Organisationer og forbund i opråb: Danmark bør ikke have en skandinavisk sidsteplads i hjælpen til borgere med handicap

Den 3. december blev FN's Internationale Handicapdag markeret verden over.

Det er en god lejlighed til at gøre status på handicaphjælpen i Danmark og se den i et internationalt perspektiv.

Herhjemme i Danmark taler vi meget om postnummer-bingo, og at mulighederne for at få og beholde en BPA-ordning kan være forskellig fra kommune til kommune.

Hvordan forholder det sig med lande-bingo – er man bedre stillet som borger med behov for en BPA-ordning i Norge, Sverige eller Danmark?

Skiller sig ud fra resten af Skandinavien

I forbindelse med Evalueringen af det specialiserede socialområde har VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, undersøgt handicaphjælperordninger på tværs af Skandinavien. Resultaterne er bemærkelsesværdige, da Danmark skiller sig negativt ud.

I Sverige er der fem svenskere, der får en BPA-ordning, hver gang en dansker får en ordning.

Pia Allerslev, Susanne Olsen, Janus Tarp, Simon Toftgaard Jespersen, Torben K. Hollmann og Finn J. L. Kemp

Når man sammenligner befolkningerne i aldersgruppen 18-66 år fremgår det, at rundt regnet hver gang en dansker får en BPA-ordning, er der to nordmænd der får en BPA-ordning. I Sverige er der fem svenskere, der får en BPA-ordning, hver gang en dansker får en ordning.

Danmark har altså færre borgere, der modtager en BPA-ordning end i Norge og Sverige.

I forhold til at så mange flere får bevilget en ordning i Sverige skal det siges, at det til dels kan handle om, at det inkluderer ordninger med færre timers hjælp, men det forklarer ikke hele forskellen, vurderer VIVE.

Stigende udgifter – dalende hjælp

Uværdig er nok et af de ord, som oftest bliver brugt om situationen på handicapområdet rundt omkring i kommunerne herhjemme. Borgerne frygter for deres hjælp og lever i et postnummer-bingo, hvor kommuner med stopure udhuler handicaphjælpen.

Det er langt mere attraktivt for kommunen at bevilge borgeren hjemmepleje eller en institutionsplads i stedet for den personlige hjælp. Det handler om budgetter.

Læg dertil en kommunal økonomi uden nogen form for gennemsigtighed og uden mulighed for indsigt i, hvad pengene præcist går til. Læg dertil et socialfagligt datagrundlag for området, hvor antallet af hjælperordninger er baseret på skøn, og hvor ingen ved, hvor mange hjælpertimer der reelt udmåles i Danmark. 

Der er behov for særlige løsninger på BPA-området, hvis ordningen også skal findes i fremtiden. Der skal findes løsninger i visitation og adgangen til en ordning.

Pia Allerslev, Susanne Olsen, Janus Tarp, Simon Toftgaard Jespersen, Torben K. Hollmann og Finn J. L. Kemp

Til sammen giver det paradokset: Statens udgifter til kommunerne for at løfte handicaphjælpen er stigende, mens hjælpen til borgerne i praksis er dalende, hvor færre får en ordning. 

Behov for løsninger hele vejen rundt

Danmark bør ikke have en skandinavisk sidsteplads i hjælpen til borgere med omfattende handicap. For der er ikke noget, der tyder på, at behovet skulle være mindre i Danmark. Desværre er det ikke gjort med løsninger i visitationen alene, for problemerne er mange.

Der er behov for grundlæggende løsninger på handicapområdet, og der er behov for særlige løsninger på BPA-området, hvis ordningen også skal findes i fremtiden. Der skal findes løsninger i visitation og adgangen til en ordning. Det gælder generel retssikkerhed, når en borger har en ordning.

Det gælder arbejdsmarkedet for hjælperne, og det gælder vilkårene for at levere handicaphjælpen for de foreninger og virksomheder, der hjælper borgeren på området.

Der er behov for løsninger hele vejen rundt, og vi vil opfordre social- og ældreminister Astrid Krag (S) til at genoprette denne vigtige ordning, som godt 2000 borgere og deres pårørende er afhængige af i dag. Lad os sammen sørge for, at vi til FN's Internationale Handicapdag næste år har skabt en bund under BPA.