Debat

KL: En reform af plejefamilieområdet bør bygge på nærhed og lokalkendskab

Regeringens børneudspil rummer meget godt, men vi er bekymrede for, at der ved øget centralisering vil ske flere sammenbrud i anbringelser, skriver Ulrik Wilbek.

I anbringelsessager har nærhed og lokalkendskab afgørende betydning, skriver Ulrik Wilbek. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
I anbringelsessager har nærhed og lokalkendskab afgørende betydning, skriver Ulrik Wilbek. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har skrøbelige liv i hænderne, hver gang vi anbringer et barn. Derfor er det afgørende, at kvaliteten i anbringelserne er i orden. Børn skal møde kærlighed og tryghed og et system, der vil dem det bedste. I særlig grad når livet gør ondt.

Med udspillet "Børnene Først" lægger regeringen blandt andet op til en reform af plejefamilieområdet. Og det er godt. For her er vi på mange punkter udfordret. Blandt andet fordi det er svært at få familier til at påtage sig den meget vigtige opgave som plejefamilie.

Vi er derfor helt enige med regeringen i, at der skal være en ensartet honoreringsmodel, som skal gælde for alle landets kommuner. Modellen skal indeholde standardiserede takster og ens kriterier for, hvilket niveau plejefamilien skal honoreres inden for, uanset hvilken kommune man har aftale med.

For KL er det afgørende, at en reform af familieplejeområdet har fokus på nærhed og lokalkendskab, og på hvad der er bedst for barnet.

Ulrik Wilbek
Formand for KL's Socialudvalg

Samtidig er det en god ide med fagligt stærke videnscentre, der står for plejefamiliernes efteruddannelse. 

Centrene skal understøtte kommunerne med viden, redskaber og rådgivning og også have ansvaret for plejefamiliernes efteruddannelse og det tætstøttede opstartsforløb, hvilket for særligt de mindre kommuner kan være en udfordring at få løst. 

Det vil dog være en god ide, hvis man ud fra geografiske hensyn lander på et større antal end fem videnscentre, da afstanden for plejefamilierne kan være lang og tidskrævende flere steder i landet.

Nærhed og lokalkendskab er afgørende
Regeringens udspil rummer meget godt, men der er også en række tiltag til centralisering af familieplejeområdet, og her kan vi godt blive lidt bekymrede.

For eksempel foreslår regeringen at oprette fem mellemkommunale familieplejecentre, der skal sørge for både rekruttering, matchning, indgåelse af kontrakt og fastsættelse af honorering.

Sagen er bare den, at i anbringelsessager har nærhed og lokalkendskab rigtig stor betydning. Det gælder både i forhold til matchning, hvor der kræves et indgående kendskab til barnet, familien, barnets skole og nærområde og i forhold til at understøtte barnet, barnets forældre og plejefamilien under anbringelsen.

Det tætte tværfaglige samarbejde, der involverer dagtilbud, skole, sundhedspleje, PPR, familiebehandling, jobcenter med videre både op til og under en anbringelse, har også stor betydning for, at en anbringelse bliver en succes for barnet. 

Vi kan derfor, modsat regeringen, godt blive bekymret for, at der ved en centralisering vil ske flere sammenbrud i anbringelsen.

Pas på flere snitflader og myndighedspersoner
En centralisering af familieplejefamilieområdet vil også betyde større afstande mellem myndighedsrådgivere og familieplejekonsulenter, og de anbringende kommuner vil skulle samarbejde med flere forskellige regionalt placerede centre. 

Et sådant samarbejde vil blive mindre fleksibelt, snitfladerne flere og sammenhængen og helhedssynet på tværs, vil blive udfordret. Herudover vil barnet, med en ny spiller på banen, få endnu flere myndighedspersoner at forholde sig til. 

Og det strider jo imod regeringens intension om færre myndighedspersoner i barnets liv.

Vi mener ikke, at det bliver nemmere at rekruttere flere plejefamilier og skabe mere kvalitet i anbringelsen ved at flytte myndighedsbeslutningerne, herunder match og indgåelse af kontrakt med plejefamilierne, væk fra de enkelte kommuner. Hvis det skal blive en realitet, skal det ske på et oplyst grundlag, hvor det kan dokumenters, at det er bedst for barnet, barnets familier og plejefamilierne. 

Og dét vidensgrundlag har vi endnu til gode at se.

For KL er det afgørende, at en reform af familieplejeområdet har fokus på nærhed og lokalkendskab, og på hvad der er bedst for barnet. Helt i tråd med, at regeringen i sit udspil fremhæver, at "i tråd med regeringens nærhedsreform skal Barnets Lov give større nærhed og kvalitet i indsatsen for de børn, der har det sværest."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00