Habitus: Kritikken af private velfærds­aktører udstiller mangel på indsigt

Af Helle Hald, Flemming Trap og Martin Godske
Bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlem og direktør, Habitus

Som privat bosted møder vi desværre det samme argument igen og igen. Senest fra Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening og FOA i Altinget: Det skal være forbudt at tjene penge på velfærd.

Og voila, så er den reelle diskussion skubbet i baggrunden – nemlig det eneste relevante parameter set fra den enkelte borgers synspunkt: Kvaliteten. Hvorfor strander samtalen om kvalitet i vores velfærd så ofte på for eller imod private aktører?

At drive et bo- eller opholdstilbud på det specialiserede socialområde er komplekst. De visiterede borgere har hver og én krav på individuelle boligforhold og individuel behandling.

Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening og FOA anklager blandt andet Habitus for at finde "smutveje" til at tjene penge via vores selskabskonstruktion, hvor vi driver botilbud med egne ejendomme, egne vikarer og egen efteruddannelse. Men kritikken kan afvises punkt for punkt.

Passende boliger er svære at finde
Grundlaget for overhovedet at kunne diskutere kvalitet i plejen på det specialiserede socialområde er de rigtige faciliteter. Stærkt plejekrævende borgeres boliger skal specialiseres og tilpasses i en sådan grad, at de forsvarligt kan benyttes som botilbud.

Hvorfor strander samtalen om kvalitet i vores velfærd så ofte på for-eller-imod private aktører?

Helle Hald, Flemming Trap og Martin Godske
Bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlem og direktør, Habitus

Fakta er, at boliger, der passer til de krav, er stort set umulige at finde rundt om i landet. Derfor er det nødvendigt at opkøbe ejendomme med henblik på at indrette og tilpasse dem, så de kan bruges til botilbud.

Påstanden om, at det skulle være en del af "fidusen" at opkøbe ejendomme, må afvises. For Habitus' vedkommende er ejendomsbesiddelsen faktisk en risiko, som vi helst var foruden. De boliger, som vi har købt og istandsat, er i reglen billigere end dem, der kan lejes af eksterne leverandører.

Egen uddannelse sparer offentlige midler
Personale og uddannelse er altafgørende, når vi arbejder med borgere på det specialiserede socialområde. Habitus har derfor etableret sin egen kursusvirksomhed. Her kan vi efter- og videreuddanne vores personale.

Vi møder så kritik for, at vi ikke køber denne efteruddannelse eksternt. Realiteten er dog, at det ville være en regning, som kommunerne skulle betale, for det ville være langt, langt dyrere for os, hvilket ville influere på takstberegningen. Vi sparer altså det offentlige for penge, når vi selv er i stand til at efteruddanne vores personale.

Når en ansat fra det faste personale har en sygedag, er der behov for gode vikarer. De kan hentes ind fra andre virksomheder eller gennem vores eget vikarbureau, som vi har størrelsen og bredden til at etablere.

Vi bruger egne vikarer til samme pris, som kommunerne betaler for vores fastansatte. At det skulle være en fidus, der dræner den offentlige kasse, er svært at se logikken i. Tværtimod.