Kommuner hyrer resultatlønnede konsulenter til at spare på handicappede og psykisk syge

SPARERÅD: Mere end hver fjerde kommune hyrer konsulenter til at gennemtrawle mindst 800 udsatte borgeres sager for at finde besparelser. Løn udbetales typisk kun, når de finder billigere løsninger. Professor advarer mod lovbrud, mens kommuner afviser.

En forårsaften i 2018 eskalerer begivenhederne for en ung udviklingshæmmet mand og de to pædagoger, der er sat til at holde ham under opsyn i et sommerhus i Hvalpsund i Nordjylland.

Den unge mand bliver aggressiv og ender med at spytte, kaste med ting og slå den ene af de ansatte med en knytnæve. Politiet bliver tilkaldt, og et hold Securitas-vagter tager over i sommerhuset.

Blot en måned tidligere havde Vesthimmerland besluttet at flytte manden, som er i starten af 20’erne, men hvis mentale udvikling svarer til et lille barns.

Han boede på et specialiseret botilbud ved Mariager, men blev med kort varsel flyttet til et af kommunens egne bofællesskaber, der ellers kun er godkendt til beboere over 40 år, og som ikke er gearet til at rumme udadreagerende borgere.

Beslutningen er truffet, efter kommunen har rådført sig med en privat konsulentvirksomhed, der er sat til at gennemgå en række omkostningstunge handicappede og psykisk syge borgeres sager med henblik på at finde besparelser.

Sagen er langtfra den eneste, hvor en privat konsulentvirksomhed har været dybt involveret i kommunens arbejde med at finde besparelser på indsatser over for handicappede og psykisk syge borgere.

Alene i Vesthimmerland har konsulenter været hyret ind til at gennemgå over 60 personsager i 2017 og 2018. Efterfølgende har kommunen erkendt, at både den unge mand i sommerhuset og flere andre af kommunens udsatte borgere i samme periode er blevet flyttet til tilbud, der ikke har været godkendt til at tage imod dem.

Mindst 19 kommuner har benyttet samme eller en lignende konsulentvirksomhed som Vesthimmerland Kommune til at gennemgå mere end 800 borgersager med henblik på at opnå besparelser. Det viser aktindsigter, Altinget har fået.

Blandt de kommuner, der endnu ikke har givet aktindsigt, har Altinget fået oplyst, at yderligere mindst syv kommuner har lignende samarbejder.

I langt de fleste tilfælde er kontrakten udformet ud fra et såkaldt no-cure-no-pay-princip, hvor kommunens betaling til konsulentvirksomheden er afhængig af, hvor stor en besparelse der opnås.

”Det er bekymrende og problematisk, at betalingen i de her aftaler er direkte koblet til en besparelse,” siger John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universitet.

Han vurderer, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt samarbejdet er lovligt. For konsulenterne må ikke optræde som en myndighed, men det kan de komme til, hvis de kommer for tæt på at overtage kommunens sagsbehandling.

Som storindkøb af rengøringsmidler
På Christiansborg kalder Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, konstruktionen ”foragtelig” og ”angribelig”.

”Når det eneste, der udløser betaling, er, at de finder besparelser hos borgerne, så lugter det af at være en konstruktion, som kun kan føre til ringere støtte for borgerne. Det er simpelthen uanstændigt,” siger han og vil nu have social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til at se på sagen.

Hos Landsforeningen for udviklingshæmmede, LEV, har man i noget tid været opmærksomme på kommunernes brug af konsulenter til at hjælpe med at finde besparelser i enkeltsager.

Og selv om landsformand Anni Sørensen som udgangspunkt mener, at det kan være fornuftigt at følge op på de tilbud, borgerne får, så kommer omfanget af samarbejdet med konsulenterne alligevel bag på hende.

Hun ser det som et udtryk for en generel afspecialisering af handicapområdet.

”Problemet med konstruktionen er, at man hyrer konsulenterne til udelukkende at finde billigere tilbud. Enten ved at tilbyde dem mindre støtte der, hvor de bor, eller i de helt grelle tilfælde får man borgere til at flytte fra et meget specialiseret tilbud til et langt mindre specialiseret tilbud i kommunen,” siger hun.

Også hos Socialpædagogernes Landsforening, der organiserer det pædagogiske personale på området, har man gennem sine medlemmer hørt om konsulenternes arbejde.

Ud over frygten for en generel afspecialisering, så minder formand Benny Andersen om, at der er tale om udsatte og skrøbelige borgere, og at en ændring i en indsats eller botilbud ofte er et meget stort indgreb i deres liv.

”Konsulenterne vurderer de her menneskers sag på samme måde, som hvis man skulle lave storindkøb af rengøringsmidler. Det er den måde, de taler om, hvad der kan lade sig gøre og ikke kan lade sig gøre i borgernes liv. Den tænkning er fuldstændig i strid med idéen om, at økonomi aldrig må have forrang for mennesket.”

Ekspert: Kan være ulovligt
Altinget har fået aktindsigt i kontrakter og samarbejdsaftaler mellem 19 kommuner og de to østjyske konsulentvirksomheder Trancit og Brorson Consult.

De to virksomheder har specialiseret sig i at hjælpe kommuner med at forberede og gennemføre ændringer. Eksempelvis ved at en borger visiteres til et billigere tilbud, eller der forhandles med det nuværende tilbud om en lavere takst, fremgår det af flere kontrakter mellem kommuner og konsulentfirmaerne. 

”Ved forhandling af en §107 borgersag (borger i midlertidigt botilbud red.), hvor der skal foretages udslusning til egen bolig (…), udgøres betalingen til Brorson Consult af besparelsen ved endt udslusning og udflytning til egen bolig,” lyder et illustrativt eksempel i en kontrakt mellem Brorson Consult og Odder Kommune fra 2018.

I praksis arbejder konsulenter i et tæt samarbejde med de kommunale sagsbehandlere om, hvordan sagerne bedst muligt kan lægges an og belyses med henblik på at opnå en ændring i indsatsen og spare penge.

Her bevæger konsulenterne sig ifølge professor John Klausen på en hårfin grænse mellem en legitim og fuldt lovlig rådgivning og en indblanding i det kommunale myndighedsarbejde i strid med forvaltningsretlige grundprincipper.

Hvis konsulentfirmaet udarbejder socialfaglige analyser, vurderinger og indstillinger til afgørelser, er de så tæt på at lægge de afgørende brikker til den endelige afgørelse, at de reelt har overtaget kommunens myndighedsudøvelse.

”En sådan overdragelse af myndighedsopgaver til et privat firma er ulovlig,” siger John Klausen.

Han peger på, at der er formuleringer i kontrakterne mellem konsulenterne og kommunerne, som kan skabe tvivl om, hvorvidt det praktiske samarbejde holder sig inden for lovens rammer.

Rådgivning langt inde i kommunens maskinrum
Blandt andet en standardformulering i kontrakter med virksomheden Trancit, hvor det fremgår som en forudsætning, at kommunen ”loyalt følger Trancits anbefalinger og er villig til at foretage de nødvendige/anbefalede tiltag” − dog uden at kommunen er direkte ”forpligtiget” til at gøre det, som det fremgår.

”Det er uklart, hvad sådan en formulering indikerer om præmisserne for samarbejdet. Og det giver anledning til nogen bekymring og undren,” siger John Klausen.

Det er nemlig ikke nødvendigvis nok, at en afgørelse bærer kommunens stempel, hvis det i realiteten er de eksterne konsulenters forarbejde, som er udslagsgivende.

”En konsulent kan godt hjælpe til med bistand til oplysning af en sag. Men hvis de centrale dele af afgørelsesgrundlaget er lagt til rette af konsulenten, kan det være noget kunstigt at sige, at det er kommunen selv, der træffer afgørelsen,” siger Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

Han understreger, at der ikke er noget til hinder for, at kommuner også i enkeltsager søger faglig sparring og rådgivning omkring muligheden for besparelser. Men de juridiske grænser skal overholdes.

Og jo tættere konsulenterne trækkes ind i selv kommunens sagsbehandling, jo mere utydeligt kan det blive, om samarbejdet holder sig inden for stregen.

”Det lyder, som om konsulenterne her bliver brugt som meget tætte sparringspartnere med et meget ensidigt fokus på det økonomiske, og at det er en øvelse, der går meget langt ind i det kommunale maskinrum på det her område. Men jeg har ikke oplysninger nok til at afgøre, om konstruktionen kan bestå de juridiske krav,” siger Michael Gøtze.

Vesthimmerland tager ansvar for fejl i visitering
I Vesthimmerlands Kommune er der i perioden 2017 til 2018 erkendt seks tilfælde, hvor udsatte psykisk syge og handicappede borgere er flyttet til nye tilbud, der ikke har været godkendt til at håndtere dem. Det fremgår af en intern redegørelse fra kommunen.

I netop samme periode har konsulentvirksomheden Trancit været involveret i kommunens sagsbehandling.

TV 2 Nord kunne i foråret 2019 berette om voldsomme episoder på flere af kommunens bofællesskaber, efter nye beboere er kommet til, som har været uden for tilbuddenes målgruppe.

Sagen om den unge udviklingshæmmede mand er derfor blot et blandt flere lignende eksempler, hvor både de andre beboere og de ansattes sikkerhed er bragt i fare på grund af fejlvisiteringer.

”Trancit har sidemandsoplært vores sagsbehandlere i forhold til genvurdering af et større antal sager. I den revisitation er det så efterfølgende gået galt, fordi nogle borgere er blevet visiteret ind på tilbud, der ikke er godkendt til at modtage dem,” siger Anne Krøjer, der er direktør for sundhedsforvaltningen i Vesthimmerland Kommune.

Hun understreger, at man i Vesthimmerland har valgt at indgå en aftale baseret på et fast honorar og ikke no-cure-no-pay. Og hun mener ikke, at man nødvendigvis kan slutte sig til, at Trancit har været inde i alle seks erkendte problemsager.

Men hun kan heller ikke afvise, at det har været tilfældet.

Uanset hvad er ansvaret for fejlene dog udelukkende kommunens eget, siger hun. Og alle de direkte involverede chefer er efterfølgende blevet afskediget.

”Jeg har ikke belæg for at sige, at det er Trancits skyld, at vi har haft fejlvisiteringer. Visitationerne er vores sagsbehandlers og ledelsens ansvar. Og der må jeg bare beklage og sige, at kæden er hoppet af i nogle tilfælde,” siger Anne Krøjer.

Kommune: Konsulenter skaber klarhed
Det mest omfangsrige samarbejde om gennemgang af sager på handicap- og psykiatriområdet foregår aktuelt i Silkeborg.

Her er konsulentvirksomheden Brorson Consult hyret til at gennemgå knap 300 sager med henblik på at opnå besparelser.

Det sker i forlængelse af en lignende kontrakt på 50 sager fra 2018, der indbragte konsulenterne indtægter på over 300.000 kroner, svarende til at kommunen har opnået en besparelse på mere end tre millioner kroner.

Det skyldes, at konsulentfirmaet får ti procent af de samlede besparelser i sagerne. Samtidig lyder det i kontrakten, at ”såfremt der ikke forhandles en årlig besparelse i nogen af borgersagerne, afregnes derfor intet ud over kørsel.”

I en mail til Altinget skriver Lars Bundgaard Leen, sektionsleder i Socialafdelingen i Silkeborg Kommune, at Brorson Consult ikke er hyret til at finde besparelser. Han afviser samtidig, at konsulenterne har været inde og træffe myndighedsafgørelser for kommunen.

”Konsulenterne har udelukkende bidraget til at skabe klarhed i forhandlingerne mellem Silkeborg Kommune og eksterne leverandører, som typisk er tilbud drevet af andre kommuner eller af private. Formålet har været at sikre overensstemmelse mellem behov, bevilling og pris. Den konkrete støtte, som borgeren modtager, ændres ikke af denne proces,” skriver Lars Bundgaard Leen.

Også konsulenterne afviser, at deres arbejde skulle føre til andet end et bedre match mellem borgerne behov og de indsatser, kommunerne betaler for. Samtidig ser de heller ikke noget problem i kontrakterne, der kun giver firmaet betaling, hvis de finder besparelser.

Spotter sparemuligheder i 14 af 20 sager
”Det er forståeligt nok, at der bliver rejst den kritik. Men jeg ser ikke nogen udfordring i det. Vi forholder os til den enkelte sag. Hvis vi går ind i et samarbejde med en kommune, så synes vi egentlig, det er fair nok, at de kun skal betale, hvis vi hjælper dem,” siger Mikkel Buck, der er souschef i Trancit.

Samme toner lyder fra Anne Brorson, der er direktør i Brorson Consult.

”Jeg kan godt forstå, at de tænker, at det kan give forringelser og nedsat serviceniveau. Men det gør det bare ikke, for det er ikke sådan, vi arbejder,” siger Anne Brorson, der oplyser, at Brorson Consult i alt har haft samarbejde med 21 forskellige kommuner.

Altinget har fået indsigt i de 20 første vurderinger af borgersager i Silkeborg Kommune, som Brorson Consult har foretaget i 2018, og samtidig fået indsigt i de afgørelser, myndigheden herefter har truffet i de samme sager.

Ud af de 20 borgersager har konsulentfirmaet fundet potentiale for besparelser i 14. I fire har Brorson Consult fundet, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation til at vurdere ”forhandlingspotentialet” i borgernes sager.

I de sidste to sager har Brorson været med til at afværge en bebudet takststigning blandt andet som følge om en anmodning om at øge indsatsen til en borger i et botilbud.

Konsulent: Kontrakter skal afstemme forventninger
Alligevel fastslår Anne Brorson fra Brorson Consult, at firmaet også kan komme frem til, at en borger skal have opjusteret sin indsats.

”Det hænder også, at vi har takster, der bliver sat op, eller at indsatserne bliver justeret. Men det at justere taksten er ikke et mål i de forløb, vi laver.”

SPM: Så I er villige til at undersøge en masse sager for kommunerne, selvom det kan ende med, at I ikke tjener en krone?

”Ja. Grunden til, at jeg startede det her firma, er, at der er brug for, at kommunens som myndighed og leverandøren arbejder sammen på en måde, der kommer borgeren til gode”

SPM: Hvordan kommer det borgeren til gode, at I kun får betaling, hvis I finder en besparelse?

”Det er, fordi vi ikke knytter de to ting sammen.”

SPM: Men det er jo netop knyttet sammen i kontrakten?

”Den betaling, vi får, står selvfølgelig i kontrakten. Det forventningsafstemmer vi jo altid. Men det er ikke en del af den forhandlingsmodel, vi arbejder med. I forhandlingsmodellen er den takst, kommunen betaler til det enkelte tilbud, en konsekvens af borgerens behov og indsatsen.”

Kommuner efterspørger selv resultatløn
Både Trancit og Brorson Consult peger på, at det er kommunerne, der på grund af en presset økonomi på socialområdet er interesserede i den resultatbaserede aflønning af konsulenterne.

”Når de kommer til os med en økonomisk udfordring, så bliver det en tryghed for dem at vide, at hvis de ikke får penge ud af det, så skal de heller ikke have penge op af lommen. For det er penge, de ikke har,” siger Anne Brorson.

Hos Mikkel Buck i Trancit lyder det, at det ikke decideret er kommunerne, der foreslår betalingsmodellen, men at det er ”en mulighed for at hjælpe kommunerne på vej”.

”Hvis vi ikke gjorde det på den her måde, tror jeg, der var nogle af vores samarbejdspartnere, der ville sige, at de ikke kunne få opbakning til det, fordi de ikke ville vide, om investeringen rent faktisk ville komme hjem,” siger Mikkel Buck.

,

Forrige artikel Minister igangsætter undersøgelse af kommuners kontrakter med konsulenter Minister igangsætter undersøgelse af kommuners kontrakter med konsulenter Næste artikel Astrid Krag om nyt grønlandskontor: Astrid Krag om nyt grønlandskontor: "Det er vores måde at sørge for, at der kommer retning og tempo på"
Børnerådet får ny formand

Børnerådet får ny formand

NYT JOB: Den nuværende formand i Dansk Flygtningehjælp, Agi Csonka, er blevet udpeget som ny formand for Børnerådet. Hun afløser Mette With Hagen på posten.