Regeringen sparker fremtiden for specialiserede institutioner til hjørne

SUNDHEDSREFORM: Delaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti udsætter placering af 64 institutioner på det specialiserede socialområde til august. Aftalen udløser hård kritik fra organisationer og regioner, som frygter afspecialisering.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Den fremtidige placering af 64 institutioner på det specialiserede socialområde, som i dag hører under regionerne, har udgjort et ømt punkt i forhandlingerne om en sundhedsreform.

Den følsomme beslutning er nu udsat til august – og vil derfor først blive truffet efter den samlede aftale om sundhedsreform, som ventes at falde på plads i løbet af få dage.

Det fremgår af den delaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede mandag formiddag i Finansministeriet.

Læs mere: Her er regeringens og DF’s aftale om det specialiserede socialområde

Det er uacceptabelt, at man i sin iver efter at indgå en hurtig aftale lige før et valg nu kaster hele det specialiserede socialområde ud i et ingenmandsland.

Sophie Hæstorp Andersen
Fmd. psykiatri- og socialudvalget, Danske Regioner

"Vi har lavet en aftale om, at inden vi overhovedet begynder at rykke på nogen af strukturerne, vil vi have lavet en grundig undersøgelse af, hvad der er den rigtige placering, så vi sikrer, at de sårbare borgere ikke bliver kastebold og risikerer at lande det forkerte sted," siger finansminister Kristian Jensen (V).

Frygt for afspecialisering
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der skal igangsættes en nærmere undersøgelse af de enkelte regionale tilbud, inden der tages stilling til, hvor tilbuddene skal placeres. Undersøgelsen skal være afsluttet i august 2019.

Nedlæggelse af regionerne udgør en hjørnesten i sundhedsreformen. De skal ifølge regeringens udspil erstattes med 21 kommunale sundhedsfællesskaber. Organisationer og fagfolk på socialområdet frygter dog afspecialisering, hvis de regionale institutioner på det specialiserede område overgår til kommunerne.

Dansk Folkeparti deler bekymringen, men har dog tiltro til, at delaftalen vil skabe ro til at finde den rigtige løsning.

"Vi har fjernet alle de steder, hvor der stod 'kommuner' i aftalen. Jeg er godt tilfreds med, at vi ikke har lagt os fast på en placering, og ser frem til, at vi får kigget på det til august igen," siger sundhedsordfører Liselott Blixt.

Mercado: Vi styrker specialisering
Den udbredte bekymring for afspecialisering fik i februar børne- og socialminister Mai Mercado (K) til at erklære timeout og trække de 64 institutioner ud af kabalen om en sundhedsreform.

Ministeren understreger dog, at ikke alle tilbud er højt specialiserede og dermed ikke nødvendigvis hører til i regionerne.

"Jeg synes, vi har lyttet til den bekymring, der har været. Og med den aftale, vi står med nu, styrker vi faktisk specialiseringen og den nationale koordinationsstruktur, og det er rigtig vigtigt. Kommunerne vil fortsat kunne hjemtage borgere, så det er vigtigt at sikre, at den samlede viden på området bliver ved med at være der, og det gør vi ved at kunne overvåge området langt bedre, end vi gør i dag," siger hun.

"Dybt skuffende"
Dagens delaftale maner dog langt fra bekymringen til jorden.

Beslutningen om at undersøge den nærmere placering af de regionale tilbud er et lille plaster på et stort sår, mener Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

"Det er en skuffende aftale. Mennesker med handicap blev taberne efter kommunalreformen, det vil gentage sig med sundhedsreformen. Derfor bør man undersøge hele socialområdet, indføre en national specialeplanlægning og finde en økonomisk bæredygtig model," siger han.

Socialpædagogerne er heller ikke begejstrede. Her savner formand Benny Andersen håndfaste garantier for, at der også i fremtiden vil være højtspecialiserede tilbud.

"Det er dybt skuffende, at politikerne ikke tager ordentligt fat, når man nu skal ud og analysere området. Det er uambitiøst, at man ikke bruger lejligheden til at lave en seriøs specialeplanlægning. Der ligger i forvejen mange højtspecialerede tilbud ude i kommunerne, og derfor virker det mærkeligt, at man ikke tager dem med i kortlægningen, men i stedet kun kigger på de 64 regionale tilbud. Det kan ende med at blive en halv løsning," advarer formand Benny Andersen.

Kaster specialområdet ud i ingenmandsland
Fra regionernes side lyder der også hård kritik af delaftalen.

"Det er uacceptabelt, at man i sin iver efter at indgå en hurtig aftale lige før et valg nu kaster hele det specialiserede socialområde ud i et ingenmandsland, hvor ingen ved, hvem der skal drive det eller udvikle det i fremtiden, hvis man går ind og nedlægger regionerne," siger Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner og formand for Region Hovedstaden.

Sophie Hæstorp Andersen stempler aftalen som useriøs og mener, at regeringens forarbejde til sundhedsreformen har været for slapt.

"De har jo ikke kontaktet hverken regionerne eller kommunerne for at spørge, hvad det er for opgaver, vi løser på hverken det her eller andre områder. For eksempel virker det som en noget sjusket underdrivelse, at der kun skulle være tale om 64 tilbud – vi får det tværtimod til langt over 100," siger hun.

Lukker ned for støj før hovedaftale
Regionsformanden finder det påfaldende, at det specialiserede socialområde placeres i en delaftale, som præsenteres få dage før den endelige aftale.

"Den dybere strategi er åbenbart at lukke ned for noget, man anser som støj i den samlede reform. Og i den forbindelse er man så villig til at overhøre stemmer, som ikke råber så højt i det samlede billede, og bare skyde det til hjørne, fordi man ikke kan blive enige, og fordi man ikke har det relevante grundlag at træffe beslutninger på," siger Sophie Hæstorp Andersen.

Dansk Erhverv, som repræsenterer de private sociale tilbud, opfordrer til, at den kommende undersøgelse graver dybt i krukken med erfaringer fra kommunalreformen.

"En undersøgelse skal være nysgerrig på erfaringerne fra kommunalreformen i 2007, herunder til mulighederne for at bevare de nuværende som selvstændige selvejende institutioner. Eller markedsmodne og undersøge, hvad private kan drive dem for. Her er kompetencerne i forvejen," siger velfærdspolitisk chef Rasmus Larsen Lindblom.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Andersen

Forbundsformand, Socialpædagogernes Landsforbund, præsident, AIEJI
(Aalborg Katedralskole 1981)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Liselott Blixt

1. viceborgmester, Greve Kommune
buntmager (Lollands Buntmageri, 1986), social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Greve, 2002)

0:000:00