.

Stor forskel på de frivilliges vilkår
Hjerteforeningen ønsker, at der tænkes i nye modeller for samarbejdsaftaler med kommunerne. De skal kunne anvendes, når man ønsker at udvide et projekt fra en til flere kommuner.

I Hjerteforeningen har vi et succesfuldt projekt ”Hjertemotion”, som siden 2012 har vundet udbredelse i 72 kommuner og fortsat udbredes.

Her tilbyder Hjerteforeningens lokalforeninger en rehabiliterende indsats med hjertemotion og socialt samvær over for hjerte-kar-patienter, når det kommunale rehabiliteringstilbud slutter.

Hver gang en ny lokalforening vil starte aktiviteten i en ny kommune, er det et omstændeligt arbejde for vore lokale frivillige i forhold til at søge tilskud, finde egnede træningslokaler i kommunen og sikre god kommunikation med kommunen, i forhold til at borgere med behov sikres viden om tilbuddet. Langt de fleste steder lykkes det, enkelte steder med en decideret samarbejdsaftale, men nogle steder lykkes det ikke, og det er et tab for kommunens borgere.

Vi kan være med til at bekæmpe de markante sociale og geografiske uligheder, vi ser i sundhed. Men det kræver, at der er fokus på gode faciliteter lokalt til at udvikle fællesskaber og det sociale liv, som skal understøtte frivilligindsatsen.

I dag oplever vi en stor forskel i vilkårene for vores lokalforeninger og klubber fra kommune til kommune i forhold til støtte og samarbejdsmuligheder, og et vigtigt perspektiv er, at der sikres et øget fokus på at lette udbredelsen af gode modeller og erfaringer fra en kommune til en anden, så de gode eksempler løftes og bredes ud.

Hjerteforeningen vil gerne være medspiller i forhold til udviklingen af velfærdssamfundet og de forbyggende og rehabiliterende indsatser, som vi mener skal til for at sikre færre hjerte-kar-sygdomme samt forbedre livskvaliteten blandt dem, som lever med en kronisk sygdom.

Det kræver, at der investeres i fællesskabelse, hvor civilsamfundsorganisationer som vores indgår på lige fod med offentlige institutioner og private virksomheder i at tænke nye løsninger.

Vi er i gang med de fælles indsatser, og Mai Mercados invitation kan være endnu et skridt for styrkelsen af dette samarbejde.