Ny bog afslører, at storbyeliten lever i en anden verden end resten af befolkningen

Den mistanke bliver ikke svækket, når man har læst sociologen Johannes Andersens velgørende og informative bog 'Fra en anden verden – Den nye elites politiske værdier og perspektiver'.

For en af de markante resultater af denne undersøgelse er, at eliten slet ikke har blik for, at der er et skel mellem den og den brede befolkning.

Dette gælder både den traditionelle elite, som er defineret ved økonomisk kapital, og den nye elite – der står i centrum af Johannes Andersens bog – som er defineret ved sin adgang til viden.

Afviser kløften til befolkningen

Den nye elite udgøres mere præcist af de 12 procent af befolkningen, der har en lang videregående uddannelse, er bosat i København eller i byer med mere end 40.000 indbyggere og har en personlig indkomst på mere end 200.000 kroner.

Begge gruppers holdninger fremstår ifølge Andersen som "tankevækkende". Den traditionelle elite dyrker jo netop sin særstatus gennem materielle symboler på velstand – dyre biler, boliger, tøj og luksus.

Kort sagt: At man bor i Gentofte på behørig afstand af rosset. Alligevel afviser den kløften mellem eliten og den brede befolkning.

Den nye elites holdning er endnu mere opsigtsvækkende. For i modsætning til den traditionelle elite er den nye elite præget af venstreorienterede holdninger i både værdi- og fordelingspolitik, hvor man kort sagt har blik for ulighederne i samfundet.

Alligevel har den ikke "blik for, at der også kan lokaliseres uligheder, når det drejer sig om informationer, kultur, demokrati og politik, det vil sige områder, hvor en privilegeret adgang til viden kan medvirke til at åbne for andre fundamentale uligheder i samfundet end dem, der har med økonomi at gøre."

Den nye elite opfatter sig slet ikke som en elite. I egen selvforståelse påtager den sig ifølge Andersen "den normale medborgerrolle". Samtidig er den måske så fokuseret på mangfoldighed, at den grundlæggende ulighed mellem eliten og den brede befolkning "drukner i en mangfoldighed af forskelle".

Men den nye elite er forskellig fra resten af befolkningen. Den har den mest positive internationale orientering, lægger mest vægt på nødvendigheden af forandring og er mindst tilbøjelig til at anerkende skellet mellem land og by.

Udkantsproblematikken afviser den som et udtryk for et "lokalt snæversyn", der står i modsætning til de værdier, der ikke alene præger den nye elite, men i sidste ende sikrer dens status som elite. "Den traditionelle elite går efter luksuriøse statussymboler." Den nye elite er "mere optaget af eksklusive holdninger og værdier, som der endnu ikke er mange andre, der deler."

Fra en anden verden

Bogens titel er også dens konklusion. Den nye elite er politisk og værdimæssigt – og jævnt hen også økonomisk – fra en anden verden end den brede befolkning, ikke mindst den lavere middelklasse, underklassen og pensionisterne, der tilsammen udgør 62 procent af befolkningen.

Johannes Andersen leverer med sin belysning af den nye elites værdipolitiske attituder et væsentligt bidrag til den offentlige debat.

Christian Egander Skov
Historiker og konsulent ved Tænketanken Prospekt

Den eneste gruppe, der egentlig minder om den nye elite, er gruppen af studerende, som netop er defineret ved at være på vej mod optagelse i den nye elite.

Den nye elite er kort sagt mere globalistisk, mere klimaaktivistisk, mere opmærksom på diskrimination af minoriteter og ligestilling, mere kritisk over for den stramme udlændingepolitik og naturligvis mere "woke".

Den er desuden meget mere tilbøjelig end befolkningen som helhed til at stemme på partier som Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten.

Derimod er den en del mindre engageret i traditionelle fordelingspolitiske spørgsmål, for eksempel i dens forhold til velfærdsstaten, hvor dens holdning er noget mere ulden.

En velplaceret analyse

'Fra en anden verden' er ikke en specielt sprudlende bog, men først og fremmest en mere eller mindre pædagogisk præsentation af en række beregninger over et righoldigt og relevant talmateriale fra den store valgundersøgelse fra folketingsvalget i 2022.

Vi kender blandt andet fra Lars Olsens forfatterskab en del til elitens holdning til fordelingspolitiske spørgsmål, men Johannes Andersen leverer med sin belysning af den nye elites værdipolitiske attituder et væsentligt bidrag til den offentlige debat.

Man skal imidlertid være opmærksom på, at 'Fra en anden verden' metodisk er interesseret i forskellene mellem samfundets grupper og ikke i den absolutte udbredelse af de behandlede synspunkter.

Bogen er en mere end velkommen og velplaceret analyse af vores tids mest afgørende politiske udfordring.

Christian Egander Skov
Historiker og konsulent ved Tænketanken Prospekt

Dette er naturligvis en ærlig sag, men det kan også lede til en vis uklarhed.

En ting er for eksempel, at den nye elite er mere "woke" end de fleste andre grupper. Men hvor mange i den nye elite er egentlig woke? Ifølge den valgundersøgelse, som Johannes Andersen henter sine tal fra, er disse woke holdninger i det hele taget uhyre lidt udbredte.

Eksempelvis er kun fem procent enten helt enige eller meget enige i, at det offentlige skal undgå begreber som "kvinder" og "mænd" i deres kommunikation for ikke at krænke transkønnede.

Der kan altså godt være en forskel mellem grupperne, uden at det egentlig betyder, at "woke" synspunkter er meget udbredte. At få sådanne forhold tydeligere udlagt ville have været en væsentlig styrkelse af Johannes Andersens ikke alt for omfangsrige bog.

Det skal imidlertid ikke skygge for, at bogen er en mere end velkommen og velplaceret analyse af vores tids mest afgørende politiske udfordring.