Kirkens Korshær: Giv mennesker på vej ud af hjemløshed selvbestemmelse

Peter (ikke hans rigtige navn, red.) siger nej tak til hjælp fra en bostøtte-person fra kommunen. Han ved godt, at det øger hans risiko for igen at havne i hjemløshed. Men han har ikke tillid til medarbejderne fra kommunen.

Som en del af serviceloven § 85 skal socialt udsatte hjemløse tilbydes en bostøtte-person, som blandt andet kan hjælpe med at skabe tilknytning til det nye ”hjem”. En ordning, som skal understøtte den enkeltes behov og ønsker.

Peter, som vi kender fra vores ungeherberg i Sønderborg, ser dog anderledes positivt på sagen, hvis det er en medarbejder fra herberget, der er bostøtte-person. Og han er langt fra den eneste. Nogle mennesker i hjemløshed ønsker ikke at modtage støtte i overgangen fra herberg til egen bolig, hvis det er kommunen, der skal levere den. Så takker de nej. Det har vi mødt mange gange i Kirkens Korshær. Det betyder desværre også, at risikoen for at blive hjemløs igen er langt større.

Tilliden til systemet kan være flosset

Peter på 29 år har på trods af sin unge alder desværre allerede mange erfaringer med hjemløshed. Det har siden 2016 været svært for ham at få greb om den struktur i tilværelsen, som vi andre tager for givet. Siden hans første kontakt med Kirkens Korshærs herberg for seks år siden har han haft flere mislykkede forsøg med overgangen til egen bolig.

Når Peter alligevel afviser at få støtte, skyldes det måden, han bliver mødt på i sin kontakt med kommunen. Medarbejderne fra herberget, derimod, ser ikke ham og hans liv som et sagsnummer, som helst skal forløbe lineært fremad. For som han siger:

”I møder mennesket frem for at køre i rammer – uden at tænke over, at der er et menneske, der står foran en.”

Det er Kirkens Korshærs klare erfaring, at socialt udsattes liv har været præget af svigt, og tilliden til systemet kan være flosset. Uden en grundlæggende tillid til, at personen som forsøger at hjælpe ikke har en skjult dagsorden, vil al positiv forandring udeblive. Peter er selv klar i spyttet, når han skal forklare, hvad forskel det gør:

”Det er ikke kun fordi, I har kendt mig, for kommunen kender mig jo også. Men I har ikke samme indstilling som kommunen. I ser, hvordan mennesket har det. I kører ikke systemmæssigt, hvor der slet ikke er omtanke for personen.”

Et tæt samarbejde med herbergerne

I Sønderborg er det lykkes at etablere et fleksibelt og godt samarbejde mellem kommune og herberg, hvor vi er enige om at lytte til mennesket, som befinder sig i hjemløshed. Her viser erfaringen, hvordan et godt og tæt samarbejde giver resultater i forhold til at sikre den bedst mulig bostøtte løsning for den hjemløse borger.

Nogle gange har mennesket allerede inden opholdet på herberget et godt samarbejde med en kommunal bostøtte-person, som følger med under opholdet og ud i egen bolig. Andre gange er samarbejdet med kommunen så fastlåst, at det giver mest mening, at det er en medarbejder fra herberget, der følger med ud i egen bolig som bostøtte-person.

Sønderborg Kommune er heldigvis ikke ene om at kunne se fordelen i det tætte samarbejde med herbergerne. I Kirkens Korshær håber vi, at flere kommuner vil være åbne for at arbejde fleksibelt sammen om at hjælpe de mest udsatte borgere i overgangen til egen bolig.

Vores opfordring er derfor klar: Giv mennesker på vej ud af hjemløshed mest mulig selvbestemmelse, også i valget af bostøtte-person.

Peter er ikke det rigtige navn på kilden, som citeres i debatindlægget. Han ønsker at være anonym. Kirkens Korshær er bekendt med vedkommendes identitet.