Moderaterne vil drøfte ung kvindes sag i Indfødsretsudvalget: “Det er mærkeligt, at hun får frataget sit danske pas efter 16 år og ikke kan få det igen”
Indfødsretsudvalget kan med fordel overveje at genoptage sagen om 18-årige Nadia, der har fået afslag på dispensation til at få statsborgerskab, mener indfødsretsordfører Mohammad Rona (M). Han ser til gengæld ingen problemer med retssikkerheden i dansk praksis for at tildele statsborgerskaber.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørModeraternes indfødsretsordfører, Mohammad Rona, forstår godt frustrationen for den nu 18-årige Nadia, efter hun har fået afslag på dispensation til at få statsborgerskab af Indfødsretsudvalget.
Og derfor vil han drøfte sagen, når medlemmerne af udvalget mødes igen.
Men Mohammad Rona, der ikke selv var med til at behandle Nadias sag i første omgang, ærgrer sig samtidig over, at sagen risikerer at kaste dårligt lys over indfødsretsudvalgets arbejde.